Tjek din kupon: Her blev millionerne fra Danske Spil vundet i weekenden
16.9.2024 09:29:38 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Tre danskere fik noget ekstra at glæde sig over i løbet af weekenden: De vandt nemlig alle mindst en million kroner i Danske Spils lotterier. Her kan du læse, hvor gevinsterne er landet.

Det kan godt være, at der ikke var nogen, der vandt førstepræmien i hverken Lotto eller Eurojackpot i sidste uge – men der var bestemt stadig god grund til at juble for en masse heldige danskere, som vandt større eller mindre gevinster i Danske Spils lotterier. Dem, der kan juble højest, er de to danskere, der vandt 1.000.000 i Lotto lørdag aften, og den ene, som vandt endnu mere i Eurojackpot fredag aften.
Vedkommende, som vandt i Eurojackpot, gjorde det takket være en helt enorm portion ’held i uheld’. Personen kunne i første omgang ærgre sig over at måtte nøjes med en tredjepræmie i Eurojackpot, men straks derefter kunne vedkommende juble over, at gevinsten for tredjepræmien til gengæld var hele 1.173.565 kroner værd. Det er da en trøstepræmie, der er til at tage at føle på.
Derudover var der naturligvis også de sædvanlige to ugevindere i Lottos ekstratrækning Millionærchancen, hvor der fast bliver trukket lod blandt alle ugens spillede rækker i Lotto om to flotte ekstragevinster på hver 1.000.000 kroner skattefrit.
Den første vinder er en af Danske Spils kunder fra Århus-området, som havde spillet med på mobilen. Der var ingen yderligere gevinst på kuponen, så der går altså præcis 1.000.000 kroner ind på kundens NemKonto inden længe.
Den anden vinder får ikke sat pengene automatisk ind på kontoen: Millionen er nemlig blevet vundet på en kupon, der er købt i Kvickly i Ebeltoft på Djursland – så her kræver det lige, at den heldige kartoffel selv får tjekket sin kupon. Det kan for eksempel gøres via Danske Spil-appen på mobilen eller ved, at man afleverer kuponen i en kiosk eller supermarked for at få den tjekket.
Danske Spil har endnu ikke hørt fra vinderne, men ønsker stort tillykke til de formentlig ret så glade kunder.
”Det er en fornøjelse at dele gevinster ud til glade danskere, og vi bliver i Danske Spil glade hver eneste gang, der bliver vundet en gevinst i vores lotterier. Også selvom det sker hver evig eneste uge,” siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil, som står bag Lotto.
Vindertal, Lotto, 14. september
2, 10, 11, 13, 17, 31, 38
Tillægstal, Lotto, 14, september
26
Vindertal, Eurojackpot, 13. september
2, 3, 17, 40, 44.
Stjernetal, Eurojackpot, 13. september
4, 8.
Om Lotto
Lotto tallene trækkes hver lørdag aften, og det er de blevet uden afbrydelse siden 7. oktober 1989. Førstepræmiepuljen er altid på mindst 8.000.000 kroner. Den højeste Lotto gevinst nogensinde blev vundet i 2008, hvor en heldig spiller fra København vandt 38.564,007 kroner.
Om Eurojackpot
Eurojackpot er det store, europæiske lotteri, hvor deltagere fra 19 lande udover Danmark siden 2012 har kunnet drømme om at vinde de allerstørste præmier. Der er trækninger hver tirsdag og fredag.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Danske Spil forudser flyvende Tauson31.8.2026 12:31:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske Clara Tauson spiller første runde i US Open i aften – og Danske Spil forventer, at hun cruiser direkte videre til anden runde.
Danske Spil sender weekend-millioner til både Jylland og Sjælland31.8.2026 09:27:47 CEST | Pressemeddelelse
To heldige danskere blev millionærer på Lotto i lørdags. Se her, hvor de nyslåede millionærer kommer fra.
Smed kuponen i skraldespanden – vandt alligevel million i Lotto29.8.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En heldig Nordjyde vandt for nyligt 1.000.000 i Lotto – selv om han var tæt på at miste kuponen ikke én, men TO gange.
Vinder milliongevinst i Eurojackpot midt i sabbatår28.8.2026 09:50:49 CEST | Pressemeddelelse
En mand fra Esbjerg Kommune havde planlagt at stoppe op for at skifte retning i livet, og så vandt han den store gevinst i Eurojackpot, så nu kan han forlænge pausen.
“Lillemor, vi har vundet 177.000 kroner på Oddset!”26.8.2026 14:07:35 CEST | Pressemeddelelse
En heldig mand fra Fredericia ramte i går 20 kampe på Oddset. For besværet vandt han en kæmpe gevinst og måske en forlænget ferie sydpå.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum