Får 35 millioner til mere bæredygtig turisme: København skal lede nyt EU-projekt
Hvordan kan vi sikre en bæredygtig og balanceret turisme i takt med, at fortsat flere turister kommer til København? Det skal et helt nyt EU-projekt kortlægge. Og i front for projektet er København, der sammen med centrale partnere har fået 35 millioner kroner til udvikle nye metoder til at måle og styre turismen.

CULTIGEN hedder et helt nyt EU-initiativ, der skal give viden og input til mere bæredygtig turisme, som storbyer verden over kan lade sig inspirere af.
I spidsen for projektet er Københavns Kommune, der sammen med Aalborg Universitet, Wonderful Copenhagen, We Do Democracy, Nationalmuseet, Københavns Museum og Storyhunt har fået 35 millioner til at se på nye løsninger, der kan sikre en balanceret og bæredygtig udvikling af turismen.
”Turismen er vigtig for København. Derfor er jeg glad for bevillingen, som jeg håber, kommer til at sætte skub på den bæredygtige turisme. Hvis København skal konkurrere med andre storbyer, så skal vi vise turisterne alt det unikke, København rummer. Det gør vi bl.a. ved at sprede turismen ud i alle bydele – til de steder, som københavnerne selv bruger f.eks. Saxogade med sine mange lokale, bæredygtige og socialt ansvarlige virksomheder. Måske vi med projektet kan få flere gader som Saxogade rundt i byen samt nye input, som kan understøtte København som grøn og international erhvervsby” siger kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune Mia Nyegaard (RV).
Netop i København forventes antallet af overnatninger at stige betragteligt frem mod 2030. Det stiller krav om nye løsninger, der kan sikre en balanceret og bæredygtig udvikling.
For i takt med flere turister, oplever flere storbyer verden over også udfordringer, der følger med den voksende turisme.
Derfor skal CULTIGEN arbejde med en lang række forskellige initiativer, der alle skal udvikles over de næste 3,5 år.
Det er meningen, at projektet skal skabe et solidt fundament for fremtidige strategier og initiativer, der styrker bæredygtig turismeudvikling og bidrager med ny viden til både København og andre byer.
Disse initiativer vil CULTIGEN kigge på:
CULTIGEN skal i samarbejde med Nationalmuseet og Københavns Museum udvikle nye kulturelle aktiviteter.
Aalborg Universitet vil skabe nye digitale metoder til at måle turisters adfærd og udvikle platforme, der styrker dialogen mellem borgere og turister.
StoryHunt vil udvikle nye turismeprodukter med fokus på spredning af turismen.
Københavns Kommune leder projektet og udvikler en drejebog for borgerinddragelse og bæredygtig turisme, som kan anvendes af både København og andre byer.
We Do Democracy arrangerer borgersamlinger og faciliterer dialog med lokale foreninger, mens Wonderful Copenhagen udvikler nye destinationer og støtter turismeaktører i at nå et bredere publikum, en indsats der bygger videre på eksisterende initiativer som Comeback Copenhagen og Tourism Together.
Fakta:
- Projektet er støttet af European Urban Initiative (EUI) med en bevilling på 35 millioner kroner.
- Projektet ledes af Københavns Kommune i samarbejde med Aalborg Universitet, Wonderful Copenhagen, We Do Democracy, Nationalmuseet, Københavns Museum og Storyhunt, der sammen skal bidrage til udviklingen af innovative løsninger for bæredygtig turisme.
Nøgleord
Kontakter
Pressekontakt Kultur- og Fritidsforvaltningen(modtager ikke SMS)
Tlf:3366 2345Ida Maj EmborgProjektleder
Tlf:2910 5101Billeder

Om Kultur- og Fritidsforvaltningen
Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommunes fornemmeste opgave er at samarbejde med københavnerne om at skabe en by, der lever og udvikler sig.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Kom til FerieCamp i vinterferien og oplev rulleskøjtedans, børnebio og meget mere4.2.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der er garanteret mange timers sjov, når årets første FerieCamps slår dørene op i vinterferien. Her kan børn og unge mellem tre og 17 år prøve kræfter med sport, spil og kreative sysler. Det koster ikke noget at deltage.
Amager er blevet et bibliotek rigere: Kom med til indvielse27.1.2025 15:45:00 CET | Pressemeddelelse
Efter tre år med byggestøv og nedpakkede bøger kan det totalrenoverede Solvang Bibliotek nu åbne dørene for byens borgere. Det ’nye’ bibliotek fejres torsdag den 30. januar 2025, når der inviteres til indvielse med musik, teater og pandekager over bål.
Vil du lære at strikke, brodere eller lave linoleumstryk? Så kom til kreative fællesskaber22.1.2025 13:15:00 CET | Pressemeddelelse
Københavns Kommune har en bred vifte af tilbud om kreative fællesskaber og åbne værksteder i hele byen. Her kan du dyrke din kreative hobby eller få en ny. Det giver både nye færdigheder og bekendtskaber samt ro i en stresset hverdag, lyder der fra en af arrangørerne.
Gå på opdagelse i kommunens kunst, når glemte værker udstilles21.1.2025 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra den 29. januar 2025 kan du opleve 30 af Københavns Kommunes kunstværker, når de bliver udstillet i Rådhushallen. Udstillingen kan ses frem til den 8. februar 2025.
Nu kan du søge midler fra Københavns Nattelivspulje16.1.2025 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Puljen giver midler til projekter i det københavnske natteliv. I 2025 kan puljen søges af tre omgange. Ansøgningsfristen i forbindelse med årets første uddeling er fredag den 24. januar 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum