Alm. Brand Group

Alm. Brand Group henter ny direktør for små og mellemstore virksomheder

Del

Den 1. oktober starter Maria Bohse Rosenbæk i en nyoprettet stilling som direktør med ansvar for betjening og rådgivning af alle forsikringskoncernens mange små og mellemstore erhvervskunder.

Alm. Brand Group, der omfatter Codan, Alm. Brand, Privatsikring og Erhvervssikring, ansætter 43-årige Maria Bohse Rosenbæk som ny direktør med ansvar for små og mellemstore virksomheder (SME).

”Som et af landets største erhvervs-forsikringsselskaber er de små og mellemstore virksomheder selvsagt uhyre vigtige for os. Vi ønsker at være endnu mere relevante og attraktive både for eksisterende og nye kunder. Derfor udnævner vi nu en ny segment-ansvarlig direktør med ansvar for betjeningen og rådgivningen af alle koncernens SME-kunder,” siger Lone Kyhl Hendriksen, koncerndirektør i Alm. Brand Group med ansvar for den samlede Erhvervsforretning. Hun fortsætter:

”Vi er meget tilfredse med, at det er lykkedes os at hente en profil som Maria Bohse Rosenbæk. Evnen til at skabe stærke, kommercielle resultater kombineret med mange års erfaring som leder gør hende til det helt rigtige valg til stillingen som SME-direktør. Jeg glæder mig utrolig meget til, at hun bliver en del af vores ledelsesteam i Erhverv.”

Maria Bohse Rosenbæk kommer fra en stilling som salgsdirektør i Danske Fragtmænd, hvor hun var en del af koncernledelsen. Inden da var hun selvstændig med konsulentvirksomheden Inspired, hvor hun blandt andet ydede rådgivning, sparring og HR-hjælp til små og mellemstore virksomheder.

Maria Bohse Rosenbæk har desuden en baggrund som salgsdirektør i Tryg med ansvar for blandt andet SME-segmentet. Oprindeligt startede hun sin karriere som forsikringsrådgiver i Topdanmark.

”Jeg ser frem til at starte i Alm. Brand Group og blive en del af en organisation med en så stærk position inden for erhvervssegmentet. Jeg glæder mig til at møde mine nye kolleger og finde ud af, hvordan vi bedst kan arbejde sammen om at styrke SME-forretningen yderligere,” siger Maria Bohse Rosenbæk. Hun tilføjer:

”Vi ved, at vores SME-kunder har travlt. Vi skal derfor forsøge at give dem ro og sikkerhed og hjælpe dem med at forebygge, så de kan fokusere på deres egen kerneforretning – velvidende at de er i gode hænder hos os, hvis uheldet er ude.”

Kontakter

Om Alm. Brand Group

Alm. Brand Group er landets næststørste forsikringskoncern. Vi har flere end 700.000 kunder og består af de fire brands Alm. Brand, Codan, Privatsikring og Erhvervssikring.

Sammen har vi flere hundrede års erfaring med at tage vare på danskerne og deres behov for at være godt og ordentligt forsikrede, og vi leverer forsikringer til privatkunder, landbrug og virksomheder i alle størrelser.

Se Alm. Brand Forsikrings nyhedsrum

Se Codan Forsikrings nyhedsrum

Følg pressemeddelelser fra Alm. Brand Group

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Alm. Brand Group

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye