Tre ud af fire virksomheder tynget af administrative byrder
12.9.2024 07:02:00 CEST | TEKNIQ | Pressemeddelelse
Hele 77 procent af TEKNIQ Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder svarer i undersøgelse, at de administrative byrder er stigende. Det hæmmer både vækst, effektivitet og konkurrenceevne. Det gælder ikke kun i Danmark men også resten af EU, hvilket ny rapport netop har slået fast.

Der er brug for en gevaldig hovedrengøring i det bureaukrati, der i stigende grad tynger virksomhederne, hvis vi vil sikre konkurrenceevnen både i Danmark og resten af EU.
I en undersøgelse fra TEKNIQ Arbejdsgiverne svarer tre ud af fire virksomheder i det tekniske erhvervsliv, at de administrative opgaver og bureaukratiet fylder mere og mere i hverdagen. Kun to procent af virksomhederne mener, at det er faldende.
- De administrative byrder er en alvorlig hæmsko for vores medlemmer. Vi ser, at virksomhederne bruger mere og mere tid på at håndtere komplekse regler og krav, hvilket går ud over deres kerneopgave, siger Maria Schougaard Berntsen, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne, der organiserer virksomhederne i det tekniske erhvervsliv.
Bureaukratiet lammer hele EU
Knap 60 procent af virksomhederne bruger over 10 timer om ugen på administrativt arbejde. Det er især de små virksomheder, der er hårdt ramt, da det også oftest er ejeren selv, der sidder med al papirarbejdet, viser medlemsundersøgelsen.
Fra 2015 til 2023 blev det danske erhvervsliv samlet set pålagt ekstra økonomiske byrder for i alt 4,5 milliarder kroner. I 2023 alene blev der indført nye regler, der resulterede i cirka 790 millioner kroner i årlige byrder og kun 85 millioner kroner i årlige lettelser, viser opgørelse fra Erhvervsministeriet.
- Det hænger ikke sammen med, at vi gerne vil have et stærkt og velfungerende erhvervsliv. Ikke kun i Danmark men også resten af EU, hvor vi i det lange løb ender med at blive spist af Kina og USA, hvis vi fortsætter med at gøre det mere og mere besværligt at drive virksomhed, siger Maria Schougaard Berntsen.
Den udfordring har den såkaldte Draghi-rapport netop taget op. Hvis EU skal kunne klare sig i kapløbet med statsstøttede virksomheder i fremtiden, så er der brug for en gedigen økonomisk indsprøjtning, fuld tryk på den grønne omstilling og ikke mindst en reduktion af de administrative byrder.
Læs mere om de administrative byrder, som TEKNIQ Arbejdsgiverne i øjeblikket sætter fokus på.
Yderligere information, kontakt: Maria Schougaard Berntsen, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne: 51 30 95 37 / msb@tekniq.dk
Nøgleord
Kontakter
Michael DegnPresseansvarlig
Tlf:77424227mdc@tekniq.dkOm TEKNIQ Arbejdsgiverne
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer det tekniske erhvervsliv, der er drivkraften i den bæredygtige og digitale vækst i Danmark. Virksomhederne beskæftiger cirka 55.000 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
TEKNIQ: Energikrise får danskerne til at drømme grønt18.5.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Stigende energipriser og global usikkerhed får danskerne til at efterspørge alt fra varmepumper til solceller, viser ny undersøgelse fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Vigtigt skridt mod bedre dækning for faglærte17.5.2026 07:09:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny forsikring ved tab af arbejdsevne skal bremse den økonomiske udhuling af faglærte medarbejderes arbejdsmarkedspensioner. Vigtigt skridt for at undgå forskelsbehandling og fremtidssikre de kompetencer, virksomhederne har hårdt brug for, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Nyt netværk skal løfte dansk belysning8.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Center for Lys bliver den 1. august en del af erhvervsorganisationen TEKNIQ under navnet TEKNIQ Dansk Center for Lys. Det nye netværk skal samle forskellige fagligheder i et tættere samarbejde til gavn for både kvalitet og den grønne omstilling.
TEKNIQ: Regningen fra ny Højesteretsdom kan ende hos virksomhederne28.4.2026 12:44:16 CEST | Pressemeddelelse
Ny dom fra Højesteret kan gøre det dyrere at drive virksomhed i Danmark, hvis virksomhederne skal betale for myndighedernes fejl i fortiden. Det er brug for politisk handling, mener erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Lærling fra Falster vinder guld ved DM i Skills 202625.4.2026 15:40:23 CEST | Pressemeddelelse
Vvs-energispecialistlærling fra Nørre Alslev kan nu kalde sig Danmarksmester efter, han har vundet guld ved DM i Skills 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum