Ny type beton kan få stor betydning for CO2-udledning
Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, HOFOR, står bag arbejdet der førte til godkendelse af en ny betonblanding, hvor affaldsproduktet stålovnsslagge erstatter en del af cementen. Det vil sænke CO2-belastningen på produkter og konstruktioner af beton, hvis producenter griber den nye formel, og forsyningsselskabet glæder sig til, at den nye betonblanding bliver udbredt.

Det er egentlig meget simpelt. Når beton skal hærde og få den optimale styrke og holdbarhed, skal der tilsættes et bindemiddel. I mange år har vi i Danmark brugt portlandcement, men nu har HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab fået testet og godkendt en blanding, hvor man kan bruge slagge sammen med cement. Slagge kommer fra stålproduktion, og er altså et produkt, som ellers ville være affald. Slaggebeton har et lavere CO2-aftryk, og er derfor et attraktivt produkt for forsyningsselskabet. Tilsætning af slagge har også positive effekter på kvaliteten af betonen, og kan være med til at sikre en lang levetid af konstruktionerne.
”Vi leder hele tiden efter metoder til at nedbringe den CO2-udledning, som vores anlægsprojekter bidrager med. Vi har indført krav om en række el-drevne maskiner på byggepladser i vores udbud, og nu er vi lykkedes med at få testet og godkendt slaggebeton. Det nye produkt kan bruges til rør, sekantpæle og mange andre betonkonstruktioner. Og HOFOR bruger store mængder beton hvert år, så det vil gøre en stor forskel”, siger Morten E. Jensen, projektchef i HOFOR.
Klar til at købe slaggebeton
Slaggebeton har længe været brugt i udlandet, men er først blevet godkendt til byggeri i Danmark efter HOFORs ansøgning. Det har krævet en række laboratorieforsøg for at fastlægge om styrke og holdbarhed lever op til kravene.
”Det har været en spændende og nødvendig proces at teste slaggebeton. Det nytter ikke, at produktet er mere bæredygtigt at producere, hvis det så ikke kan holde lige så mange år, som det vi normalt bruger. Men slaggebeton har indtil videre bestået på alle tests, og der er tilsvarende rigtig gode erfaringer fra udlandet. Nu er vi helt klar til at aftage produkter i den nye blanding”, understreger Morten E. Jensen.
Slaggebeton er lige nu godkendt til brug i visse eksponeringsklasser, og forsyningsselskabet håber at få udvidet godkendelsen, når de sidste test er færdige og dokumenteret.
Skybrudstunneler i den nye beton
HOFOR har planer om flere skybrudstunneler under København – de næste er Valby Skybrudstunnel og Svanemøllen Skybrudstunnel. Tunnelerne er nødvendige for at få mere regnvand væk fra byen, når der er kraftig regn og skybrud. Det er tunneler med en diameter helt op til 4,9 m og det kræver meget beton.
”Når vi skal bruge så meget beton, kan det virkelig gøre en forskel, hvis vi kan bruge slaggebeton. Med denne nye opskrift kan vi spare 50-70 pct. af den CO2-udledning, vi ville have med den traditionelle blanding”, fortæller Morten E. Jensen.
HOFOR har planer om flere skybrudstunneler. Valby Skybrudstunnel skal bruge op mod 20.000 m3 beton og Svanemøllen Skybrudstunnel hele 100.000 m3. Og så er der en række mindre projekter, der også har behov for betonkonstruktioner.
Kontakter
Christina OtzenPressechef
Tlf:27952147chot@hofor.dkBilleder
Om HOFOR
HOFOR A/S er Danmarks største lokale forsyner, der sørger for vand, varme, bygas, fjernkøling og afledning af spildevand for flere end 1 million mennesker i hovedstadsområdet. Vi opfører vindmøller og solcelleparker, der leverer energi til et grønnere Danmark. Sammen med vores otte ejerkommuner skaber vi bæredygtige byer med fokus på skybrudsprojekter, energioptimering og udvikling af fremtidens forsyningsløsninger. Vi tager ansvar og arbejder tæt sammen med vores kunder, universiteter, erhvervsliv og myndigheder. Vi har over 150 års erfaring, 1.600 ansatte og en årlig omsætning på over 7 milliarder kroner.
Følg pressemeddelelser fra HOFOR A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HOFOR A/S
Tre ud af fire danskere aner ikke, hvor meget vand de bruger23.10.2025 09:10:56 CEST | Pressemeddelelse
Selvom over halvdelen af danskere mener, at det er vigtigt at spare på vandet, så kender tre ud af fire ikke deres vandforbrug, viser ny Epinion-undersøgelse. Det giver et kæmpe potentiale for vandbesparelse, der kan mindske risikoen for vandmangel i hovedstadsområdet. Der er også penge at spare, siger ekspert i drikkevand.
Prisen for varme i København bliver justeret til november17.10.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Temperaturen har i år være langt højere end forventet. Det betyder, at HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, ikke har fået de forventede indtægter hos kunderne. Men omkostningerne til at vedligeholde rør og levere varmen er de samme, og derfor er HOFOR nødt til at hæve prisen med tre pct. til november for at sikre fortsat balance mellem indtægter og udgifter.
Succes-projekt: Fra landbrugsjord til natur og drikkevandsbeskyttelse14.10.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt, stort naturprojekt i Solrød Kommune er nu på plads. Det viser, at det er muligt at samtænke mange interesser i ét område, der både beskytter drikkevandet, styrker naturen, hjælper klimaet og giver borgerne rekreative friluftsmuligheder. Altså et godt eksempel, som de lokale grønne treparter meget gerne må skele til i deres omlægning af store dele af Danmark til skov og natur.
HOFOR opfører solcellepark langs Vestmotorvejen ved Sorø3.10.2025 09:21:04 CEST | Pressemeddelelse
Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, HOFOR, begynder nu opførelsen af Fjenneslev Solcellepark langs Vestmotorvejen ved Sorø. Parken vil i 2027 forsyne over 50.000 husstande med grøn strøm.
100-års fødselar: Unik, usynlig og uundværlig25.9.2025 10:15:12 CEST | Pressemeddelelse
100-års fødselaren kan mærkes - men ikke ses. Alle tager den for givet – og ingen vil undvære den. Det er fjernvarmen i København, som fejrer 100 år. Rejsen er gået fra damp og kul til vedvarende energi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

