Nedsat hastighed og øget fartkontrol på Hillerødmotorvejens forlængelse
Vejdirektoratet har udarbejdet en række konkrete tiltag, der har til hensigt at forbedre både trafikafvikling og sikkerheden på Hillerødmotorvejens forlængelse, indtil strækningen fra næste år bliver lavet til motorvej.
Vejdirektoratet igangsætter nu en række tiltag på Hillerødmotorvejens forlængelse. Formålet er at opnå både en mere hensigtsmæssig trafikafvikling og bedre trafiksikkerhed på strækningen, indtil arbejdet med at omgøre den til to-sporet motorvej går i gang næste år.
Indsatsen omfatter blandt andet en reduktion af hastighedsbegrænsningen og en styrket informationsindsats.
Vejdirektoratet har været i dialog med Nordsjællands Politi, som har tilkendegivet, at politiet kan iværksætte øget fartkontrol i forbindelse med den styrkede informationsindsats. Politiet har samtidig oplyst, at såvel Hillerødmotorvejen som Hillerødmotorvejens forlængelse allerede i dag er blandt de strækninger i politikredsen, der har det højeste kontroltryk med mobile ATK-vogne.
Indsatsen består af følgende elementer:
- Hastighedsbegrænsningen på strækningen bliver reduceret fra 90 til 80 km/t.
- Vejdirektoratet opsætter ekstra oplysningstavler for at øge synligheden af kontrollen.
Transportminister Thomas Danielsen håber, at tiltagene vil skabe øget tryghed hos de trafikanter, som bruger strækningen til dagligt.
"Udvidelsen af Hillerødmotorvejens forlængelse begynder næste år, og det er positivt, at Vejdirektoratet og Nordsjællands Politi nu laver en ekstra indsats på strækningen for at reducere ulykkesrisikoen indtil da," siger transportminister Thomas Danielsen.
Vejdirektoratets analyser viser, at der ikke sker væsentligt flere uheld på Hillerødmotorvejens forlængelse end på andre sammenlignelige 2+1-veje, når man holder det op imod den samlede trafikmængde. Dog kan det konstateres, at der er betydelig mere trafik på strækningen i forhold til øvrige 2+1-strækninger.
Den høje trafikintensitet betyder, at trafikken på Hillerødmotorvejens forlængelse i dag overstiger strækningens kapacitetsgrænse.
”Udfordringen med Hillerødmotorvejens forlængelse er, at der er mere trafik, end strækningen er dimensioneret til. En nedskiltning af hastighedsgrænsen fra 90 til 80 km/t suppleret med politiets fartkontrol forventer vi reducerer de kørte hastigheder og skaber en mere glidende trafik. Samlet set giver det en mere hensigtsmæssig trafikafvikling og bedre trafiksikkerhed på strækningen frem til, at strækningen skal udbygges til motorvej fra næste år,” siger Marianne Foldberg Steffensen, der er afdelingsleder for trafiksikkerhed i Vejdirektoratet.
Hillerødmotorvejens forlængelse bliver udbygget til motorvej fra sommer 2025 til 2027.
Kontakter
Transportministeriets pressetelefon
Tlf:33 11 00 14Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Tunnel ved Bellahøj bliver spærret om natten4.10.2024 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den kommende tid vil der være flere nætter, hvor det er nødvendigt at totalspærre Frederikssundsvejstunnelen ved Bellahøj i det nordvestlige København. Det sker som en del af den igangværende renovering af tunnelen.
Uheldsramt T-kryds er blevet mere sikkert2.10.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet har udbygget T-krydset mellem Slagstrupvej og Kalundborgvej nær Slagelse med en ny venstresvingsbane. Svingbanen skal forbedre trafiksikkerheden i krydset, der flere gange har været ramt af uheld.
Adelvej i Taulov spærres for ind- og udkørsel på Skærbækvej fra den 14. oktober til den 25. november2.10.2024 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ombygningen af tilslutningsanlæg 61 ved Taulov påvirker snart trafikken på Adelvej. Adelvejs tilslutning i rundkørslen på Skærbækvej skal flyttes, så der fremadrettet er ind- og udkørsel overfor Dronningens Kvarter. Derfor skal der arbejdes på Adelvej, hvilket gør det nødvendigt at lukke for ind- og udkørsel i denne periode. Trafikken vil i stedet blive henvist til omkørsel via Stakkesvang. Når Adelvej åbner igen, vil det være med trafik på den nye vej. Vejdirektoratet beklager de gener, spærringen måtte medføre.
Vejdirektoratet opsætter midlertidig lysregulering ved Masnedsundbroen fra onsdag den 2. oktober30.9.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De to broender til den nye Storstrømsbro nærmer sig hinanden i midten af Storstrømmen ved den 102 meter høje pylon. Nu bliver Masnedsundbroen påvirket af brobyggeriet, da et kørespor på broen bliver lukket midlertidigt. I forbindelse med den nye bro skal der laves en ny kørebane ind mod jernbanen fra Masnedsundbroen og den nye adgangsvej. Autoværn skal udskiftes, og der skal etableres afvanding. Det østlige spor af Brovejen over Masnedsundbroen bliver således lukket. Inden Masnedsundbroen og ved Danmarksvej vil der være opsat midlertidig lysregulering. Denne omlægning, som er den første af flere trafikomlægninger på Brovejen, begynder onsdag den 2. oktober 2024. Vejdirektoratet beklager de gener, trafikomlægningen måtte medføre.
Vejarbejde breder sig ved E45 i Aalborg27.9.2024 09:59:23 CEST | Nyhed
I løbet af oktober intensiveres vejarbejdet omkring E45 i Aalborg, hvor Vejdirektoratet er ved at sætte støjskærme op. Flere veje bliver spærret den kommende måned, og det kan give ekstra rejsetid for trafikanterne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum