Dyreste og billigste kommune: Kør en time og spar 2,6 mio. kr. på sommerhuset

Del

Se sommerhus-listen: Aarhus og Mariagerfjord i hver sin ende af sommerhusmarkedet – sådan var salgspriserne i sommeren 2024

Fra en mio. kr. til langt over tre mio. kr. for et gennemsnitligt sommerhus. Selv om sommerhus-priserne på landsplan i august var de næsthøjeste nogensinde, er der fortsat sommerhuse at købe til forskellig økonomi og ønsker.
Fra en mio. kr. til langt over tre mio. kr. for et gennemsnitligt sommerhus. Selv om sommerhus-priserne på landsplan i august var de næsthøjeste nogensinde, er der fortsat sommerhuse at købe til forskellig økonomi og ønsker. Foto: Palle Skov_Home

Der er mange penge at spare, hvis du vil køre lidt længere efter sommerhuset. 

Aarhus er den dyreste kommune at købe sommerhus i, mens Mariagerfjord huser de billigste fritidshuse i landet. 

Og så er der omtrent en times kørsel mellem de to kommuner.

Med de seneste tal fra Boligsiden* for august 2024 har ejendomsmæglerkæden Home opgjort de store forskelle i at købe sommerhus i Danmark.

  • I august 2024 var kvadratmeterprisen på sommerhuse i Aarhus 45.218 kr., hvilket betyder, at et typisk sommerhus på 80 kvm her koster cirka 3,6 millioner kroner.

  • Helsingør og Gribskov følger tæt efter med priser på henholdsvis 43.336 kr. og 39.648 kr. pr. kvm, hvilket bringer prisen for et tilsvarende sommerhus op på henholdsvis 3,5 og 3,2 millioner kroner.


De billigste kommuner

  • I den modsatte ende af skalaen finder vi Mariagerfjord Kommune, hvor kvadratmeterprisen er nede på 12.988 kr. Her kan du købe et 80 kvm sommerhus for blot 1,04 mio. kr. Aalborg og Lolland er også blandt de billigste kommuner med priser, der er meget tæt på: 1,06 mio. kr. og 1,07 mio. kr.

”Det vil altså sige, at du kan spare næsten 2,6 mio. kr. på at købe sommerhus, hvis du er villig til at køre en times tid fra Aarhus til Mariagerfjord,” siger Michael Dalsager, der er talsperson og senior kommunikationskonsulent i Home.

Mariagerfjord er kendt for sommerhus-områder som Øster Hurup, Als Odde og Hadsund Nord. 

"Køberne kommer sydfra, men også lokale, altså folk fra Mariagerfjord, køber i Mariagerfjord. Det er som regel afstanden fra bopæl, der vægter højest, men prisen er også en faktor," siger Michael Myrtue, der er indehaver af Home Mariagerfjord, der også har kunder, der køber hus med udlejning for øje. 

Tæt på højeste priser på landsplan

På landsplan er sommerhus-priserne de næsthøjeste nogensinde ifølge Boligsidens opgørelse. Kvadratmeterprisen var 23.439 kr. – eller 1,875 mio. kr. for et gennemsnitshus.

Det er kun overgået af juli 2024, hvor kvm-prisen var en smule højere, 23.412 kr.

Mere end prisen spiller ind

Når folk kigger efter sommerhus, er det ikke kun prisen, der spiller en rolle.

”Afstanden fra hjemmet er ofte en afgørende faktor. Mange købere prioriterer, at det er nemt og hurtigt at komme frem til sommerhuset, så det kan bruges flittigt i weekender og ferier," siger Michael Dalsager fra Home.

Mange har en times kørsel som smertegrænse, vurderer Home. Tidligere undersøgelser har vist, at danskerne i snit har omkring 80 kilometer fra hjemmet til sommerhuset og foretrækker en afstand på max. 100 km.

Tilbage i Mariagerfjord taler den lokale Home-mægler varmt for værdierne i Danmarks billigste sommerhus-kommune.

"Den lavere pris i Mariagerfjord er bestemt ikke et udtryk for, at området er mindre værd end de steder, vi normalt sammenligner os med. Tværtimod er der tale om en uopdaget 'perle' med fantastisk natur, spændende seværdigheder og et venligt lokalsamfund," siger Michael Myrtue.

Se alle sommerhus-kommuner, hvor der er opgjort en gennemsnitspris for priserne i sommeren 2024:

Tabel: Priser på et typisk sommerhus (80 kvm) i august 2024

Kommune Kvm-pris (kr.) Pris for 80 kvm (kr.)
Aarhus 45.218 3.617.440
Helsingør 43.336 3.466.880
Gribskov 39.648 3.171.840
Halsnæs 29.211 2.336.880
Næstved 27.899 2.231.920
Fanø 27.647 2.211.760
Odsherred 27.212 2.176.960
Kolding 26.401 2.112.080
Vejle 25.165 2.013.200
Varde 25.132 2.010.560
Jammerbugt 23.682 1.894.560
Bornholm 23.431 1.874.480
Frederikshavn 23.042 1.843.360
Syddjurs 22.891 1.831.280
Nordfyns 21.602 1.728.160
Hedensted 21.394 1.711.520
Hjørring 21.179 1.694.320
Ringkøbing-Skjern 21.138 1.691.040
Holbæk 20.835 1.666.800
Haderslev 20.802 1.664.160
Slagelse 19.589 1.567.120
Vordingborg 19.443 1.555.440
Langeland 18.917 1.513.360
Tønder 18.710 1.496.800
Guldborgsund 18.576 1.486.080
Thisted 18.552 1.484.160
Lejre 17.821 1.425.680
Frederikssund 17.810 1.424.800
Kalundborg 17.417 1.393.360
Lemvig 16.273 1.301.840
Sønderborg 16.031 1.282.480
Norddjurs 15.282 1.222.560
Holstebro 13.748 1.099.840
Vesthimmerlands 13.502 1.080.160
Lolland 13.386 1.070.880
Aalborg 13.236 1.058.880
Mariagerfjord 12.988 1.039.040

Kilde: Boligsiden (data) og Home (beregning), handelspriser for sommerhuse aug. 2024

*Sådan beregnes Boligsidens Markedsindeks

  • Værdierne i Boligsidens Markedsindeks beregnes først som et simpelt gennemsnit pr. måned af handlerne for hver kommune. Der medtages kun boliger med:

    – kvadratmeterpris mellem 1.000 og 200.000 kroner, salgspris mellem 100.000 og 25.000.000 kroner.
    – areal mellem 25 kvadratmeter og 750 kvadratmeter.
    – nedslag på mellem – og + 50 procent.

    For kommuner uden handler indgår den seneste måned med handler i beregningerne. Er der ingen tidligere værdier, udelades kommunen af beregningerne.
  • Herefter beregnes værdierne for landsdele, regioner og hele landet som et gennemsnit af kommunerne vægtet efter boligbestanden. I boligbestanden medtages kun private boliger ejet af privatpersoner eller interessentskaber.
  • Endelig udregnes et tre måneders glidende gennemsnit.

 

Kontakter

Henrik Hauthorn JensenTalsperson - presseservice & analyse. Senior kommunikationskonsulent

Tlf:2043 3514hehj@home.dk

Om home

home-kæden - kort fortalt

home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.

Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.

  • home er landets mest kendte ejendomsmæglerkæde*
  • home blev stiftet den 1. august 1989
  • home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.**
  • home har ca. 870 ansatte
  • home er en franchise-kæde
  • home har ca. 120 franchisetagere
  • home har 185 home-butikker fordelt over hele landet**
  • homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
  • home har særligt uddannede køberrådgivere
  • home har tre servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen

Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.


Kom godt hjem!

*  Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking.
** 2023.

Følg pressemeddelelser fra home a/s

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra home a/s

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye