Dyreste og billigste kommune: Kør en time og spar 2,6 mio. kr. på sommerhuset
Se sommerhus-listen: Aarhus og Mariagerfjord i hver sin ende af sommerhusmarkedet – sådan var salgspriserne i sommeren 2024

Der er mange penge at spare, hvis du vil køre lidt længere efter sommerhuset.
Aarhus er den dyreste kommune at købe sommerhus i, mens Mariagerfjord huser de billigste fritidshuse i landet.
Og så er der omtrent en times kørsel mellem de to kommuner.
Med de seneste tal fra Boligsiden* for august 2024 har ejendomsmæglerkæden Home opgjort de store forskelle i at købe sommerhus i Danmark.
- I august 2024 var kvadratmeterprisen på sommerhuse i Aarhus 45.218 kr., hvilket betyder, at et typisk sommerhus på 80 kvm her koster cirka 3,6 millioner kroner.
- Helsingør og Gribskov følger tæt efter med priser på henholdsvis 43.336 kr. og 39.648 kr. pr. kvm, hvilket bringer prisen for et tilsvarende sommerhus op på henholdsvis 3,5 og 3,2 millioner kroner.
De billigste kommuner
- I den modsatte ende af skalaen finder vi Mariagerfjord Kommune, hvor kvadratmeterprisen er nede på 12.988 kr. Her kan du købe et 80 kvm sommerhus for blot 1,04 mio. kr. Aalborg og Lolland er også blandt de billigste kommuner med priser, der er meget tæt på: 1,06 mio. kr. og 1,07 mio. kr.
”Det vil altså sige, at du kan spare næsten 2,6 mio. kr. på at købe sommerhus, hvis du er villig til at køre en times tid fra Aarhus til Mariagerfjord,” siger Michael Dalsager, der er talsperson og senior kommunikationskonsulent i Home.
Mariagerfjord er kendt for sommerhus-områder som Øster Hurup, Als Odde og Hadsund Nord.
"Køberne kommer sydfra, men også lokale, altså folk fra Mariagerfjord, køber i Mariagerfjord. Det er som regel afstanden fra bopæl, der vægter højest, men prisen er også en faktor," siger Michael Myrtue, der er indehaver af Home Mariagerfjord, der også har kunder, der køber hus med udlejning for øje.
Tæt på højeste priser på landsplan
På landsplan er sommerhus-priserne de næsthøjeste nogensinde ifølge Boligsidens opgørelse. Kvadratmeterprisen var 23.439 kr. – eller 1,875 mio. kr. for et gennemsnitshus.
Det er kun overgået af juli 2024, hvor kvm-prisen var en smule højere, 23.412 kr.
Mere end prisen spiller ind
Når folk kigger efter sommerhus, er det ikke kun prisen, der spiller en rolle.
”Afstanden fra hjemmet er ofte en afgørende faktor. Mange købere prioriterer, at det er nemt og hurtigt at komme frem til sommerhuset, så det kan bruges flittigt i weekender og ferier," siger Michael Dalsager fra Home.
Mange har en times kørsel som smertegrænse, vurderer Home. Tidligere undersøgelser har vist, at danskerne i snit har omkring 80 kilometer fra hjemmet til sommerhuset og foretrækker en afstand på max. 100 km.
Tilbage i Mariagerfjord taler den lokale Home-mægler varmt for værdierne i Danmarks billigste sommerhus-kommune.
"Den lavere pris i Mariagerfjord er bestemt ikke et udtryk for, at området er mindre værd end de steder, vi normalt sammenligner os med. Tværtimod er der tale om en uopdaget 'perle' med fantastisk natur, spændende seværdigheder og et venligt lokalsamfund," siger Michael Myrtue.
Se alle sommerhus-kommuner, hvor der er opgjort en gennemsnitspris for priserne i sommeren 2024:
Tabel: Priser på et typisk sommerhus (80 kvm) i august 2024
Kommune | Kvm-pris (kr.) | Pris for 80 kvm (kr.) |
Aarhus | 45.218 | 3.617.440 |
Helsingør | 43.336 | 3.466.880 |
Gribskov | 39.648 | 3.171.840 |
Halsnæs | 29.211 | 2.336.880 |
Næstved | 27.899 | 2.231.920 |
Fanø | 27.647 | 2.211.760 |
Odsherred | 27.212 | 2.176.960 |
Kolding | 26.401 | 2.112.080 |
Vejle | 25.165 | 2.013.200 |
Varde | 25.132 | 2.010.560 |
Jammerbugt | 23.682 | 1.894.560 |
Bornholm | 23.431 | 1.874.480 |
Frederikshavn | 23.042 | 1.843.360 |
Syddjurs | 22.891 | 1.831.280 |
Nordfyns | 21.602 | 1.728.160 |
Hedensted | 21.394 | 1.711.520 |
Hjørring | 21.179 | 1.694.320 |
Ringkøbing-Skjern | 21.138 | 1.691.040 |
Holbæk | 20.835 | 1.666.800 |
Haderslev | 20.802 | 1.664.160 |
Slagelse | 19.589 | 1.567.120 |
Vordingborg | 19.443 | 1.555.440 |
Langeland | 18.917 | 1.513.360 |
Tønder | 18.710 | 1.496.800 |
Guldborgsund | 18.576 | 1.486.080 |
Thisted | 18.552 | 1.484.160 |
Lejre | 17.821 | 1.425.680 |
Frederikssund | 17.810 | 1.424.800 |
Kalundborg | 17.417 | 1.393.360 |
Lemvig | 16.273 | 1.301.840 |
Sønderborg | 16.031 | 1.282.480 |
Norddjurs | 15.282 | 1.222.560 |
Holstebro | 13.748 | 1.099.840 |
Vesthimmerlands | 13.502 | 1.080.160 |
Lolland | 13.386 | 1.070.880 |
Aalborg | 13.236 | 1.058.880 |
Mariagerfjord | 12.988 | 1.039.040 |
Kilde: Boligsiden (data) og Home (beregning), handelspriser for sommerhuse aug. 2024
*Sådan beregnes Boligsidens Markedsindeks
- Værdierne i Boligsidens Markedsindeks beregnes først som et simpelt gennemsnit pr. måned af handlerne for hver kommune. Der medtages kun boliger med:
– kvadratmeterpris mellem 1.000 og 200.000 kroner, salgspris mellem 100.000 og 25.000.000 kroner.
– areal mellem 25 kvadratmeter og 750 kvadratmeter.
– nedslag på mellem – og + 50 procent.
For kommuner uden handler indgår den seneste måned med handler i beregningerne. Er der ingen tidligere værdier, udelades kommunen af beregningerne. - Herefter beregnes værdierne for landsdele, regioner og hele landet som et gennemsnit af kommunerne vægtet efter boligbestanden. I boligbestanden medtages kun private boliger ejet af privatpersoner eller interessentskaber.
- Endelig udregnes et tre måneders glidende gennemsnit.
Kontakter
Henrik Hauthorn JensenTalsperson - presseservice & analyse. Senior kommunikationskonsulent
Tlf:2043 3514hehj@home.dkOm home
home-kæden - kort fortalt
home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.
Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.
- home er landets mest kendte ejendomsmæglerkæde*
- home blev stiftet den 1. august 1989
- home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.**
- home har ca. 870 ansatte
- home er en franchise-kæde
- home har ca. 120 franchisetagere
- home har 185 home-butikker fordelt over hele landet**
- homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
- home har særligt uddannede køberrådgivere
- home har tre servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen
Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.
Kom godt hjem!
* Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking.
** 2023.

Følg pressemeddelelser fra home a/s
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra home a/s
Stigende fremvisninger – faldende udbud: Efterår med hårdere kamp om boligerne4.9.2025 06:04:46 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra home og Boligsiden: Boligmarkedet går ind i efteråret med flere købere på jagt og færre boliger til salg - især i byerne
Tech-revolution: Nu flytter AI ind hos ejendomsmægleren28.8.2025 13:00:49 CEST | Pressemeddelelse
AI ændrer fremtidens bolighandel - danskere på boligjagt kan nu få hjælp af den første AI-assistent i mæglerbranchen
Vil du også bo i ’Lykkeland’?20.8.2025 07:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Måling: Se hvad et hus koster i de 15 postnumre med landets højeste livskvalitet - fra ca. 800.000 til næsten 13 mio. kr.
Corona-lignende vækst i ejerlejlighedssalget13.8.2025 07:01:00 CEST | Pressemeddelelse
67 % flere lejlighedshandler trods historisk lavt udbud – drevet af lave renter, høj beskæftigelse og mangel på boliger i København
Fremgang i boligsalget over hele linjen i sommer6.8.2025 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Midtjylland og lejligheder i Hovedstaden fører an, viser ny opgørelse for boligsalget i juli
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum