Københavnere bor oftere til leje end folk i resten af landet
Det er i høj grad geografisk betinget, om man bor til leje eller ejer den bolig, man bor i. De fleste valg træffes på baggrund af boligudbud, økonomi og tradition.

Selvom de fleste danskere ifølge talrige undersøgelser ville foretrække at eje deres egen bolig, er det mest på landet, at dette ønske ser ud til at blive opfyldt. Af landets fem regioner er det nemlig kun i Region Hovedstaden, at flertallet bor til leje, mens de fire øvrige regioner har flest ejere blandt deres borgere. Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.
Ifølge mæglerkæden Estate skyldes forskellen på hovedstaden og de fire øvrige regioner, at der i København i forhold til resten af landet, er både mange almennyttige boliger og lejeboliger generelt.
- Der har i mange år været politisk enighed om, at der skal være en høj andel af lejeboliger i København, så alle indkomstgrupper har adgang til at bo i landets hovedstad, hvor priserne traditionelt har været højere end i resten af landet. Den strategi har modsat ikke været lige så udbredt og efterspurgt i resten af landet, siger Thomas Hovgaard, der er presseansvarlig hos Estate.
Hvis målet er at have en hovedstad, der repræsenterer befolkningen bredt socialt og indkomstmæssigt, mener han, at andelen af lejere i København må blive meget højere.
- Boligpriserne i København er et kapitel for sig. For at købe en bolig i hovedstaden, skal man i dag være enten formuende eller have en forholdsmæssigt høj husstandsindkomst. Det er svært at forestille sig gangbar politisk regulering, som kan få priserne til at falde markant i hovedstaden. Og også priserne på det private lejemarked må efterhånden betegnes som ekskluderende, siger Thomas Hovgaard.
Modsat forholder det sig i store dele af resten af landet, hvor ejerboligen vil forblive den foretrukne boligform.
-Parcelhuset, som man selv ejer og bor i, er tæt på at være noget af det mest danske, man kan forestille sig. Mange danske privatøkonomier er bygget op på, at man sparer op i sin bolig gennem et liv. Og i nyere tid har det vist sig at være en overordentlig smart måde at forvandle sine investeringer på, siger Thomas Hovgaard.

Kilde: Danmarks Statistik
Kontakter
Thomas HovgaardPresseansvarlig
Tlf:3083 1052Om Estate
Estate er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 90 forretninger fordelt over hele Danmark. Kædens ejendomsmæglere har alle stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere med køb og salg af bolig.
Estate er ejet af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.
Følg pressemeddelelser fra Estate
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Estate
Boligøkonomi: Flere handler og færre boliger til salg30.10.2025 10:20:53 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra Boligsiden: +20 % handler og markant fald i udbud – især i hovedstaden.
Sådan køber du andelsbolig28.10.2025 06:18:00 CET | Pressemeddelelse
Andelsboliger fylder meget i de større byer. For mange er det en genvej til en god bolig til en lavere pris end en tilsvarende ejerbolig. Men selv om en andel på mange måder minder om andre bolighandler, er der særlige regler og vilkår, du skal kende, før du skriver under.
Nye ferieboliger udvikle Søndervig20.10.2025 13:18:23 CEST | Pressemeddelelse
40 moderne ferieboliger opføres i Søndervig som led i byens fortsatte udvikling til en af Vestkystens mest attraktive feriebyer. Projektet, Lodberg Enge, bliver en vigtig brik i den samlede udbygning af Søndervigs nordlige område.
7 boligprogrammer der inspirerer15.10.2025 06:18:00 CEST | Pressemeddelelse
Boliger er mere end tag og kvadratmeter. De rummer drømme, følelser og store beslutninger. Derfor giver det mening, at vi elsker at slå os ned i sofaen og drømme med, når boligprogrammerne ruller over skærmen. Her får du både gode idéer og en fornemmelse af, hvad der virker i virkeligheden.
Sådan byder du på din drømmebolig17.9.2025 06:07:00 CEST | Pressemeddelelse
Når flere købere ønsker den samme bolig, kan sælger vælge at sende boligen i budrunde. Det giver alle interesserede mulighed for at afgive et bud på lige vilkår.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum