Lavere skat for mange i 2025: Ny topskattegrænse og højere fradrag
Beskæftigelsesfradraget og grænsen for topskat stiger markant næste år, hvilket kan give skattebesparelser på op til 8.300 kr. årligt eller 700 kr. månedligt. I 2026 indføres yderligere ændringer med "mellemskat" og "top-topskat", som kan give yderligere skattebesparelser eller øgede skatter for de højeste indkomster.
Skatteministeriet har offentliggjort de nye skattemæssige beløbsgrænser for 2025, som hvert år reguleres i forhold til pristalsudviklingen. Og det påvirker fradrag som beskæftigelsesfradraget, grænsen for, hvornår du skal betale topskat, gaveafgiftsgrænsen osv. Med højere beskæftigelsesfradrag og en hævet topskattegrænse kan både almindelige lønmodtagere og enlige forsørgere se frem til skattebesparelser næste år.
“Hvad det konkret betyder for den enkelte, afhænger naturligvis altid af en individuel beregning, men mange vil opleve en skattebesparelse af større eller mindre omfang. Det afgiftsfrie gavebeløb til børn bliver også hævet i 2025 til 76.900 kr., så mor og far kan give deres barn 153.800 kr. afgiftsfrit i 2025,” siger Søren Bech, skatteekspert i PwC.
Beskæftigelsesfradraget
Lad os tage beskæftigelsesfradraget som et eksempel. Det stiger fra 45.100 kr. i 2024 til 55.600 kr. i 2025. Beskæftigelsesfradraget beregnes som 10,65 % af lønnen. Det maksimale beskæftigelsesfradrag opnås, hvis du i 2025 har en lønindkomst på ca. 522.000 kr. Hvis lønindkomsten fx er på 360.000 kr., bliver beskæftigelsesfradraget i 2025 på ca. 38.000 kr., og dermed ikke større end i 2024. I 2024 skal du have en indkomst på ca. 423.000 kr. for at få det fulde beskæftigelsesfradrag på 45.100 kr. Så det afhænger meget af, hvor stor indkomsten er.
Er man enlig forsørger, får man et yderligere beskæftigelsesfradrag. Dette fradrag stiger markant fra 2024 til 2025, fra 25.300 kr. til 48.300 kr. I 2024 beregnes det som 6,25 % af indkomsten, og det maksimale fradrag opnås med en indkomst på ca. 405.000 kr.
I 2025 beregnes fradraget som 11,5 % af indkomsten, så hvis indkomsten er mindst 420.000 kr. i 2025, opnås det maksimale ekstra beskæftigelsesfradrag som enlig forsørger.
Men hvad betyder det i kroner og øre?
Hvis vi ser på det almindelige beskæftigelsesfradrag og antager, at du får det maksimale, altså har en indkomst på mindst ca. 522.000 kr. i 2025, så vil stigningen i beskæftigelsesfradraget give dig en lavere skat på ca. 2.600 kr. Er du enlig forsørger med samme indkomst på minimum 522.000 kr. i 2025, kan du lægge yderligere ca. 5.700 kr. oveni, så den samlede skattebesparelse på beskæftigelsesfradraget i 2025 sammenlignet med 2024 bliver ca. 8.300 kr. eller ca. 700 kr. om måneden.
Topskatten
Topskattegrænsen, hvor du som udgangspunkt skal betale 15 % mere i skat, er hævet fra ca. 640.000 kr. i 2024 før arbejdsmarkedsbidrag til 665.000 kr. i 2025 før arbejdsmarkedsbidrag, svarende til ca. 55.400 kr. pr. måned. Hvis indkomsten overstiger 665.000 kr. i 2025, vil skattebesparelsen være ca. 3.700 kr. i 2025 i forhold til 2024. Hvis vi lægger skattebesparelsen på det almindelige beskæftigelsesfradrag til, bliver den samlede skattebesparelse ca. 6.300 kr. eller godt 500 kr. pr. måned i 2025 i forhold til 2024.
“I 2026 sker der større ændringer, når vi får indført "mellemskatten" og "top-topskatten". Indførelsen af mellemskatten vil give en større skattebesparelse i forhold til 2025, da topskat først skal betales, når indkomsten overstiger 750.000 kr. (2024-niveau). Top-topskattegrænsen på 2,5 mio. kr. (2024-niveau) medfører derimod en højere samlet skattesats på ca. 60,5 %. For indkomst mellem 750.000 kr. og 2,5 mio. kr. bliver skatten ca. 56 %, inklusive arbejdsmarkedsbidrag,” siger Søren Bech.
Nøgleord
Om PwC
I PwC arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og være med til at løse væsentlige problemstillinger. Det gør vi med udgangspunkt i vores viden inden for revision, skat og rådgivning. Vores kunder kommer fra alle dele af erhvervslivet og den offentlige sektor, og vi er ca. 2.800 medarbejdere og partnere, som brænder for at gøre en positiv forskel for kunder og kolleger. Globalt er vi 328.000 PwC'ere i 152 lande, og i Danmark er vi markedsledende. Mød os over hele landet. Vi er der, hvor du er.
Succes skaber vi sammen …
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Familierne Tøpholm og Westermann modtager Årets Hæderspris 202415.11.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Årets Hæderspris 2024 går til familierne Tøpholm og Westermann, der grundlagde Widex, som i dag er den globale høreapparatproducent WS Audiology. De modtager prisen i forbindelse med Årets Ejerleder 2024. Det er ottende gang, at PwC sammen med Nykredit og Dansk Erhverv uddeler Hædersprisen.
Digital transformation i højeste gear: Peter Grøftehauge fra Autorola vinder Årets Temapris 202414.11.2024 19:58:01 CET | Pressemeddelelse
Det blev ejerleder Peter Grøftehauge fra Autorola A/S, der løb med Temaprisen ved Landskåringen af Årets Ejerleder 2024. Temaprisen uddeles til den ejerleder, der i særlig grad har udmærket sig inden for årets tema, “Ejerledernes digitale transformation.” Peter Grøftehauge modtog prisen for sin omfattende indsats med at drive den digitale udvikling i autobranchen og skabe innovative it-løsninger, der løfter branchestandarden til et nyt niveau.
Visionær ledelse og imponerende vækst sikrer Berit Willumsgaard og Søren Rasmussen fra Albatros Travel prisen som Årets Ejerleder 202414.11.2024 19:45:50 CET | Pressemeddelelse
Berit Willumsgaard og Søren Rasmussen fra Albatros Travel A/S vinder prisen som Årets Ejerleder 2024 ved Landskåringen hos PwC i Hellerup. Ejerlederne har gennem en kombination af visionær ledelse, innovation og stærke værdier skabt en markedsledende rejsevirksomhed, der tilbyder unikke oplevelser på destinationer verden over.
Øget bekymring for cybercrime får flere danske virksomheder til at prioritere beredskab13.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Bekymringen for cybertruslen fortsætter med at vokse i dansk erhvervsliv og i den offentlige sektor, hvilket knytter sig til den geopolitiske situation og konflikten mellem Vesten og Rusland. Det har fået 4 ud af 10 organisationer til at implementere nye sikkerhedstiltag som følge af konflikten, og AI spiller en stigende rolle i arbejdet med cybersikkerhed, viser PwC’s Cybercrime Survey 2024.
Digitalt lederskab og innovative løsninger sikrer Lasse Østergaard-Jensen fra Site-Security Temaprisen 2024 i Sydjylland7.11.2024 18:55:42 CET | Pressemeddelelse
Lasse Østergaard-Jensen fra Site-Security A/S har netop modtaget Årets Regionale Temapris i Sydjylland ved Årets Ejerleder 2024. Ejerlederen modtager prisen for sin visionære ledelse og banebrydende tilgang til digital innovation og bæredygtige løsninger. Lasse Østergaard-Jensen fik overrakt prisen ved en velbesøgt regionskåring hos PwC i Vejle.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum