Der bliver udført vejarbejde på Motorring 4
Vejdirektoratet skal lægge ny asfalt på Motorring 4 ved Albertslund, hvor den nuværende asfalt er slidt og trænger til udskiftning. Arbejdet finder sted i perioden onsdag 18. september og frem til fredag 11. oktober og bliver udført i aften- og nattetimerne.

Fra onsdag 18. september og frem til fredag 11. oktober vil der blive udført vejarbejde på et fire kilometer langt stykke af Motorring 4 ved Albertslund. Vejarbejdet foregår i det nordøstgående spor mellem Taastrup og Ballerup, hvor Holbækmotorvejen fletter sammen med Motorring 4 og dernæst Frederikssundsmotorvejen.
Arbejdet er nødvendigt, fordi den nuværende asfalt er nedslidt og trænger til at blive udskiftet.
Sådan foregår arbejdet
Vejdirektoratet indleder arbejdet med at affræse den gamle belægning, så der er adgang til den underlæggende belægning, der skal repareres.
Når det er gjort, skal der udlægges nyt slidlag. Som afslutning skal kørebanen have nye vejstriber.
Information til trafikanterne
Vejarbejdet betyder, at det er nødvendigt at foretage periodevise spærringer af Motorring 4, og der vil derfor blive etableret en række omkørselsruter, hvilket vil give nogle minutters ekstra rejsetid. Som trafikant skal man blot følge skiltningen.
I nogle perioder vil trafikanter opleve, at Holbækmotorvejen ved Taastrup er spærret i nordøstgående retning mod Ballerup, hvorfor man vil blive sendt ud på en omkørselsrute, der går via Motorring 3 og Frederikssundsmotorvejen.
Længere nordpå, hvor Motorring 4 krydser med Frederikssundsmotorvejen, vil der ligeledes være periodevise spærringer for trafikanter, der skal mod Ballerup og Frederikssund. Her vil skilte føre trafikanter ud på en omkørselsrute, der går ad Frederikssundsmotorvejen til frakørsel 1 Ejby og retur til Motorring 4 mod Ballerup. Samme omkørsel gælder for bilister, der skal mod Frederikssund.
Når der bliver arbejdet på forbindelsesrampen fra Motorring 4 til Frederikssundsmotorvejen mod København, vil der være skiltet med en omkørselsrute, som går ad frakørsel 2 Ballerup Syd og retur til Motorring 4 i sydgående retning og op på forbindelsesrampen mod København.
Endelig vil der være perioder, hvor frakørsels- og tilkørselsrampe 4 Albertslund Nord er spærret. Følg derfor omkørselsskiltene.
Selv om vejarbejdet er lagt i de sene aften- og nattetimer mellem kl. 20.00 og 5.00 af hensyn til trafikanterne, kan det ikke undgås, at der vil forekomme en smule forlænget rejsetid.
I de perioder, hvor der ikke bliver udført arbejde, er der åbent for trafik i fuldt omfang. Trafikanter kan dog blive nødt til at køre på fræset eller ikke-afstribet overflade med nedsat hastighed.
Nætterne mellem 19. og 23. september er der som udgangspunkt ikke planlagt vejarbejde.
Fordi vejarbejde er vejrafhængigt, er der altid en risiko for, at det kan blive udskudt på grund af vejrforhold.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanterne.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Nøgleord
Kontakter
Frederik V. LandboEntrepriselederVejdirektoratet
Tlf:72 44 24 98fvl@vd.dkVejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:20 61 26 64Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Byggeriet af motorvej i Nordsjælland rykker tættere på27.6.2025 12:29:24 CEST | Pressemeddelelse
I midten af juli ruller Vejdirektoratets entreprenør deres gravemaskiner ud på den sydlige del af Hillerødmotorvejens forlængelse. Dermed er udbygningen til en ny motorvej for alvor i gang.
Motorvejsramperne i Motorvejskryds Aarhus V spærres i forskellige perioder sommeren over27.6.2025 11:39:24 CEST | Pressemeddelelse
Der skal lægges nyt asfalt i hele firkløverkrydset hvor Herningmotorvejen og E45 Østjyske Motorvej skærer hinanden, og det betyder perioder, hvor dele af motorvejskrydset er spærret hen over sommeren.
Cykelløb og ferietrafik giver trængsel i store dele af Aalborg og Nordjylland26.6.2025 12:38:34 CEST | Pressemeddelelse
Det kommer til at påvirke trafikken, når der afvikles DM i landevejscykling fredag den 27. juni og søndag den 29. juni samtidig med første store ferieweekend.
Spærring af til- og frakørsel ved Ejby <56> fra 29. juni til 5. juli26.6.2025 09:32:21 CEST | Pressemeddelelse
Fra- og tilkørsel i retning mod vest ved Ejby <56> på E20 Fynske Motorvej og krydsning af motorvejen via Nørregade spærres fra søndag den 29. juni til lørdag d. 5. juli.
Brobyggeri i børnehøjde på Storstrømsbroen26.6.2025 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Byggeriet af Storstrømsbroen er spændende for både børn og voksne. I projektets skoletjeneste har skolebørn haft brobyggeri på skemaet siden 2020, og mere end 2300 skoleelever fra 125 skoleklasser har til dato bygget bro og gennemført et undervisningsforløb om Storstrømsbroen på byggepladsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum