Både boligpriserne og salgstiderne steg i august
August måned blev endnu en måned i 2024, hvor boligmarkedet viste sin råstyrke, som i høj grad skyldes en stærk dansk økonomi og stor tillid til boligmarkedet.

Forudsigelserne om stigende boligpriser det næste år ser ud til at holde stik. I hvert fald Indtil videre. I august steg boligpriserne således igen for både villaer, ejerlejligheder og fritidshuse. Det viser nye tal fra Boligsiden. Samtidig steg også salgstiderne for alle tre boligtyper.
Ifølge ejendomsmæglerkæden Estate er det usædvanligt, at priserne stiger, når også salgstiderne stiger. Det skal dog ses i sammenhæng med antallet af boliger til salg, lyder vurderingen.
-I år har boligejerne været mere tilbøjelige til at sætte til salg sammenlignet med sidste år. Samtidig har vi igennem de seneste måneder set boligudbuddet stige. Det er med til at forklare, hvorfor salgstiden ikke er faldet, som den har for vane at gøre i perioder med prisstigninger, siger Thomas Hovgaard, der er presseansvarlig i Estate. Han forventer samtidig, at vi kommer til at se stigende boligpriser i de kommende år.
-Dansk økonomi er lige nu stærk, tilliden er høj og renterne står til at falde igen. Derfor ligner det, at vi snart kommer forbi topniveauet fra 2022, måske allerede i år, siger Thomas Hovgaard.
Ifølge ham handler udviklingen i høj grad også om psykologi og adfærd, som ikke nødvendigvis kan forklares udelukkende med økonomiske modeller. Det så vi for eksempel under coronapandemien, hvor alle forventede nedgang, men det modsatte skete.
-Selvom renteniveauet er flerdoblet på et år og der er indført nye ejendomsskatter, som har betydet højere skatter på især københavnske ejerlejligheder, har det højst lagt en lille dæmper på prisudviklingen. Priserne stiger stadig, efterspørgslen er stor og der handles i perioder stadig boliger som i årene op til finanskrisen. Denne gang er der dog grund til at tage den med ro, da lånemarkedet er blevet reguleret efter de bitre erfaringer fra nullerne, siger Thomas Hovgaard.
Kontakter
Thomas HovgaardPresseansvarlig
Tlf:3083 1052Om Estate
Estate er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 90 forretninger fordelt over hele Danmark. Kædens ejendomsmæglere har alle stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere med køb og salg af bolig.
Estate er ejet af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.
Følg pressemeddelelser fra Estate
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Estate
Sådan byder du på din drømmebolig17.9.2025 06:07:00 CEST | Pressemeddelelse
Når flere købere ønsker den samme bolig, kan sælger vælge at sende boligen i budrunde. Det giver alle interesserede mulighed for at afgive et bud på lige vilkår.
Boligmarkedet i København og omegn trækker fra16.9.2025 06:06:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Boligsidens Markedsindeks viser, at lejlighedspriserne nu ligger over 56.000 kr. pr. kvadratmeter i København. Villaer, rækkehuse og sommerhuse har også oplevet stigninger i løbet af det seneste år.
Ny energi i hjertet af København9.9.2025 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Da Thomas Jakobsen og Bille Lyngfeldt Halberg-Lange fik nys om, at mæglerkæden Estate ledte efter nye indehavere til Estate City & Christianshavn, gik det stærkt. De så hinanden i øjnene og besluttede sig for ikke at lade den mulighed gå deres næse forbi.
Boligpriserne går op – men farten går ned2.9.2025 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra regeringens seneste økonomisk redegørelse viser, at huspriserne ventes at stige 4,7 procent i 2025 og 3,2 procent i 2026. Dermed fortsætter prisstigningerne, men i et mere afdæmpet tempo end de seneste år.
På boligjagt? Her er tjeklisten, der hjælper dig med at finde hjem22.8.2025 06:06:00 CEST | Pressemeddelelse
En boligfremvisning kan være både spændende og overvældende – især hvis du bliver forelsket ved første blik. Med de rigtige spørgsmål i baghånden står du stærkere til at træffe en klog beslutning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum