Erfaren værkstedsejer overtager Tom’s Auto: “Det er hjerteblod”
En æra er slut, efter Tom Skarby solgte sit autoværksted gennem 35 år i Solbjerg - et af de første i AutoMester. Men de ansatte bliver, og derfor tør den nye ejer godt at garantere, at kunderne er sikret den samme gode service, de altid har fået. Det er nemlig vigtigt for ham med en god og tæt relation til kunderne: “Her er ingen skranker, der skiller os ad,” lover han
Efter 35 år med Tom Skarby bag rattet har Tom's Auto i Solbjerg fået ny ejer. Anders Rye, der er lige så gammel som værkstedet, skal føre det videre ind i fremtiden. Og selvom han er ny i rollen som byens AutoMester E+, er han vant til at have motorolie under neglene. Med mere end 10 års erfaring som værkstedsejer i Odder og en livslang passion for biler, var det en mulighed, han ikke kunne sige nej til.
"Da muligheden bød sig, kunne jeg ikke sige nej," fortæller Anders Rye og fortsætter: "Tom har skabt en virksomhed med et rigtig godt ry, og det er et spændende projekt at overtage."
Anders har arbejdet som mekaniker siden 2008, hvor han startede som lærling på et værksted i Odder. Interessen for faget blev vakt allerede som barn.
"Jeg har altid vidst, at jeg ville være mekaniker og gik altid og skruede på ting. Jeg fik min første knallert som 12-årig og mit første job som fejedreng på et værksted," husker han med et smil. Han tilføjer: "Jeg har taget de nødvendige efteruddannelser inden for både faget og ledelse, så jeg er rustet til at tage fat på de udfordringer, der ligger foran mig i en branche, der udvikler sig meget i de her år."
Som man kender det, men med moderne tilføjelser
På trods af ejerskiftet vil værkstedet fortsætte under samme navn og med samme team af dygtige medarbejdere, som man som bilist har mødt til service og reparation igennem årene.
"Vi har fire svende og to lærlinge, hvoraf den længst ansatte har været her i 32 år. Jeg er rigtig glad for, at de har valgt at blive, for de kender kunderne og ved, hvad de laver. Det er en kæmpe fordel at kunne trække på deres erfaring," mener Anders Rye.
Værkstedsejerens hustru, Michelle Babis Nielsen, er også en del af teamet som bogholder, hvilket understreger den familiære ånd, som værkstedet ønsker at opretholde.
"Jeg tror, mange foretrækker det nære forhold til værkstedet. Her er det mig, man snakker med, når man henter bilen, for man skal ikke stå og få prisen af en, der ikke ved, hvad der er lavet. Så her er ingen skranker, der skiller os ad. Vi er tættere knyttet til kunderne, og det er noget, jeg tror, mange kan lide."
Et af de ældste AutoMester-værksteder fornyer sig
Tom's Auto er med medlemsnummer 23 et af de ældste værksteder i AutoMester, der flere gange er blevet kåret som Årets Værkstedskæde.
“Det startede med, at nogle mindre værksteder slog sig sammen i Aarhus for at få bedre aftaler til glæde og gavn for kunderne. Der var Tom’s Auto med,” beretter Anders og afslører, at han ser det som et kvalitetsstempel for værkstedet at være med i den landskendte kæde:
"Det betyder meget for mig at være en del af AutoMester. Det sender også et vigtigt signal om, at vi står for høj kvalitet, og at vi er med på de nye ting, der sker."
Og netop udvikling er noget, der driver den nye værkstedsejer i byen.
"Der sker hele tiden noget nyt i branchen, og man skal være klar til at følge med. Vi er AutoMester E+, og vi investerer i nye maskiner og uddannelse, så vi kan være på forkant," afslører han og tilføjer: "Vi har allerede sendt vores folk på kursus, så de er certificerede til at arbejde med elbiler. Jeg tror på, at det er fremtiden, og vi skal være med."
E+-mærket er en garanti for, at det er et værksted, der går op i digitalisering og bekvemmelighed for kunden samtidig med, at man investerer i løsninger egnet til el- og hybridbiler, mens der også tages et lidt større hensyn til miljøet.
Moderne tiltag og højt serviceniveau
Tom’s Auto har en score på 4,9 ud af 5 på baggrund af knap 1200 anmeldelser på Trustpilot. Ord som dygtige folk, professionelle, grundige, hurtige, imødekommende, fleksible, fair og informerende går igen, når man læser anmeldelserne. Anders Rye forsikrer, at kunderne kan forvente den samme høje standard og service, som Tom's Auto altid har været kendt for:
"Jeg vil fortsætte i samme ånd, hvor vi laver arbejdet ordentligt første gang og hjælper folk hurtigt videre.”
Værkstedet har allerede introduceret moderne tiltag som online booking og en mere digitaliseret service, så det bliver endnu nemmere for kunderne at få deres bil serviceret.
"Vi vil gerne gøre det lettere for folk, og derfor satser vi på at optimere vores service på alle fronter."
Løber stærkt for kunder og fællesskab
Medarbejderne på værkstedet har taget godt imod den nye leder, og han glæder sig til at udvikle forretningen sammen med dem:
"Her er et godt fællesskab, hvor alle kan snakke sammen,” fortæller Anders Rye og afslører, at det ikke kun er kunderne, de løber stærkt for: “Næste år skal vi løbe halvmarathon i Aarhus, hvor vi alle er tilmeldt. Det er vigtigt, at vi også plejer relationerne.”
Der er ingen tvivl om, at Anders Rye er klar til at bygge videre på det fundament, Tom Skarby har lagt gennem 35 år.
"Det er selvfølgelig vemodigt, når man skal sige farvel til en virksomhed, man har oparbejdet gennem så mange år. Men han og alle i byen kan være helt trygge, for det er også mit hjerteblod at drive et værksted, hvor man får den bedste hjælp," forsikrer han og udtaler afslutningsvist: "Tom's Auto skal fortsætte med at være det værksted, som folk kender og elsker her i Solbjerg."
Nøgleord
Kontakter
Lena Britt PedersenMarketing ManagerAutoMester ApS
Tlf:+ 45 63 41 89 88lena.pedersen@automester.dkBilleder
Om AutoMester
AutoMester er Danmarks største værkstedskæde med næsten 400 værksteder. Den prisvindende kæde investerer i grønnere tiltag og nye teknologier, mens de tilbyder service og reparation af alle slags biler - uanset mærke, model og årgang. Fordi det skal være enkelt at være bilejer.
Følg pressemeddelelser fra AutoMester Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AutoMester Danmark
Lokal AutoMester gearer op på elbiler4.11.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter 15 år som lokal AutoMester bliver Mads Thomsens værksted AutoMester E+. Med øget fokus på el- og hybridbiler samt øget miljøansvar er værkstedet klar til fremtiden. “Vi kan også håndtere elbiler, og det vil jeg da gerne skilte med,” fortæller han
En tilfældig praktikplads blev til 25 års jubilæum1.11.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nok var det tilfældigt, at Susan Madsen havnede hos AutoMester i virksomhedspraktik, men hun har ikke set sig tilbage siden. Det høster rosende ord fra kollegerne at være et levende bevis på, at den loyale medarbejder stadig findes: “Hun er uundværlig”
Fra Fast and Furious-film til AutoMester E+28.10.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Værkstedet på Østbirkvej i Seden har fået en ordentlig overhaling for at kunne blive AutoMester E+. Alligevel er de væsentligste ting helt, som man kender dem - også selv om det er langt fra Fast and Furious-filmene, der oprindeligt skabte interessen for at rode med biler hos værkstedsejeren
Bredal Auto opgraderer: “Vi udvikler os for kunderne”7.10.2024 07:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Når en AutoMester får et E+ efter navnet, betyder det blandt andet, at de arbejder for at gøre fremtiden lidt grønnere end alternativet. Hos Bredal Auto mener man, at det er op til kunderne selv, om de vil “fylde på nede på tanken eller hjemme i stikkontakten,” men det er derimod vigtigt for værkstedsejeren, at han kan håndtere alle slags biler
Ny skov i Aarhus Kommune, men ikke bare for klimaet27.9.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag fik de sidste 200 af 23.900 træer rødderne solidt plantet i jorden. “Vi har givet op på de voksne,” fortæller landsformanden for Plant et Træ-organisationen med et smil. Derfor var det 50 børn, der tog de sidste spadestik, inden den nye skov kunne indvies sammen med sponsorer som AutoMester
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum