LEGOLAND Billund

LEGOLAND® Hotel & Conference er vært for Jyllands første Arbejdsglæde Live! konference

Del

Onsdag d. 13. november 2024 afholdes den anerkendte Arbejdsglæde Live! konference for første gang i Jylland – og i år bliver det i kreative rammer på LEGOLAND® Hotel & Conference

Arlette Bentzen, ejer af Arbejdsglæde nu.
Arlette Bentzen, ejer af Arbejdsglæde nu.

Når årets mest inspirerende begivenhed om arbejdsglæde 'Arbejdsglæde Live!' rykker ind på LEGOLAND® Hotel & Conference i Billund, vil ledere og medarbejdere fra hele landet samles for at dykke ned i de nyeste tendenser og strategier inden for arbejdsglæde, trivsel og produktivitet. Alt sammen med Mikael Kamber som konferencier.

Arbejdsglæde Live! er skabt af 'Arbejdsglæde nu', som er en førende, dansk virksomhed med speciale i at fremme trivsel og arbejdsglæde på arbejdspladser. Konferencen har siden 2009 været afholdt med stor succes i København, og nu er tiden kommet til at bringe den positive energi og de værdifulde indsigter til Jylland. Arbejdsglædekonferencen er opdelt i fire sessioner med hver deres undertema: Strategisk arbejdsglæde, Inklusion & fællesskaber, Fremtidens arbejdsplads samt Mening & stress.

Deltagerne kan se frem til en dag fyldt med spændende oplæg fra eksperter inden for hver deres felt, samt spændende case stories fra jyske/fynske virksomheder. De vil inspirere med konkrete tiltag, som de med succes har brugt til at skabe fokus på arbejdsglæden i deres virksomhed. Og så er der naturligvis gode netværksmuligheder blandt de mange deltagere. Programmet er designet til at give deltagerne konkrete værktøjer og idéer, som de kan tage med hjem og implementere på deres egen arbejdsplads. 

Kari Brandsgård, Hotel Director i LEGOLAND Billund, er en af talerne på konferencen. Kari udtaler sig om vigtigheden af arbejdsglæde og dens centrale rolle i hotellets daglige drift: "Hos os er arbejdsglæde en hjørnesten i vores kultur. Det er vores overbevisning, at glade medarbejdere skaber glade gæster, og derfor er det en stor ære for os at være værter for en konference, der sætter fokus på netop dette. Vi ser frem til at dele vores erfaringer og blive inspireret af de mange dygtige oplægsholdere og deltagere".

LEGOLAND Hotel & Conference, der er kendt for sin unikke atmosfære og sine kreative rammer, er det perfekte sted at afholde en konference dedikeret til arbejdsglæde. Med sit fokus på leg, innovation og oplevelser vil LEGOLAND Hotel & Conference danne en inspirerende kulisse for en dag med faglig fordybelse og engagement.

"Vi er utroligt glade for at kunne samarbejde med LEGOLAND Hotel & Conference om at danne rammerne for Arbejdsglæde Live! konferencen i november," siger Arlette Bentzen, ejer af Arbejdsglæde nu. "Konferencen er en unik mulighed for virksomheder i regionen til at lære, dele erfaringer og blive inspireret til at skabe endnu bedre arbejdspladser. Vi er stolte over at præsentere Arbejdsglæde Live! konferencen i Jylland for første gang!”

Tilmeldingen til konferencen er allerede åben, og Arbejdsglæde nu opfordrer virksomheder i hele Jylland til at gribe chancen for at deltage i denne enestående mulighed. ”Og jo flere I kommer fra virksomheden, jo flere er I, der kommer inspirerede retur,” slutter Arlette Bentzen.

Konferencen afholdes onsdag d. 13. november kl. 9.30-15.30 på LEGOLAND Hotel & Conference. For mere information og tilmelding, besøg hjemmesiden www.arbejdglaedenu.dk/konference eller kontakt Arlette Bentzen fra Arbejdsglæde nu via info@arbejdsglaedenu.dk eller på 22217741.

Find mere information om LEGOLAND® Hotel & Conference her: https://www.legoland.dk/konference/

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Auditorie i LEGOLAND® Hotel & Conference.
Auditorie i LEGOLAND® Hotel & Conference.
Download
Kari Brandsgård, Hotel Director i LEGOLAND Billund.
Kari Brandsgård, Hotel Director i LEGOLAND Billund.
Download
Mikael Kamber, konferencier på Arbejdsglæde Live! konferencen.
Mikael Kamber, konferencier på Arbejdsglæde Live! konferencen.
Download
Auditorie i LEGOLAND® Hotel & Conference.
Auditorie i LEGOLAND® Hotel & Conference.
Download
Arlette Bentzen, ejer af Arbejdsglæde nu.
Arlette Bentzen, ejer af Arbejdsglæde nu.
Download
Kari Brandsgård, Hotel Director i LEGOLAND Billund.
Kari Brandsgård, Hotel Director i LEGOLAND Billund.
Download
Arlette Bentzen, ejer af Arbejdsglæde nu.
Arlette Bentzen, ejer af Arbejdsglæde nu.
Download

Følg pressemeddelelser fra LEGOLAND Billund

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra LEGOLAND Billund

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye