Clever udvider bestyrelse med tech- og digitaliseringsprofil
16.9.2024 06:00:00 CEST | Andel | Pressemeddelelse
Natasha Friis Saxberg, CEO i brancheforeningen IT-Branchen, træder nu ind i bestyrelsen hos Danmarks største ladeoperatør Clever, der har andelsselskaberne Andel og NRGi som ejere.

Ladeoperatøren Clever udvider sin bestyrelse med Natasha Friis Saxberg, som har arbejdet med innovation og teknologi i mere end 25 år bl.a. i virksomheder som Mærsk og ATEA.
Jesper Lange, Clevers bestyrelsesformand og stabsdirektør i Andel, glæder sig på vegne af ejerne over at koble Natasha Friis Saxbergs kompetencer og erfaringer sammen med resten af bestyrelsen.
“En gennemgribende elektrificering af bilismen er en af de vigtigste forudsætninger for en grønnere fremtid. Og det kræver teknologisk innovation at skabe løsninger, som gør det nemt og enkelt at være elbilist. Jeg er derfor særligt glad for kunne sige velkommen til Natasha, og glæder mig til, at vi sammen med den øvrige bestyrelse, ledelsen og de mange dygtige og dedikerede kolleger i Clever, tager de næste skridt for at gøre os fortjent til positionen som danskernes foretrukne ladeoperatør.”
25 års erfaring med teknologi
Udover at være CEO i IT-Branchen er Natasha Friis Saxberg i dag næstformand i Danish Quantum Community, formand for Innobooster samt Grand Solutions for kvanteteknologi i Danmarks Innovationsfond og Digital Vismand i Akademiet for Tekniske Videnskaber. Hun er flere gange kåret som en af Europas mest indflydelsesrige kvinder inden for teknologi og vandt i 2020 Women in Tech Award.
Nu ser hun frem til at gøre en forskel for Clever og den grønne omstilling af persontransporten.
"Vi står på tærsklen til en ny industriel revolution, hvor grøn energi og mobilitet er fundamentet for de målsætninger, vi har sat som samfund. Derfor er bestyrelsesarbejdet i Clever også en spændende strategisk opgave fra øverste hylde, og jeg glæder mig rigtig meget til at udforske mulighederne i selskabet og branchen. Jeg er sikker på, at nye digitale løsninger bliver en vigtig del af Clevers videre udvikling,” siger Natasha Friis Saxberg.
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Andel
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Andel
Andel realiserer Ørsted-aktier for ca. 3 mia. kr. for at skærpe fokus på elektrificering9.9.2026 07:23:43 CEST | Pressemeddelelse
På bagtæppet af et styrket Ørsted realiserer Andel aktier for ca. 3 mia. kr. for at understøtte energikoncernens skærpede fokus på at accelerere elektrificeringen af Danmark. Provenuet styrker frem mod 2030 Andels investeringer i primært elnet og ladenetværk med mål om at skabe mest mulig grøn omstilling for pengene og øge forsyningssikkerheden.
Andel rydder forsider for klimaet: Giver journalister frit rum til klimajournalistik1.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Klimadækningen i syv af landets største dagblade er faldet med 57 pct. siden 2021. Nu rydder Andel 1. september en række forsider til fordel for klimaet og giver resten af året klimajournalister mulighed for at fylde helsider med selvvalgt journalistik om klima og grøn omstilling. Andel betaler for pladsen, men blander sig ikke i indholdet.
Andel samler kræfterne om elektrificering i stabilt første halvår26.8.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Andel fastholder forventningerne til 2026 efter stabil drift i udfordret halvår. I takt med et hastigt stigende elforbrug samles kræfterne om at accelerere elektrificeringen af Danmark med massive investeringer i elnet og kundevendte energiløsninger.
Andel og Anders Morgenthaler rykker klimasatire ind i det offentlige rum13.7.2026 10:07:19 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt samarbejde mellem Andel og Anders Morgenthaler skal få flere til at tale om klimaet gennem humor. Tegningerne kan opleves i aviser og i det offentlige rum flere steder i landet hen over sommeren.
Andel investerer mere end 8 mia. kr. i kampen for den elektriske fremtid1.5.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens energiuafhængighed, forsyningssikkerhed og klimakamp i 2025 flettede sig tættere sammen, valgte flere kunder Andel til. Med investeringer på ekstraordinære 8,1 mia. kr. i særligt kritisk dansk infrastruktur insisterer koncernen på at accelerere elektrificeringen af samfundet. Samtidig skal indtjeningen øges.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum