Der er indgået forlig om kommunens budget for 2025-28
13.9.2024 12:01:06 CEST | Fredensborg Kommune | Pressemeddelelse
Under overskriften ”Fortsat udvikling trods udfordringer” står 26 ud af 27 byrådets medlemmer bag årets budgetforlig
Årets budgetforhandlinger var kraftigt udfordret af, at kommunens indtægter bliver væsentligt lavere end forventet de kommende år. Men torsdag aften indgik hele byrådet – undtagen Enhedslisten – forlig om budgettet for 2025-28. Forliget bærer overskriften ”Fortsat udvikling trods udfordringer”, hvilket borgmester Thomas Lykke Pedersen forklarer sådan:
”Ligesom mange andre kommuner har vi desværre måttet acceptere, at vores indtægter fra såvel indkomstskat som selskabsskat falder kraftigt i forhold til tidligere prognoser. For vores vedkommende med ca. 500 mio. kr. over de fire kommende år. Så selvom vores økonomi er yderst velpolstret, og vi er gældfri, er vi alligevel tvunget til flere hårde prioriteringer, som vi helst havde været foruden. Men det til trods synes jeg, at vi har landet en god aftale, hvor de store velfærdsområder stort set går fri af besparelser, og hvor vi samtidig har økonomi til at investere i fortsat udvikling af kommunen,” siger Thomas Lykke Pedersen og fremhæver følgende:
”Vi har i 2025 afsat 6,4 mio. kr. til at investere i bedre trivsel hos vores børn og unge. Det gør vi konkret med blandt andet flere to-voksenordninger (co-teaching) i indskolingen og nye ressourcegrupper for udsatte børn i kommunens fire områdeinstitutioner. Dertil kommer et nyt tilbud for skoletrætte elever i 8.-9. klasserne. Dermed sætter vi for alvor handling bag kommunens nye, ambitiøse 2030-plan for børn og unges mentale trivsel og sundhed.
Samtidig løfter vi budgetterne til det specialiserede børneområde med 39 mio. kr. og til det specialiserede voksenområde med 51,2 mio. kr., så vi kan opretholde vores gode tilbud til trods for, at mange flere borgere kommer i målgruppen.
Endelig vil jeg fremhæve, at vi er lykkedes med at annullere de tidligere vedtagne besparelser på børne- og ældreområdet i 2025. Dermed skal hverken plejehjem eller børnehuse spare på deres drift næste år, hvilket har været et stort ønske hele vejen rundt,” slutter borgmesteren.
For at skabe finansiering til den fortsatte udvikling og undgå yderligere besparelser på de tre velfærdsområder (børn, skole og ældre) er der enighed om at udskyde de to store projekter for folkeskolerne i Fredensborg og Humlebæk med to år. Af samme grund udskydes to nye børnehuse i Fredensborg og Kokkedal med 6 måneder, og byggestart på svømmehallen i Nivå til 2029.
Det samlede budgetforlig kan ses på kommunens hjemmeside.
Kontakter
Borgmester Thomas Lykke Pedersen (A) tlf. 25 29 19 42
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Unge i Fredensborg kan søge rejselegat: Nye oplevelser, stærkere fællesskaber og tid til hinanden27.3.2026 08:05:40 CET | Pressemeddelelse
Fredensborg Kommunes Venskabsbyforum åbner nu for ansøgninger til årets rejselegat for unge. Rejselegatet skal give unge under 25 år mulighed for at rejse ud til en af kommunens venskabsbyer i andre lande – alene eller sammen med venner – og komme hjem med oplevelser, der giver energi, nye perspektiver og styrker fællesskaber
Ny økonomichef i Fredensborg Kommune24.3.2026 14:35:56 CET | Pressemeddelelse
Den 1. maj tiltræder cand.polit. Mikkel Flatau jobbet som økonomichef i Fredensborg Kommune
Ny arbejdstidsaftale mellem Fredensborg Lærerkreds og Fredensborg Kommune sætter fokus på trivselsarbejde16.3.2026 09:28:31 CET | Pressemeddelelse
Forenklinger og nye timer til trivselsarbejde er vigtige elementer i den nye treårige arbejdstidsaftale
Nye velkomststandere på rådhuset øger tilgængeligheden9.3.2026 13:22:08 CET | Pressemeddelelse
Hvis man er svagtseende, bruger kørestol eller har brug for personlig assistance, er det blevet nemmere at få hjælp på Fredensborg Rådhus
Regionen overtager ansvaret for de midlertidige pladser på Skovgården4.3.2026 12:33:51 CET | Pressemeddelelse
Der bliver også fremover et lokalt tilbud på Skovgården i Fredensborg Kommune til borgere, som har brug for genoptræning og rehabilitering i trygge rammer
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum