HusCompagniet og Watts i nyt energipartnerskab
16.9.2024 08:00:00 CEST | HusCompagniet A/S | Pressemeddelelse
HusCompagniet, som er Nordens største husbygger og Watts, der er førende leverandør af komplette energiløsninger i Danmark, indgår et partnerskab, der skal gøre det nemt for kommende husbyggere at tilvælge solceller og give dem mulighed for at overvåge deres energiforbrug. Ambitionen er, at Watts’ intelligente energistyring fremadrettet bliver integreret i en stor del af de huse, som HusCompagniet bygger hvert år.

Watts og HusCompagniets nye partnerskab sikrer en optimal energiløsning til HusCompagniets kunder, der ønsker at optimere og overvåge deres energiforbrug. Watts kernekompetence er energiplanlægning, og deres intelligente ressourcestyring, Watts HomegridTM, beregner og planlægger hver time den optimale energiplan baseret på din adfærd, det aktuelle elforbrug, skiftende vejrforhold samt prisudviklingen på det almindelige elnet.
Fremover vil Watts’ solceller være standardudstyr i alle HusCompagniets huse, og dermed bidrage til husets elforbrug samt sikre et bedre energimærke. Med Watts’ Energiassistent-app, der allerede benyttes af 600.000 brugere i Danmark, vil husejerne samtidig få indsigt i husstandens energiforbrug, aktuelle elpris og præcise prognoser på forbruget.
”I HusCompagniet vil vi gerne sikre, at de huse, vi bygger, er fremtidssikrede, og her er energioptimering et vigtigt parameter – både i forhold til en husstands økonomi og den grønne omstilling. Vi er derfor glade for samarbejdet med Watts, så vi fremover kan give vores kunder muligheden for en unik og avanceret energiløsning”, fortæller Søren Haugaard, direktør for enfamilieshuse i HusCompagniet.
HusCompagniets kunder bliver introduceret til Watts’ energiteknologi af Watts’ egne energispecialister, som følger processen fra start til slut sammen med HusCompagniets byggerådgivere. Hvert hus får en individuelt tilpasset energiløsning, som kan være baseret på intelligent styring af solceller og batterier, ligesom varmepumper og ladestandere til elbiler på sigt også styres af Watts’ teknologi for at optimere forbrugerprisen.
HusCompagniet har siden 1972 specialiseret sig i at designe og opføre enfamiliehuse, rækkehuse og dobbelthuse, og de er i dag den foretrukne leverandør for danske familier, der vil bygge nyt.
”HusCompagniet har gennem 50 år bevist, at de er en attraktiv og professionel leverandør. Vi ser frem til at få Watts’ energiløsninger indbygget deres huse. Sammen bliver vi toneangivende på markedet for nybyggede huse med intelligent energistyring,” siger Per Madsen, der er CEO hos Watts.
En investering i en total energiløsning fra Watts, giver i gennemsnit en reduktion af elregningen på 30-40 procent om året.
Om Watts
Watts er en førende leverandør af komplette energiløsninger, der gør det nemt for private, virksomheder og fællesskaber at bidrage til den grønne omstilling. Som en one-stop-shop tilbyder vi alt fra (egne) produkter og rådgivning til installation, service og support. Med mere end 600.000 brugere på vores app har Watts allerede hjulpet tusindvis af danskere med at reducere deres forbrug (el/vand/varme) og fremme intelligent forvaltning af lokal vedvarende energi – til gavn for både miljøet og pengepungen.
Som en del af en visionær energikoncern med dybe rødder i det danske samfund bærer vi et stort ansvar for at drive den bæredygtige udvikling fremad. Andel, vores moderselskab, har i flere generationer arbejdet for at skabe en bedre fremtid gennem fællesskab og demokratiske værdier. Hos Watts tror vi på, at selv små handlinger kan gøre en stor forskel – ingen kan gøre alt, men alle kan og burde gøre noget. Klimakrisen venter ikke.
Watts’ løsninger er tilgængelige for alle, uanset om du er privatperson, bygningsforvalter eller en del af et større energifællesskab. Som en vertikalt integreret virksomhed har vi kontrol over en stor del af værdikæden, hvilket sikrer en optimal kundeoplevelse.
For flere oplysninger se watts.dk
Om HusCompagniet
HusCompagniet er Nordens største husbygger, der bygger på et fundament af mere end 50 års erfaring. Siden 1972 har de specialiseret sig i at designe og opføre enfamiliehuse, rækkehuse og dobbelthuse, og har i alt bygget mere end 28.500 huse. De er i dag den foretrukne partner for danske familier, der ønsker at bygge nyt og komme trygt i hus.
Rækkehuse og dobbelthuse har været en del af porteføljen fra begyndelsen, men i 2020 etableres HusCompagniets B2B afdeling med fokus på totalentrepriser til professionelle ejendomsudviklere og investorer. I 2022 oprettede de HusCompagniet Productions og investerede i egen fabrik i Esbjerg, hvor der i dag produceres tagkassetter og vægelementer med træ som kernekomponent. I både B2C og B2B forretningen er ambitionen altid at levere kvalitet, innovative løsninger og finansiel tryghed.
For flere oplysninger om HusCompagniet se huscompagniet.dk
Yderligere information
Daniel Chessa, Head of Marketing for Watts:
daniel.chessa@watts.dk, +45 53509041
Lena Bøgild, ekstern pressekontakt for HusCompagniet:
lena@brochnerbogild.com, +45 51940941
Kontakter
Lena Bøgild
Tlf:51940941lena@brochnerbogild.comBilleder
Følg pressemeddelelser fra HusCompagniet A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HusCompagniet A/S
HusCompagniet opruster indsatsen mod kritiske forhold og lovbrud i byggeriet: Ansætter markant 3F-profil til nyoprettet stilling24.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Uordnede og ulovlige forhold i komplekse leverandørkæder er en udfordring for hele byggebranchen. Nu styrker HusCompagniet sin indsats og ansætter den tidligere næstformand i 3F’s Byggegruppe, Palle Bisgaard, i en nyoprettet stilling som Social Compliance Manager med direkte reference til HusCompagniets Group CEO, Martin Ravn-Nielsen. Ansættelsen skal styrke kontrolindsatsen på byggepladserne i både B2C- og B2B-forretningen og bidrage til at identificere og forebygge uregelmæssigheder og aftalebrud i leverandørkæden.
Nybyggere dropper typehus-kataloget: Østjyderne vil designe deres eget hus i 60'er- og 70'er-retrostil15.9.2026 10:00:04 CEST | Pressemeddelelse
Måden, danskerne bygger nyt hus på, har ændret sig markant. Kommende østjyske husejere vælger ikke længere bare en standardmodel i et katalog, og det har forvandlet byggeprocessen, hvor arkitekterne i dag sparrer tæt med kunderne om deres personlige idéer. Lige nu er det især ønskerne om at genfortolke 1960’er- og 70’er-stilen, der fylder på tegnebordet hos HusCompagniet i Aarhus.
HusCompagniet eksekverede på strategiske prioriteter i 1. halvår 2026 og fastholder forventningerne28.8.2026 08:00:57 CEST | Pressemeddelelse
HusCompagniet øgede omsætningen med 20% til 1.645 mio. kr. i 1. halvår 2026 med positive bidrag fra alle segmenter og gjorde fremskridt i indsatsen for at rekalibrere rækkehusforretningen. Det omfattede et salg af elementfabrikken i april, en fuld reorganisering af rækkehusforretningen inklusiv en tilføjelse af erfarne lederprofiler og stærke projektledelseskompetencer. Desuden fulgte arbejdet på de tre udfordrede projekter planen, og det ene projekt blev afleveret i starten af 3. kvartal, mens aflevering af de to øvrige fortsat er planlagt i 1. halvår 2027 som tidligere kommunikeret. Omsætningsfremgangen i 1. halvår 2026 var baseret på fortsat eksekvering af den ordrebog, som er opbygget i tidligere kvartaler, kombineret med flere afleveringer i rækkehusforretningen. Som forventet var bruttomarginen lavere og udgjorde 15,5% sammenlignet med 18,9% i samme periode sidste år. Drift og indtjening blev forbedret i rækkehusforretningen i tråd med den fortsatte rekalibrering af forretningsom
Efter stor interesse: HusCompagniet åbner for sidste etape af nyt boligområde i Skævinge21.8.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
De første beboere er flyttet ind, 21 rækkehuse blev hurtigt solgt, og der er allerede stor interesse for de næste boliger. Nu tager HusCompagniet hul på den sidste etape af det nye boligområde i Skævinge, hvor 24 nye gårdhavehuse i Hareholm sættes til salg.
3F og HusCompagniet indgår aftale om løn til medarbejdere i problemramt leverandørkæde3.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
3F Midt- & Østsjælland, 3F’s Byggegruppe og HusCompagniet har indgået en aftale, som sikrer, at en gruppe medarbejdere får udbetalt deres skyldige løn efter en konkurs i en virksomhed, der har arbejdet for HusCompagniets underentreprenør. Den ekstraordinære udbetaling af løn til de berørte medarbejdere sker for at sikre en hurtig og ansvarlig løsning. Samtidig styrker 3F og HusCompagniet samarbejdet for at forebygge lignende sager.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

