Stort fald i ventetider til behandling
Den gennemsnitlige ventetid til behandling er faldet til 40 dage i 2. kvartal 2024. Ventetiden er nu på sit laveste niveau siden 2021.
I alle fem regioner er ventetiden til behandling i somatikken faldet fra 1. til 2. kvartal 2024. Samlet set er den gennemsnitlige ventetid på tværs af landet faldet med fire dage fra 44 til 40.
Regionernes arbejde med at normalisere ventetiderne er dermed foran den plan, som Danske Regioner har lagt sammen med regeringen.
Danske Regioners formand, Anders Kühnau glæder sig på patienternes vegne over faldet.
- Det er rigtig godt nyt for patienterne. De faldende ventetider viser, at den store indsats ude på afdelingerne bærer frugt. Vi har håbet, at der på et tidspunkt ville komme en ”ketchup-effekt med et stort fald i ventetiderne. Jeg er meget glad for, at det nu er sket, siger Anders Kühnau.
Endnu flere patienter får behandling
I alt havde 151.793 behandlingsforløb opstart i 2. kvartal 2024. Det er 9 pct. flere forløb end samme kvartal sidste år. Samtidig med faldet i ventetid, er der dermed endnu flere patienter, som får behandling.
Derfor ser Anders Kühnau positivt på muligheden for at nå målet for akutplanen, hvor målet er at normalisere ventetiden til behandling til det niveau, der var før covid-19-epidemien ramte Danmark.
- Vi har længe kunnet se, at der var højere aktivitet på hospitalerne, og der er heldigvis rigtig mange patienter, som er kommet i gang med behandlingen i 2. kvartal. Nu skal vi fortsætte det gode arbejde, og så tror jeg også, at vi kommer hele vejen tilbage til niveauet fra før covid-19, siger Anders Kühnau.
Overholdelsen af udredningsretten stiger også
Ud over at regionerne allerede længe har været på det aftalte niveau for aktivitet, er også overholdelsen af udredningsretten markant forbedret. Siden midten af 2023 er overholdelsen steget med to procentpoint per kvartal.
I 79 pct. af alle somatiske forløb blev udredningsretten overholdt i 2. kvartal, hvilket er i tråd med akutplanens målsætning.
Aftalen om akutplanen mellem regeringen og Danske Regioner blev indgået i februar 2023. Ifølge aftalen skal ventetiderne være normaliseret inden udgangen af 2024.
Nøgleord
Kontakter
Pressevagt
Kontakt pressevagten på telefon 5151 1818 (ikke sms) eller pressekontakt@regioner.dk
Billeder
Om Danske Regioner
Danske Regioner er interesse- og arbejdsgiverorganisation for de fem regioner og har til opgave at yde en professionel betjening af Danske Regioners politiske ledelse.
Vi er den drivende kraft i udviklingen af sundhedsvæsenet, den førende stemme i den sundhedspolitiske debat, og vi arbejder for attraktive levevilkår og et godt miljø i alle dele af Danmark
Følg pressemeddelelser fra Danske Regioner
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Regioner
Nye nøgletal skal bruges til at forbedre psykiatrien20.12.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Antallet af patienter i børne- og ungdomspsykiatrien er vokset med 20 procent siden 2020. Regionerne har svært ved at overholde udredningsretten. Udviklingen kræver en omstilling. Tallene understreger et stort behov for handling og investeringer, mener Danske Regioner.
Ny aftale sænker priserne på sygehusmedicin19.12.2024 13:01:50 CET | Pressemeddelelse
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Danske Regioner og Lægemiddelindustriforeningen har indgået en ny aftale, der lægger loft over prisen på sygehusmedicin.
Ventetider til behandling er nu som før corona13.12.2024 07:42:05 CET | Pressemeddelelse
Ventetiden til behandling i somatikken er faldet fra 40 til 38 dage. Samtidig bliver flere patienter udredt, og i 79 pct. af alle forløb blev udredningsretten overholdt i 3. kvartal 2024. Dermed er akutplanens målsætninger opfyldt.
Ny aftale skal give bedre og mere rimelig fordeling af læger12.12.2024 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Som opfølgning på sundhedsreformen har regeringen og Danske Regioner indgået en aftale, der allerede fra 1. januar 2025 skal være med til at styrke lægedækningen i de områder af Danmark, hvor behovet er størst.
Nu får borgerne også adgang til sundhedsoplysninger fra speciallægerne på sundhed.dk4.12.2024 07:02:46 CET | Pressemeddelelse
Fremover bliver det lettere for borgerne at få overblik over deres egen sundhed. Et stort og vigtigt skridt frem for borgernes og sundhedspersonalets indsigt, mener man hos Danske Regioner og Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS). Dermed realiserer Danske Regioner og Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS) allerede nu et vigtigt element i regeringens sundhedsreform.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum