Forsikringsbranchen foreslår hjælp til klimaramte boligejere
Klimaforandringernes voldsomme vejr har kostet danske bolig- og virksomhedsejere oversvømmelser for milliarder. Derfor foreslår F&P – forsikrings- og pensionsbranchen - hjælp til dem, hvis boliger og virksomheder er i høj risiko for gentagne oversvømmelser. Det sker med fem konkrete forslag til klimasikring.
Sommeren 2024 blev den vådeste i 10 år. Foråret blev det vådeste siden målinger af den slags begyndte. Og vinteren var også rekordvåd.
Konsekvenserne af klimaforandringerne er blevet konkrete, og F&P – forsikrings- og pensionsbranchen - skønner, at der i 2023 blev brugt tre milliarder kroner på erstatning og genopbygning efter vildt vejr og de oversvømmelser, der følger med. F&P spiller derfor ud med fem konkrete forslag til, hvordan man kan hjælpe danske bolig- og virksomhedsejere, der er truet af vildt vejr.
- Forholdet mellem, hvor meget vi bruger på at genopbygge efter skader, og hvor meget vi bruger på at forebygge, at de sker, er helt skævt. Vi skal investere massivt i klimasikring, og vi bør i hvert fald på nationalt plan investere det samme, som vi bruger på at genopbygge – altså tre milliarder kroner om året frem mod 2030, siger Kent Damsgaard, administrerende direktør, F&P.
F&P foreslår bl.a. en klimasikringspulje på 700 mio. kroner om året frem mod 2030 til klimasikring af ejendomme, der igen og igen oplever klimaskader. Men branchen foreslår også en pulje på 350 mio. kroner om året frem mod 2030, der kan give bolig- og virksomhedsejere tilskud til at flytte deres ejendomme væk fra de mest klimaudsatte områder. Samtidig foreslås en pulje, hvor man kan søge tilskud til at rive en ejendom ned, hvis klimasikring ikke længere giver mening.
- Tusindvis af danskere har prøvet at stå i den ulykkelige situation, at deres hus eller virksomhed er blevet oversvømmet og deres værdier forsvundet i vandmasserne. Det antal bliver ikke mindre fremover – tværtimod. Og vi mener, det er helt nødvendigt, vi tager hul på den svære samtale: Skal alle ejendomme bevares? Og kan alle egne af Danmark bebygges? Og hvis ikke, hvordan hjælper vi så de borgere, der står i en svær situation med en værdiløs ejendom? siger Kent Damsgaard.
F&P foreslår også at øge indsatsen for at udbrede ”grønne lån” til finansiering af klimasikring, og at afsætte en pulje på 250 mio. kroner om året i tre år til håndværkerfradrag målrettet klimasikring af private boliger.
- Vi er nødt til at handle hurtigt, for ændringerne i klimaet og de skader, der følger i kølvandet, venter ikke. Ellers risikerer vi, at der i nær fremtid vil findes ejendomme, der er så dyre at forsikre, at de i praksis ikke kan forsikres. Nu har vi spillet ud med en række konkrete forslag og et bud på, hvad de koster – og så glæder vi os til en dialog med regeringen og Folketinget, siger Kent Damsgaard.
Kontakter
Birgitte HougaardPresserådgiver
Tlf:41 91 91 19bho@fogp.dkLinks
F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Alvorlig tørke kan være på vej – hvordan er du dækket mod skader?8.5.2025 11:14:11 CEST | Pressemeddelelse
Tørkeindekset er på vej op ifølge DMI. Læs her hos Forsikringsoplysningen, hvordan du skal forholde dig, hvis tørken bliver langvarig og forårsager skader på din bolig.
Cykeltyvene plager fortsat hovedstaden2.5.2025 09:54:35 CEST | Pressemeddelelse
København er stadig i 2025 den by i Danmark, hvor der bliver stjålet flest cykler, både totalt og forholdsmæssigt. F&P – forsikrings- og pensionsbranchen hilser derfor velkomment, at Justitsministeriet ønsker et samarbejde om at oprette et digitalt cykelejerregister, der skal dæmme op for tyverierne.
Odsherred har flest indbrud i Region Sjælland30.4.2025 10:00:09 CEST | Pressemeddelelse
Odsherred har forholdsmæssigt flest indbrud i Region Sjælland, mens Lolland og Greve følger efter. Det viser en ny opgørelse fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen. Branchen arbejder lige nu med bl.a. politi og Justitsministeriet om et digitalt register over alle tyvekoster.
Norddjurs og Syddjurs topper indbrudsstatistikken i Midtjylland29.4.2025 13:40:07 CEST | Pressemeddelelse
Kommunerne Norddjurs og Syddjurs ligger øverst på listen over kommuner med flest indbrud pr. indbygger i Region Midtjylland, mens Ikast-Brande følger tæt efter. Det viser en ny opgørelse fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen – baseret på de nyeste tal fra Danmarks Statistik.
Gentofte topper igen listen over flest indbrud i Region Hovedstaden29.4.2025 12:54:31 CEST | Pressemeddelelse
Kommunerne Gentofte og Helsingør har forholdsmæssigt flest indbrud i Region Hovedstaden, mens Hørsholm indtager tredjepladsen. Det viser en ny opgørelse fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen. Branchen samarbejder i øjeblikket med bl.a. politiet og Justitsministeriet om et digitalt register over tyvekoster.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum