Asocial livsstil kan være skyld i neandertalernes uddøen

I de seneste år er forskere kommet med forskellige forklaringer på, hvorfor det moderne menneske overlevede, mens neandertalerne uddøde for omkring 40.000 år siden.

Ny forskning fra Globe Instituttet på Københavns Universitet understøtter den forklaring, der i mange år har været anerkendt blandt forskere. Forskerne har nemlig fundet rester fra endnu en neandertaler, en mand, i en grotte i det sydlige Frankrig, og fundet er med til at bekræfte forklaringen om, at neandertalerne måske uddøde, fordi de var asociale.

”Vi kan se på genomer fra neandertalere, at der ikke er meget genetisk diversitet, og derfor er præget indavl. De har levet i små grupper gennem mange generationer. Vi ved, at indavl reducerer den genetiske diversitet i en population, og hvis det sker over længere tid, kan det skade deres evne til at overleve,” siger Martin Sikora, der er lektor på Globe Instituttet og en af forskerne bag det nye studie. Han tilføjer:

”Det nyfundne neandertalergenom er fra en anden genetisk afstamning end de andre sene neandertalergenomer, vi kender til. Det understøtter vores formodning om, at den sociale organisering af neandertalerne var anderledes end blandt tidlige moderne mennesker, der ser ud til at være bedre forbundet på tværs af grupper.”

Tidlige moderne mennesker var altså bedre end neandertalerne til at blande sig med andre grupper, og det er en fordel, hvis man gerne vil overleve.

”Bare det at kommunikere og udveksle viden er noget, som moderne mennesker gør, men som neandertalerne sandsynligvis slet ikke gjorde, fordi de levede i små grupper isoleret fra andre. Men det er en vigtig egenskab. Vi ser for eksempel, at tidlige moderne mennesker i Sibirien, som også levede i små grupper, etablerede såkaldte parringsnetværk netop for at undgå indavl. Vi har ikke set eksempler på noget tilsvarende hos neandertalerne,” siger postdoc Tharsika Vimala.

DNA afslører neandertalernes historie

I betragtning af, hvor mange neandertalerfund forskere har gjort rundt omkring i Eurasien, er der ikke fundet særlig meget DNA fra neandertalere. Noget af det ældste DNA, der er fundet, er 120.000 år gammelt og stammer fra neandertalerrester fundet i Denisovagrotten (Altaj) samt i Scladinagrotten (Belgien) og Hohlenstein-Stadel-grotten (Tyskland). Det ”nye” neandertalgenom er kun det femte af sin slags, der er fundet i Vesteuropa, og det er mindre end 50.000 år gammelt.

”Vores hold i København har taget DNA fra hans tand, sekventeret det og analyseret det DNA, der findes i cellekernen, og sammenholdt det med andre kendte neandertalergenomer for at forstå deres fælles historie,” siger Martin Sikora.

Derudover har forskerne genanalyseret resterne fra en anden neandertaler, der tidligere er fundet i Frankrig, og konkluderede, at det ”gamle” genom er fra en anden genetisk afstamning end det ”nye” genom. Det betyder, at der muligvis har levet en række isolerede grupper af neandertalere i Vesteuropa, indtil de uddøde.

Ifølge forskerne er hypotesen ikke ny, men har været fremsat for neandertalere, som levede i Altajbjergene – et område, der helt naturligt er mere isoleret. Forskerne har imidlertid manglet konkrete resultater, som kunne bekræfte, at det samme gælder for neandertalere fra Vesteuropa. Derfor er de nye resultater en vigtig brik i puslespillet om neandertalernes historie.

”Det er en hypotese, vi har drøftet i et stykke tid. Men vi har haft brug for flere beviser, og det her er nogle af de resultater, vi manglede for at kunne regne ud, hvor sandsynlig hypotesen om, at neandertalerne uddøde, fordi de var asociale, er. Vi mangler imidlertid stadig genetisk data for at kunne tegne et mere detaljeret billede af neandertalernes historie,” siger Tharsika Vimala.

Studiet er udgivet i Cell Genomics og kan læses her.