Nedsat hastighed og øget fartkontrol på Hillerødmotorvejens forlængelse
14.9.2024 08:00:00 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet har udarbejdet en række konkrete tiltag, der har til hensigt at forbedre både trafikafvikling og sikkerheden på Hillerødmotorvejens forlængelse, indtil strækningen fra næste år bliver lavet til motorvej.

Vejdirektoratet igangsætter nu en række tiltag på Hillerødmotorvejens forlængelse. Formålet er at opnå både en mere hensigtsmæssig trafikafvikling og bedre trafiksikkerhed på strækningen, indtil arbejdet med at omgøre den til to-sporet motorvej går i gang næste år.
Indsatsen omfatter blandt andet en reduktion af hastighedsbegrænsningen og en styrket informationsindsats.
Vejdirektoratet har været i dialog med Nordsjællands Politi, som har tilkendegivet, at politiet kan iværksætte øget fartkontrol i forbindelse med den styrkede informationsindsats. Politiet har samtidig oplyst, at såvel Hillerødmotorvejen som Hillerødmotorvejens forlængelse allerede i dag er blandt de strækninger i politikredsen, der har det højeste kontroltryk med mobile ATK-vogne.
Indsatsen består af følgende elementer:
- Hastighedsbegrænsningen på strækningen bliver reduceret fra 90 til 80 km/t.
- Vejdirektoratet opsætter ekstra oplysningstavler for at øge synligheden af kontrollen.
Transportminister Thomas Danielsen håber, at tiltagene vil skabe øget tryghed hos de trafikanter, som bruger strækningen til dagligt.
"Udvidelsen af Hillerødmotorvejens forlængelse begynder næste år, og det er positivt, at Vejdirektoratet og Nordsjællands Politi nu laver en ekstra indsats på strækningen for at reducere ulykkesrisikoen indtil da," siger transportminister Thomas Danielsen.
Vejdirektoratets analyser viser, at der ikke sker væsentligt flere uheld på Hillerødmotorvejens forlængelse end på andre sammenlignelige 2+1-veje, når man holder det op imod den samlede trafikmængde. Dog kan det konstateres, at der er betydelig mere trafik på strækningen i forhold til øvrige 2+1-strækninger.
Den høje trafikintensitet betyder, at trafikken på Hillerødmotorvejens forlængelse i dag overstiger strækningens kapacitetsgrænse.
”Udfordringen med Hillerødmotorvejens forlængelse er, at der er mere trafik, end strækningen er dimensioneret til. En nedskiltning af hastighedsgrænsen fra 90 til 80 km/t suppleret med politiets fartkontrol forventer vi reducerer de kørte hastigheder og skaber en mere glidende trafik. Samlet set giver det en mere hensigtsmæssig trafikafvikling og bedre trafiksikkerhed på strækningen frem til, at strækningen skal udbygges til motorvej fra næste år,” siger Marianne Foldberg Steffensen, der er afdelingsleder for trafiksikkerhed i Vejdirektoratet.
Hillerødmotorvejens forlængelse bliver udbygget til motorvej fra sommer 2025 til 2027.
Kontakter
Transportministeriets pressetelefon
Tlf:33 11 00 14Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
4 kilometer støjskærm ved Hørning betyder vejarbejde på motorvejene ved Aarhus Syd26.2.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra søndag den 1. marts 2026 går Vejdirektoratet i gang med at opsætte støjskærme langs motorvejene ved Hørning. Arbejdet medfører hastighedsnedsættelse og smalle spor omkring Motorvejskryds Aarhus Syd.
Renovering af Langelandsbroen går i gang26.2.2026 09:19:22 CET | Nyhed
Vejdirektoratet går i gang med et reparationsarbejde på Langelandsbroen, hvor de betonreparationer på undersiden af fortovet, der blev påbegyndt sidste år, skal gøres færdige. Arbejdet starter mandag den 2. marts og pågår til slutningen af august.
Endnu en weekend med vejarbejde på Vejlefjordbroen25.2.2026 13:43:06 CET | Nyhed
I sidste uge opstod der en akut skade på en fuge på Vejlefjordbroen, og Vejdirektoratet havde en entreprenør ude for at lave en nød-reparation af fugen i motorvejens sydgående spor den forgangne weekend. Desværre viste skaden sig at være mere omfattende end først antaget, og derfor er vores entreprenør nødt til at udføre yderligere reparationer på broen den kommende weekend. Det vil lørdag give større trafikale gener.
Reparation af fuge på Vejlefjordbroen hen over weekenden20.2.2026 12:00:09 CET | Nyhed
Der er opstået en akut skade på en fuge på Vejlefjordbroen, og Vejdirektoratet skal reparere fugen i motorvejens sydgående spor hen over weekenden. Arbejdet bliver udført som natarbejde mellem i dag - fredag den 20. februar - og mandag den 23. februar for at genere trafikanterne mindst muligt.
Vejdirektoratet laver boringer mellem Ålbæk og Skagen19.2.2026 13:41:13 CET | Pressemeddelelse
De geotekniske undersøgelser forud for udbygningen af vejen mellem Ålbæk og Skagen igangsættes denne uge.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum