Første band klar til Tønder Festival 2025
14.9.2024 06:50:12 CEST | Tønder Festival | Pressemeddelelse
Det skotske band Elephant Sessions er på plakaten til næste års festival. De skulle have spillet på Open Air Scenen lørdag aften i år, men koncerten blev aflyst på grund det voldsomme skybrud.

Fejringen af Tønder Festivals 50-års jubilæum blev som bekendt en våd og blæsende affære, som sluttede med et uvejr af den anden verden lørdag aften. Af sikkerhedsgrunde måtte festivalen lukke store dele af festivalpladsen ned, og det inkluderede Open Air Scenen. Her skulle det brillante skotske band Elephant Sesssions have givet koncert, men det satte vejrguderne en stopper for.
Til gengæld kan Tønder Festival annoncere, at publikum i 2025 ikke bliver snydt for de ferme skotter. Elephant Sessions er som de første sat på programmet på Tønder Festival 2025.
Skotske Elephant Sessions har besøgt Tønder Festival adskillige gange og leveret deres originale bud på moderne skotsk highland-musik. Magasinet Rolling Stone har skrevet om Elephant Sessions: “Disse skotter bruger deres instrumenter som våben beregnet til at ødelægge klicheer. Vi elsker dem.” Elephant Sessions blander folk, funk, electronica og meget andet til en potent neo-folk-cocktail, der har beruset publikum i Storbritannien, det øvrige Europa og Australien. Euan Smillie på violin og Alasdair Taylor på mandolin bidrager med heftige tunes, mens Seth Tinsley på bas og synth og Greg Barry på trommer og forskellige samples lægger grunden i et legende setup, hvor festen er en selvfølge.
Debutalbummet “The Elusive Highland Beauty” udkom i 2014, og siden er det kun gået opad for bandet. De har vundet BBC’s Scots Trad Music Award i 2017 0g 2022 i kategorien Album of the Year og i 2018 for Live Act of the Year. Læg hertil flere nomineringer. Seneste album er “For The Night” fra 2022, som strøg ind i toppen af den britiske Folk Album Charts. Eneste danske festival i 2025.
Se mere: www.elephantsessions.com
Tønder Festival 27. 28. 29. 30. august 2025
www.facebook.com/tonderfestival
Twitter: @tonderfestival
Instagram: TONDERFESTIVAL
Billetsalg på www.tf.dk
Nøgleord
Kontakter
Maria TheessinkKunstnerisk leder & pressechef / Artistic Director & Head of press
Tlf:+ 45 74 72 46 10Tlf:+ 45 26 22 67 11maria@tf.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Tønder Festival
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Festival
Fredagsbilletter udsolgt – og partout går historisk hurtigt12.3.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tønder Festival 2026 sætter rekorder i billetsalget. Fredagsbilletterne er nu udsolgt – på et tidspunkt, der er historisk tidligt for festivalen. Og er man ikke kommet i gang med at købe endnu, er der grund til at handle nu: partoutbilletterne sælger ligeledes hurtigere end nogen sinde tidligere.
Amerikanske fortællerstemmer, dansk folkemusik i bevægelse og en rørende hyldestkoncert på programmet.3.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tønder Festival kan endnu en gang præsentere en ny række navne til 2026-programmet. Offentliggørelsen favner både internationale sangskrivere, markante folkemusikinitiativer og traditionsrige festivalformater, der tilsammen understreger festivalens brede forankring i roots- og folkgenren.
Keltisk virtuositet, amerikansk singer-songwriting og britisk rock27.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Yderligere fire nye navne er føjet til årets festivalplakat, og de kan alle fire kun opleves på Tønder Festival i 2026.
Tønder Festival offentliggør igen fem nye navne til 2026-programmet9.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra nordumbriansk folkemusik over moderne americana til dansk elektropop. Fem nye navne bliver føjet til næste års mangfoldige musikalske repertoire. Fire af dem kan i 2026 kun opleves på Tønder Festival.
Tønder Festival åbner for salg af dagsbilletter mandag den 1. december kl. 1027.11.2025 09:38:55 CET | Pressemeddelelse
Der er godt nyt til alle, der planlægger deres sommeroplevelser i god tid: Dagsbilletter til Tønder Festival 2026 sættes i salg mandag den 1. december kl. 10.00 på tf.dk.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum