Over hver tredje bruger op mod 40 procent af månedslønnen på boligudgifter
Nye tal fra Ferratum Bank viser, at boliglån og forsyningsregninger spiser en stor del af det økonomiske rådighedsrum. Over hver tredje i undersøgelsen svarer, at de bruger mellem 20-40 procent af månedslønnen på boliglånsafdrag
Det er dyrt at være dansker. Det viser nye forbrugstal fra en europæisk undersøgelse på tværs af 13 lande, Ferratum Insights 2024. Boligudgifter til boliglån samt forsyningsregninger som varme, el og vand ligger nu beslag på helt op mod 40 procent af rådighedsbeløbet for de adspurgte danskere. Til sammenligning bruger godt tre fjerdedele af svenske forbrugere i undersøgelsen kun op mod 20 procent på forsyningsregninger.
”Det har været nogle dyre år for danskerne med stigende mad- og energipriser samt stigende renter på realkredit og banklån. Det rammer alle, men især de danskere, der ikke har store opsparinger eller direktørlønninger. Det viser vores undersøgelse tydeligt, hvorfor vi også ser en stigning i kunder, som benytter deres kredit til at betale regninger i hverdagen,” udtaler Lasse Mäkelä, Chief Strategy and IR Officer hos Multitude/Ferratum Bank.
Vi sparer på rejser og underholdning, men ser lyst på fremtiden
Undersøgelsen giver også indblik i hvilke forbrugsposter, vi sparer på. To af områderne, der er skåret mest ned på, er udgifter til underholdning og rejser, hvor tal viser en nedgang på hhv. 42 procent og 52 procent ift. 2023.
Trods faldet i udgifter, ser de danske respondenter lyst på fremtiden, hvor 47 procent oplever, at 2024 er økonomisk bedre end 2023. Især peges der på lønstigninger som største fremskridt ift. året før. Hele 49 procent i undersøgelsen har modtaget lønstigning i det seneste år, hvilket er 17 procentpoint flere end fra 2022 til 2023.
Vi låner til hus og have samt forbrug
Ferratum Bank-undersøgelsen viser også, hvad der lånes penge til. Her er det især boligrenoveringer, regninger og forbrugslån, som er størst, mens lån til ferier er i bund. Sammen med Sverige er Danmark det land med flest forbrugslån (29 procent) af de 13 omfattede europæiske lande. Tallene viser, at hele 61 procent af de adspurgte svenskere oplevede lønstigninger sidste år mod 49 procent i Danmark, og måske af den grund ser svenskerne også positivt på fremtiden.
Om undersøgelsen
Den europæiske finansielle virksomhed med hovedsæde i Finland, Ferratum Bank, står bag undersøgelsen, Ferratum Insights 2024. Resultaterne bygger på svar fra over 14.000 europæiske Ferratum Bank kunder på tværs af 13 lande omkring deres privatøkonomi. I Danmark har 2.065 deltaget i perioden fra d. 3.-19. april 2024.
Læs hele undersøgelsen.
Nøgleord
Kontakter
For mere information:
Lasse Mäkelä
Multitude Group, Chief Strategy and IR Officer
lasse.makela@multitude.com
+41 79 371 34 17
Om Ferratum
Ferratum Group er en international udbyder af mobile finansielle tjenesteydelser. Ferratum har hovedkvarter i Helsinki og blev grundlagt i maj 2005. Ferratum er en del af Multitude Group, der udbyder digitale finansielle services globalt.
Om Multitude
Multitude Group leverer ydelser i 16 lande og har flere end 19 års erfaring med at bygge og skalere finansiel teknologi. Multitude Group har som ambition at blive den førende finansielle platform for oversete kundegrupper. Oversete kundegruppe indeholder individer og virksomheder, som traditionelle finansielle aktører ikke arbejder med grundet ukonventionelle finansielle profiler eller miljøer med begrænset adgang til finansielle ydelser.
Læs mere på www.ferratumbank.dk
Følg pressemeddelelser fra Ferratum Bank
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.