SMVdanmark: Aftale om fritidsjobs rummer gode tiltag, men mangler klarhed om skøre regler
En ny politisk aftale på fritidsjobområdet peger i den rigtige retning, mener SMVdanmark. De små- og mellemstore virksomheders erhvervsorganisation ærgrer sig dog over, at aftalen ikke konkret tager fat på det opgør med unødigt restriktive arbejdsmiljøregler, som regeringen ellers havde lovet.

De seneste år har tendensen været klar: Færre og færre unge har et fritidsjob. Det skal vi have lavet om på, for det at have et fritidsjob er til gavn for både de unge, for virksomhederne og for samfundet som helhed. Det er holdningen hos SMVdanmark, der repræsenterer 18.000 små og mellemstore virksomheder. Derfor er der her også glæde over, at et bredt politisk flertal nu kan præsentere en aftale, som netop har som mål, at flere unge skal have et fritidsjob.
Aftalen indebærer bl.a. at undtage unge fra at betale AM-bidrag, og at arbejdstidsreglerne for unge i alderen 15-17 år bliver mere lempelige.
Adm. direktør i SMVdanmark Jakob Brandt siger:
"Vi ved, at unge, der har haft fritidsjobs, får højere karakterer, trives bedre og er i mindre risiko for at blive arbejdsløse senere i livet. Samtidig kan de unge også gøre en reel forskel ude i virksomhederne. Derfor er jeg overordnet tilfreds med, at området nu får politisk fokus med en aftale, der bestemt peger i den rigtig retning.”
Jakob Brandt uddyber:
”Det er helt rigtig set at fjerne AM-bidraget for de unge. Lønnen og det beløb, der går ind på kontoen, betyder selvfølgelig noget for motivationen til at tage et fritidsjob. Så når vi fjerner AM-bidraget, øger vi deres lyst til at tage på arbejde i stedet for at sætte sig ved Playstationen. Det er entydigt godt.”
Revision af unødigt restriktive arbejdsmiljøregler udestår
Regeringen havde i sit oprindelige udspil lagt op til en større revision af unødigt restriktive arbejdsmiljøregler for børn mellem 13 og 17 år. Men denne revision har foreløbig ikke fundet vej til den politiske aftale.
Her lyder det mere overordnet, at aftalepartierne vil gennemføre en række initiativer, som har til formål at gøre det lettere for arbejdsgivere og foreningsliv at tilbyde unge et job. Det er positivt, men slet ikke konkret nok, mener SMVdanmark:
“Skøre og helt unødigt restriktive regler betyder, at vores medlemsvirksomheder desværre må afvise mange unge, som ellers står klar til at tage et ungdomsarbejde. Det kan for eksempel dreje sig om regler for ganske ufarlige maskiner, som de unge i dag hverken må betjene eller være i nærheden af. Det er især et problem i brancherne uden for detailhandlen som for eksempel autoværksteder, som vi har tusindvis af i Danmark,” siger Jakob Brandt.
Han uddyber:
”Jeg havde håbet, at vi nu fik en samlet aftale, der kunne skabe klarhed om fritidsjobområdet og tog opgøret med de skøre regler. Det må vi vente lidt på. Det ærgrer jeg mig over. Både på de unges, på virksomhedernes og på samfundets vegne,” siger Jakob Brandt.
Kontakter
Asbjørn LindsøKommunikations- og pressechef
Tlf:21534364lindsoe@smvdanmark.dkJakob BrandtAdm. direktør i SMVdanmark
Tlf:24 25 27 27brandt@smvdanmark.dkSMVdanmark er paraplyorganisation for brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og over 1.000 direkte medlemsvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk.
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
Boghandlerforeningen bliver en del af SMVdanmark8.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Boghandlerforeningen har meldt sig ind i SMVdanmark. Det skal sikre effektiv drift af foreningen og give medlemmerne adgang til en lang række fordele. Fra juridisk rådgivning til rabatter på forsikringer og udstyr.
Bankgebyrer er eksploderet: SMVdanmark opfordrer til øget gennemsigtighed og skærpet konkurrence2.1.2026 08:57:52 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse fra SMVdanmark viser, at bankernes gebyrer er steget næsten 40 procent siden 2015, mens renteudgifterne er fordoblet på få år. Udviklingen lægger særligt pres på mindre virksomheder, som i forvejen har sværest ved at forhandle vilkår.
2025 er en medarbejderjul: Dyr julekalender koster 27,4 mia. kr.19.12.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Julen 2025 falder uheldigt for virksomhederne, fordi helligdagene samler sig på hverdage. Det koster arbejdsudbud og kan mærkes på BNP, viser beregninger fra SMVdanmark.
SMVdanmark roser nye EPX-anbefalinger: Positivt med fokus på teknologi og 'gørelyst'15.12.2025 14:38:54 CET | Pressemeddelelse
SMVdanmark ser stort potentiale i nye ekspertanbefalinger til den kommende EPX. Det er godt med fokus på digital teknologiforståelse, og at undervisningen skal tage afsæt i praksis, gørelyst og anvendelse. SMVdanmark opfordrer til politisk opbakning og klare rammer for udbud og økonomi.
Udenlandske kolleger driver dansk jobvækst: Hver fjerde lønmodtager i Københavnsområdet er udlænding15.12.2025 05:59:00 CET | Pressemeddelelse
Siden 2008 er langt størstedelen af alle nye job i Danmark blevet besat af udlændinge. I dag er næsten hver fjerde lønmodtager i Københavnsområdet ikke dansk statsborger, men udviklingen slår igennem i hele landet. Det viser ny analyse fra SMVdanmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum