Stor gevinst i at screene mennesker for type 2-diabetes

Det estimeres, at op mod 100.000 danskere går rundt med type 2-diabetes uden at vide det.

Og det betaler sig at screene danskerne systematisk for den kroniske sygdom – både for den enkelte og for samfundets økonomi.

Det er konklusionen i et nyt screeningstudie fra Diabetesforeningen med beregninger fra konsulentvirksomheden Kraka Economics.

Dermed vil der være rigtig god grund til at indføre et nationalt screeningsprogram for type 2-diabetes, mener Diabetesforeningen.

- I studiet fandt vi ud af, at hvis man sender et testkit for type 2-diabetes ud til voksne danskere, vil man kunne finde mange personer, der har den kroniske sygdom uden at vide det, og endnu flere med prædiabetes. Det betyder, at flere af dem kan undgå at udvikle alvorlige følgesygdomme som nyre-, øjne-, nerve- og hjertekarsygdomme. Det er godt for den enkelte, men samtidig viser Kraka Economics´ beregninger, at et målrettet nationalt screeningsprogram vil spare samfundet penge, siger forskningschef Tanja Thybo fra Diabetesforeningen.

I dag har omkring 35 pct. af de nydiagnosticerede med type 2-diabetes en eller flere følgesygdomme på det tidspunkt, de bliver diagnosticeret.

Fandt næsten to procent med type 2-diabetes
I screeningsstudiet – kaldt Spotted – sendte Diabetesforeningen udstyr til opsamling af en bloddråbe, og en returkuvert, ud til 8000 tilfældigt udvalgte danskere mellem 50 og 75 år, der ikke var blevet testet for type 2-diabetes inden for de sidste to år.

Resultatet af screeningen var, at 1,7 procent af dem, der indsendte en blodprøve til analyse i et laboratorium, havde type 2-diabetes uden at vide det, mens 11 procent havde prædiabetes.

På baggrund af de resultater har Kraka Economics beregnet omkostningerne til opsporing af personer med type 2-diabetes og sat dem op mod de anslåede økonomiske gevinster ved at få en diagnose tre år tidligere end ellers, der fremgår af tidligere studier.

Fordi de mulige alvorlige følgesygdomme ved type 2-diabetes ikke når at udvikle sig eller forsinkes, kan der spares både sundhedsudgifter og tabt arbejdsfortjeneste. Beregningerne viser, at for hver gang der puttes en krone i screening, så tjener samfundet en krone og 28 øre – altså en gevinst på 28 procent.

Ansøgt om national screening
Diabetesforeningen har på baggrund af resultaterne ansøgt Sundhedsstyrelsen om at etablere et nationalt screeningsprogram for type 2-diabetes målrettet personer i aldersgruppen 50-70 år, som ikke er blevet testet for type 2-diabetes de seneste to år.

- På baggrund af vores studie og beregningerne vil det give rigtig god mening at indføre et nationalt screeningsprogram, som man kender det fra tarmkræft, fordi folk kommer i behandling tidligere, og vi dermed sparer samfundet penge. Men det er også vigtigt at fremhæve, at det forbedrer livskvaliteten for dem, der bliver diagnosticeret tidligere. Lige nu opdages kroniske sygdomme som type 2-diabetes alt for tilfældigt og alt for sent. Derfor håber vi, at Sundhedsstyrelsen vil se positivt på vores ansøgning, siger Tanja Thybo.

Diabetesforeningen har netop fremlagt Spotted og de positive beregninger på den årlige kongres European Association for the Study of Diabetes (EASD) i Madrid.

Fakta:

• I dag lever 327.000 danskere med type 2-diabetes. Et tal der vil stige til 420.000 i 2030.
• Det skønnes, at ca. 100.000 danskere lever med uopdaget diabetes.
• Ca. 500.000 danskere har prædiabetes, altså forstadiet til type 2-diabetes.
• Diabetesforeningens medlemsundersøgelse viser, at 45 procent af dem med type 2-diabetes opdagede deres diabetes ved en tilfældighed under en anden undersøgelse.
• Svarprocenten i Diabetesforeningens screeningsprojekt Spotted var 38 procent.
• Blodprøverne blev analyseret på Steno Diabetes Center Copenhagen
• Kraka Economics beregninger viser, at omkostningerne ved et målrettet nationalt screeningsprogram til personer i alderen 50 til 70 år, der ikke er blevet screenet for diabetes inden for de sidste to år, vil være omkring 7-13 mio. kr. årligt afhængig af screeningsfrekvensen.
• De samfundsøkonomiske gevinster vil være i størrelsesordenen 9-16 mio. kr. pr. år. Heraf vil 2-4 mio. kr. af gevinsterne være sparede sundhedsomkostninger som følge af bremset sygdomsudvikling.