LEGOLAND® Hotel & Conference er vært for Jyllands første Arbejdsglæde Live! konference
24.9.2024 13:01:53 CEST | LEGOLAND Billund | Pressemeddelelse
Onsdag d. 13. november 2024 afholdes den anerkendte Arbejdsglæde Live! konference for første gang i Jylland – og i år bliver det i kreative rammer på LEGOLAND® Hotel & Conference

Når årets mest inspirerende begivenhed om arbejdsglæde 'Arbejdsglæde Live!' rykker ind på LEGOLAND® Hotel & Conference i Billund, vil ledere og medarbejdere fra hele landet samles for at dykke ned i de nyeste tendenser og strategier inden for arbejdsglæde, trivsel og produktivitet. Alt sammen med Mikael Kamber som konferencier.
Arbejdsglæde Live! er skabt af 'Arbejdsglæde nu', som er en førende, dansk virksomhed med speciale i at fremme trivsel og arbejdsglæde på arbejdspladser. Konferencen har siden 2009 været afholdt med stor succes i København, og nu er tiden kommet til at bringe den positive energi og de værdifulde indsigter til Jylland. Arbejdsglædekonferencen er opdelt i fire sessioner med hver deres undertema: Strategisk arbejdsglæde, Inklusion & fællesskaber, Fremtidens arbejdsplads samt Mening & stress.
Deltagerne kan se frem til en dag fyldt med spændende oplæg fra eksperter inden for hver deres felt, samt spændende case stories fra jyske/fynske virksomheder. De vil inspirere med konkrete tiltag, som de med succes har brugt til at skabe fokus på arbejdsglæden i deres virksomhed. Og så er der naturligvis gode netværksmuligheder blandt de mange deltagere. Programmet er designet til at give deltagerne konkrete værktøjer og idéer, som de kan tage med hjem og implementere på deres egen arbejdsplads.
Kari Brandsgård, Hotel Director i LEGOLAND Billund, er en af talerne på konferencen. Kari udtaler sig om vigtigheden af arbejdsglæde og dens centrale rolle i hotellets daglige drift: "Hos os er arbejdsglæde en hjørnesten i vores kultur. Det er vores overbevisning, at glade medarbejdere skaber glade gæster, og derfor er det en stor ære for os at være værter for en konference, der sætter fokus på netop dette. Vi ser frem til at dele vores erfaringer og blive inspireret af de mange dygtige oplægsholdere og deltagere".
LEGOLAND Hotel & Conference, der er kendt for sin unikke atmosfære og sine kreative rammer, er det perfekte sted at afholde en konference dedikeret til arbejdsglæde. Med sit fokus på leg, innovation og oplevelser vil LEGOLAND Hotel & Conference danne en inspirerende kulisse for en dag med faglig fordybelse og engagement.
"Vi er utroligt glade for at kunne samarbejde med LEGOLAND Hotel & Conference om at danne rammerne for Arbejdsglæde Live! konferencen i november," siger Arlette Bentzen, ejer af Arbejdsglæde nu. "Konferencen er en unik mulighed for virksomheder i regionen til at lære, dele erfaringer og blive inspireret til at skabe endnu bedre arbejdspladser. Vi er stolte over at præsentere Arbejdsglæde Live! konferencen i Jylland for første gang!”
Tilmeldingen til konferencen er allerede åben, og Arbejdsglæde nu opfordrer virksomheder i hele Jylland til at gribe chancen for at deltage i denne enestående mulighed. ”Og jo flere I kommer fra virksomheden, jo flere er I, der kommer inspirerede retur,” slutter Arlette Bentzen.
Konferencen afholdes onsdag d. 13. november kl. 9.30-15.30 på LEGOLAND Hotel & Conference. For mere information og tilmelding, besøg hjemmesiden www.arbejdglaedenu.dk/konference eller kontakt Arlette Bentzen fra Arbejdsglæde nu via info@arbejdsglaedenu.dk eller på 22217741.
Find mere information om LEGOLAND® Hotel & Conference her: https://www.legoland.dk/konference/
Nøgleord
Kontakter
Bolette Aarhus EnghaveKonstitueret pressechef
Tlf:+45 7950 1609Tlf:+45 2030 8184Bolette.AarhusEnghave@LEGOLAND.dkBilleder







Følg pressemeddelelser fra LEGOLAND Billund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LEGOLAND Billund
Græskarrekord i LEGOLAND®: 9290 LEGO® græskar er blevet bygget af gæster i LEGOLAND i oktober3.11.2026 08:50:53 CET | Pressemeddelelse
Der er blevet bygget på livet løs i LEGOLAND® i oktober. Intet mindre end 9290 LEGO® græskar er blevet bygget af de besøgende i parken, og det er en ny rekord.
Total udsolgt Halloweenløb er det første af sin slags i LEGOLAND®: Det har været fedt og sjovt30.10.2026 21:51:54 CET | Pressemeddelelse
LEGOLAND® har for første gang nogensinde været vært for et vaskeægte Halloweenløb. Løbet blev afholdt fredag aften den 30. oktober med 500 børn og forældre. Familien Osmann fra Grindsted var nogle af de heldige, der fik fat i billetter til løbet, inden det blev udsolgt.
For første gang nogensinde: LEGOLAND® inviterer til et (u)hyggeligt løb gennem parken30.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Spindelvæv, edderkopper og hekse. Den 30. oktober kan børn og voksne for første gang løbe gennem LEGOLAND® efter mørkets frembrud, når en 1,2 kilometer lang rute forvandles til et (u)hyggeligt Halloweenløb med lys, græskar og masser af børnevenlig uhygge.
Det originale Kongeskib fra Miniland solgt for det dobbelte af vurderingen: Nu doneres pengene til Mary Fonden16.9.2026 20:58:33 CEST | Pressemeddelelse
Det originale Kongeskib Dannebrog bygget i LEGO® og udstillet i Miniland i næsten 30 år er nu solgt på auktion. Efter to ugers budrunde endte salgsprisen på 60.000 kroner. Det er det dobbelte af den oprindelige vurderingspris på 20.000-30.000 kroner. Hele beløbet doneres til Mary Fonden.
LEGOLAND® efterlyser danskernes Halloween-traditioner til ny særudstilling15.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvad gør du, når du fejrer Halloween? LEGOLAND® Billund efterlyser nu familier, børn og Halloween-entusiaster med en særlig tradition, som kan blive genskabt i LEGO® og få plads i Miniland i en særudstilling til oktober. En udvalgt familie får desuden mulighed for at opleve modelbyggeriet på nært hold, når de inviteres med i byggeprocessen af deres særlige Halloween-tradition.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum