Asocial livsstil kan være skyld i neandertalernes uddøen
Nyfundne rester fra en neandertaler i en grotte i Frankrig underbygger en kendt teori om, hvorfor neandertalerne uddøde, fortæller forskerne bag et nyt studie.
I de seneste år er forskere kommet med forskellige forklaringer på, hvorfor det moderne menneske overlevede, mens neandertalerne uddøde for omkring 40.000 år siden.
Ny forskning fra Globe Instituttet på Københavns Universitet understøtter den forklaring, der i mange år har været anerkendt blandt forskere. Forskerne har nemlig fundet rester fra endnu en neandertaler, en mand, i en grotte i det sydlige Frankrig, og fundet er med til at bekræfte forklaringen om, at neandertalerne måske uddøde, fordi de var asociale.
”Vi kan se på genomer fra neandertalere, at der ikke er meget genetisk diversitet, og derfor er præget indavl. De har levet i små grupper gennem mange generationer. Vi ved, at indavl reducerer den genetiske diversitet i en population, og hvis det sker over længere tid, kan det skade deres evne til at overleve,” siger Martin Sikora, der er lektor på Globe Instituttet og en af forskerne bag det nye studie. Han tilføjer:
”Det nyfundne neandertalergenom er fra en anden genetisk afstamning end de andre sene neandertalergenomer, vi kender til. Det understøtter vores formodning om, at den sociale organisering af neandertalerne var anderledes end blandt tidlige moderne mennesker, der ser ud til at være bedre forbundet på tværs af grupper.”
Tidlige moderne mennesker var altså bedre end neandertalerne til at blande sig med andre grupper, og det er en fordel, hvis man gerne vil overleve.
”Bare det at kommunikere og udveksle viden er noget, som moderne mennesker gør, men som neandertalerne sandsynligvis slet ikke gjorde, fordi de levede i små grupper isoleret fra andre. Men det er en vigtig egenskab. Vi ser for eksempel, at tidlige moderne mennesker i Sibirien, som også levede i små grupper, etablerede såkaldte parringsnetværk netop for at undgå indavl. Vi har ikke set eksempler på noget tilsvarende hos neandertalerne,” siger postdoc Tharsika Vimala.
DNA afslører neandertalernes historie
I betragtning af, hvor mange neandertalerfund forskere har gjort rundt omkring i Eurasien, er der ikke fundet særlig meget DNA fra neandertalere. Noget af det ældste DNA, der er fundet, er 120.000 år gammelt og stammer fra neandertalerrester fundet i Denisovagrotten (Altaj) samt i Scladinagrotten (Belgien) og Hohlenstein-Stadel-grotten (Tyskland). Det ”nye” neandertalgenom er kun det femte af sin slags, der er fundet i Vesteuropa, og det er mindre end 50.000 år gammelt.
”Vores hold i København har taget DNA fra hans tand, sekventeret det og analyseret det DNA, der findes i cellekernen, og sammenholdt det med andre kendte neandertalergenomer for at forstå deres fælles historie,” siger Martin Sikora.
Derudover har forskerne genanalyseret resterne fra en anden neandertaler, der tidligere er fundet i Frankrig, og konkluderede, at det ”gamle” genom er fra en anden genetisk afstamning end det ”nye” genom. Det betyder, at der muligvis har levet en række isolerede grupper af neandertalere i Vesteuropa, indtil de uddøde.
Ifølge forskerne er hypotesen ikke ny, men har været fremsat for neandertalere, som levede i Altajbjergene – et område, der helt naturligt er mere isoleret. Forskerne har imidlertid manglet konkrete resultater, som kunne bekræfte, at det samme gælder for neandertalere fra Vesteuropa. Derfor er de nye resultater en vigtig brik i puslespillet om neandertalernes historie.
”Det er en hypotese, vi har drøftet i et stykke tid. Men vi har haft brug for flere beviser, og det her er nogle af de resultater, vi manglede for at kunne regne ud, hvor sandsynlig hypotesen om, at neandertalerne uddøde, fordi de var asociale, er. Vi mangler imidlertid stadig genetisk data for at kunne tegne et mere detaljeret billede af neandertalernes historie,” siger Tharsika Vimala.
Kontakter
Sascha Kael RasmussenPressemedarbejder
Tlf:93565168sascha.kael.rasmussen@sund.ku.dkMartin SikoraLektor
Tlf:+45 93 56 54 03martin.sikora@sund.ku.dkTharsika VimalaPostdoc
Tlf:+45 35 33 22 36tharsika.v@sund.ku.dkOm Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.
Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
’Vegetariske’ laks kan være vejen til bedre sundhed for mennesker og fisk15.10.2024 13:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Vegetarisk foder til blandt andet laks skal hjælpe med at gøre produktionen af laks mere bæredygtig. Det kan give bedre fisk til aftensmaden, men viden om tarmflora kan også få betydning for mere bæredygtigt foder til andre landbrugsdyr.
Derfor stopper vi med at fake orgasmer15.10.2024 11:05:07 CEST | Pressemeddelelse
Når vi holder med at fake orgasme, kan det være et tegn på, at vi har fået en bedre seksuel kommunikation med vores partner, forklarer forskerne bag et nyt studie.
Vikingerne var del af globalt handelsnetværk med elfenben fra Grønland30.9.2024 11:00:19 CEST | Pressemeddelelse
Ny forskning fra Københavns Universitet viser, at vikingerne rejste over 6000 kilometer til Arktis for at jage hvalrosser. DNA-analyser afslører, at hvalroselfenben fra Grønland nåede Europa og sandsynligvis Mellemøsten gennem omfattende handelsnetværk.
Nu ved vi, hvorfor personer med Downs syndrom har øget risiko for leukæmi26.9.2024 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Personer med Downs syndrom har øget risiko for at udvikle leukæmi. Nu har forskere analyseret forandringer i blodcellerne hos personer med Downs syndrom for at finde ud af, hvad årsagen til den øgede risiko er.
Kunstig intelligens kan forudsige risikoen for brystkræft via ’zombieceller’26.9.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Kvinder verden over kan potentielt se frem til bedre behandling for brystkræft med ny kunstig intelligens, som kan være med til at identificere ødelagte celler og give en mere præcis vurdering af den enkelte kvindes risiko for brystkræft. Det viser et nyt studie fra Københavns Universitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum