Information

En fjerdedel af Informations læsere er under 30 år – nu skal endnu flere unge opdage modstandsavisen

Del

På blot et år er andelen af Informations læsere, som er under 30 år gamle, gået fra 19 pct. til 26 pct. Et tegn på, at unge efterspørger kvalitetsjournalistik fra et magtkritisk ståsted, og at avisen er blevet bedre til at imødekomme digitale mediebrugeres behov, siger adm.dir. Stine Carsten Kendal. Et nyt abonnementstilbud, en forbedret app og en større kampagne skal lokke endnu flere af de attraktive unge læsere til.

Anders Rye Skjoldjensen

Dagbladet Information har succes hos de unge, som nu udgør en fjerdedel af avisens læsere. Samlet har Information set en fremgang på 30 pct. blandt 20-29-årige over de senere år. Samtidig er den digitale andel af avisens oplag støt stigende og udgør nu 63 pct. Ifølge administrerende direktør Stine Carsten Kendal skyldes det ikke mindst, at de unge kan se deres værdier afspejlet i avisen:

”Vi møder en generation af unge, der er aktivistiske, handlekraftige og videbegærlige. Dagbladet Information har sine rødder i modstandsbevægelsen og har alle dage talt magten midt imod. Vi var talerør for kvindebevægelsen og har skrevet om klimakampen i over 40 år. Det ræsonnerer hos de unge, som forventer af de publicistiske medier, at de stiller sig på den rigtige side af historien,” siger hun.

Netop historien er i centrum for den kampagne, som Information lancerer i disse dage under overskriften Modstand siden 1943. Om det siger Stine Carsten Kendal:

”Vi er stolte af vores historie og af, at vi her mere end 80 år siden det første illegale flyveblad stadig har fat i de unge aktivister – om de så kæmper for klimaet, ligestilling eller menneskerettigheder. Vi vil gerne vise dem, at de har et hjem hos os.”

Nye tilbud til den digitale generation

I forlængelse af kampagnen lancerer Information et nyt abonnementstilbud til dem, som ønsker sig digital adgang uden helt at slippe printavisen. Fra 1. oktober 2024 vil det desuden være muligt at abonnere på det digitale Information samt lørdagsavisen med det populære tillæg Moderne tider, og fra 2024 får unge under 30 desuden halv pris på avisen uanset abonnementsform. Samtidig begynder arbejdet på at forbedre abonnementsapp til de mange digitale brugere, der også er glade for avisens oplæste artikler. Målet er at sikre fleksibilitet:

”Vi ser meget høj tilfredshed med printavisen på tværs af aldersgrupper, men samtidig ved vi, at det digitale mediebrug vil stige i de kommende år. Vores ambition er at sikre, at vi altid har et abonnementstilbud på hylderne, som svarer til vores læseres behov, og som kan følge med, når de behov ændrer sig. Det gælder både dem, som kan lide at bladre igennem printavisen lørdag formiddag, dem, som lytter til artikler i metroen, og dem, som bare vil have et overblik over dagens vigtigste historier,” fortæller Stine Carsten Kendal.

Det nye abonnement, Digital + lørdag, kommer til at koste 289 kr. om måneden og 144,50 kr. for unge under 30.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Download
Anders Rye Skjoldjensen
Download

Dagbladet Information – modstand siden 1943

Dagbladet Information er grundlagt af modstandsbevægelsen i 1943 og var under krigen et illegalt nyhedsbureau, der udkom som løbeseddel. Vi blev skabt på kampen for og troen på, at det frie ord, oplysning og den offentlige samtale er betingelser for en fri, retfærdig og bæredygtig verden.

Information er først og fremmest et dagblad, men vi er også en tænketank og et forsamlingshus – helt uafhængig af partipolitiske og økonomiske interesser. Vi udgiver bøger og laver podcast, afholder arrangementer og tilbyder uddannelse af mennesker, der vil gøre sig gældende i samfundet.

Følg pressemeddelelser fra Information

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Information

Information strammer kernefortællingen og brandet op - sammen med Medina3.6.2022 15:05:06 CEST | Pressemeddelelse

Siden 1943 har Dagbladet Information kæmpet for et frit og bedre samfund. Vi er Danmarks modstandsavis, men selvom kampen har ændret sig gennem tiden, er den lige så vigtig i dag og udgangspunktet er stadig det samme: At forstå verden og afsløre de steder, hvor modstanden skal sættes ind. Den historie genfortæller Information med et nyt pay off og en kampagne: MODSTAND SIDEN 1943. Kampagnen er produceret af produktionsselskabet New-land og speaket af Medina, men er ellers lavet af huset selv i samarbejde med filminstruktør Nadia Marquard Otzen, Staalbysolo og grafiker Tobias Røder. Information er grundlagt af modstandsbevægelsen i 1943 og var under krigen et illegalt nyhedsbureau, der udsendte dagligt nyheder om, hvad der virkeligt skete i Danmark. Lige siden har avisen været i kritisk samtale med og mod tidsånden. Avisen var den første landsdækkende avis, der ikke var en del af partipressen, og den første avis, som åbnede spalterne for læserbreve, der kritiserede os selv. Vi har både

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye