European Protein

Stigende efterspørgsel på protein til dyrefoder:

Del

Proteinproducent udvider med to nye fermenteringsfabrikker i Sydøstasien

Den danske proteinproducent, European Protein, udvider med to nye fermenteringsfabrikker i Malaysia. Fra venstre: Director of Investment fra NCER, Malaysia – Rizatuddin Ramli, CEO Jens Legarth (European Protein), Deputy Minister of Agriculture and Food Security – Datuk Arthur Joseph Kurup, Merve Imren Yalcin (Royal Danish Embassy), CEO Dato Cheng Mooh Tat (Yenher Holdings Berhad).

Den danske proteinproducent European Protein, kendt for sine fermenterede proteiner til foder, indgår samarbejde med den førende malaysiske foderproducent, Yenher Holdings Berhad, om at etablere to nye fermenteringsfabrikker til at forsyne markederne i Sydøstasien.

Dansk bioteknologi til asiatisk foder 

Den 13. september 2024 annoncerede Yenher Holdings Berhad og European Protein deres joint venture ved en officiel underskrivelsesceremoni på landbrugsmessen MAHA 2024 i Malaysia. Sammen skal virksomhederne omdanne planteproteiner og biprodukter til højværdi-foderingredienser gennem European Proteins unikke, bioteknologiske fermenteringsproces.

Dato Cheng Mooh Tat, Executive Chairman for Yenher Holdings Berhad, udtrykte sin begejstring for partnerskabet og udtalte:

-Dette joint venture repræsenterer en strategisk udbygning af Yenhers engagement i bæredygtighed og innovation med European Proteins uovertrufne ekspertise inden for bioteknologi. Sammen er vi klar til at levere enestående værdi til landbrugssektoren i Sydøstasien.

Bringer kvalitetsprotein til Malaysia 

Selvom asiatiske lande er kendt for deres ekspertise inden for fermentering, er teknologien solid-state mælkesyrefermentering patenteret af danske European Protein og dets moderselskab, Fermentationexperts. Solid-state fermentering bruger mindre vand og energi og genererer mindre spild, hvilket efterlader et mindre miljøaftryk end traditionel, flydende fermentering.

Kernen i European Proteins forretning er fermentering af rapsskrå, tang og sojaskrå med mælkesyrebakterier. Processen forbedrer råvarens næringsværdi og fordøjelighed. Samtidig reduceres uønskede stoffer til et sikkert niveau. Fodring med mælkesyre-fermenterede proteiner øger både dyresundheden og produktiviteten, hvilket sikrer en rentabel forretning for dyreproducenten.

To fermenteringsfabrikker planlagt 

De to nye fabrikker slutter sig til en familie bestående af tre fermenteringsfabrikker i henholdsvis Danmark, Ukraine og USA. Den første af de to malaysiske fabrikker skal producere fermenterede proteiner baseret på rapsskrå, tang og sojaskrå. Den anden fabrik i rækken skal et nyt produkt, nemlig palmekernekage.

Omdanner palmekernekage til højkvalitetsfoder 

Indonesien og Malaysia er verdens største producenter af palmeolie med 83 % af den samlede markedsvolumen (USDA, 24). Biproduktet, palmekernekage anvendes som et såkaldt mellemklasseproteinfoder, der eksporteres til blandt andet EU’s drøvtyggere.

De 8.9 millioner tons palmekernekager (USDA, 24) betragtes som et lavværdifoder på grund af deres høje fiberindhold og lave fordøjelighed, og bruges sjældent til en-mavede dyr. Mangel på velegnede proteinafgrøder gør derfor Sydøstasien afhængige af import af soja til fodring af grise, fjerkræ og akvakultur.

Ved brug af mælkesyrebakterier har European Protein formået at øge fordøjeligheden af fibre, proteiner og mineraler i palmekernekage markant. Som et resultat af det teknologiske gennembrud, vil fermenteringsfabrik nummer to udelukkende omdanne palmekernekage til et nyt proteinfoder, der kan anvendes til grise, fjerkræ og akvakultur. Det nye proteinfoder skal dermed bidrage til at øge Sydøstasiens adgang til lokale proteiner.

Jens Legarth, CEO og grundlægger af European Protein, tilføjer:

-Vi er begejstrede for at samarbejde med Yenher i dette transformative venture. Vores samlede indsats vil hæve kvaliteten af de lokale foderingredienser og adressere kritiske globale udfordringer, som at sikre fødevaresikkerhed og løse knaphed, naturligt øge dyresundheden og reducere miljøpåvirkningen af foderproduktionen. Dette er blot begyndelsen på en ny æra for biosolutions i landbruget.

Klar til produktion i 2025 

Den første fabrik, YH European Protein Asia Sdn. Bhd. (YHEPA), forventes at være klar til at forsyne markederne i Sydøstasien i fjerde kvartal, 2025. Den første investering på 100 millioner kroner skal bruges til at omdanne en eksisterende foderfabrik i Penang til et topmoderne, GMP+-certificeret fermenteringsanlæg. Timingen for palmekernekagefabrikken er endnu ikke fastlagt.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Den danske proteinproducent, European Protein, udvider med to nye fermenteringsfabrikker i Malaysia. Fra venstre: Director of Investment fra NCER, Malaysia – Rizatuddin Ramli, CEO Jens Legarth (European Protein), Deputy Minister of Agriculture and Food Security – Datuk Arthur Joseph Kurup, Merve Imren Yalcin (Royal Danish Embassy), CEO Dato Cheng Mooh Tat (Yenher Holdings Berhad).
Den danske proteinproducent, European Protein, udvider med to nye fermenteringsfabrikker i Malaysia. Fra venstre: Director of Investment fra NCER, Malaysia – Rizatuddin Ramli, CEO Jens Legarth (European Protein), Deputy Minister of Agriculture and Food Security – Datuk Arthur Joseph Kurup, Merve Imren Yalcin (Royal Danish Embassy), CEO Dato Cheng Mooh Tat (Yenher Holdings Berhad).
Download
Download

Om European Protein:

European Protein er en innovativ producent af fermenterede proteiner skræddersyet til at forbedre sundhed og produktivitet for grise, fjerkræ og akvakultur.

Den familieejede virksomhed blev grundlagt i 2011 og leverer i dag tilskudsfoder til landmænd og foderproducenter over hele verden gennem sine tre fabrikker i Danmark, Ukraine og USA.

Hos European Protein stræber vi efter at levere morgendagens løsninger i dag. Derfor investerer vi i state-of-the-art forskning for at udvikle banebrydende proteiner, der bidrager til vores mål om at fremme miljø, effektivitet og dyrevelfærd.

Læs mere på www.europeanprotein.com 

Følg pressemeddelelser fra European Protein

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra European Protein

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye