Aarhus forbyder turbokyllinger
11.9.2024 20:40:39 CEST | Anima | Pressemeddelelse
Aarhus Kommunes byråd har netop vedtaget at stoppe indkøb af turbokyllinger. Forbuddet træder i kraft fra 2025 og er det første forbud i en dansk storby. I byrådet fik forslaget opbakning fra et bredt flertal.

Anima glæder sig og håber, at beslutningen vil starte en dominoeffekt.
“Aarhus viser vejen frem ved at sige klokkeklart, at byens fælles pengekasse ikke skal bruges til at købe forpinte turbokyllinger. Det er stærkt og byen fortjener virkelig ros for at handle på denne dagsorden” siger Joh Vinding, direktør i Anima.
Forslaget øger ikke udgifter
Turbokyllinger af racen Ross308 vokser fra 50 g til to kg i løbet af 35 dage, hvilket bl.a. betyder, at mange af dyrene ikke kan stå på deres ben. Hele 45 tons kyllinger af denne type indkøbte kommunen i 2023. Med den nye politik vil dette ophøre, og man vil kræve, at alle kyllinger har mindst et hjerte i det statslige dyrevelfærdsmærke.
Omlægningen fører dog ikke til øgede udgifter, da kommunen i stedet omlægger sit indkøb til andre produkter. Ifølge et notat fra Magistraten kan man i byens køkkener udskifte en brystfilet fra en turbokylling med en overlårsfilet der har to hjerter i det statslige dyrevelfærdsmærke og blot øge omkostningerne med 1%
Flere skal ind i kampen
Forslaget var stillet af SF og løsgængeren Thure Hastrup, men fik bred opbakning i byrådet, hvor forslaget blev kaldt: “Et opgør med dyremishandling”.
“Politik handler om resultater, og derfor er jeg mega glad for at se den brede opbakning til gennemføre vores forslag. Med det kommer vi til at gennemføre vores forslag. Med det kommer vi til at løfte dyrevelfærden, og vi forhindrer, at virkelig mange kyllinger skal leve et liv i stor lidelse”
siger Liv Gro Jensen fra SF og fortsætter:
“Nu skal vi have implementeret forandringen, men jeg håber i fremtiden vi kan gå et skridt længere og sikre, at alle kyllinger i vores indkøb har mindst 2 dyrevelfærdshjerter”.
Stadig flere tager ansvar for at udfase turbokyllingerne. I 2023 indgik et bredt flertal i Folketinget en aftale om at stoppe indkøb af turbokyllinger i alle statslige institutioner. Roskilde kommune vedtog en lignende politik i 2024 og Frederiksberg kommune behandler nu et forslag. Samtidig har en lang række virksomheder fra Salling til REMA1000 og Lidl begyndt udfasningen.
"Nu, hvor Aarhus Kommune viser vejen, er det virkelig svært at forstå, at en supermarkedsgigant som Coop, der i sommer blev købt af det aarhusianske energiselskab OK, ikke kan finde ud af gøre det samme. Nu må OK hanke op i Coop" siger Joh Vinding.
Kontakter
Joh VindingDirektør
Tlf:61 71 07 38jv@anima.dkBilleder
Anima
Anima er en dansk dyreværnsforening, som blev stiftet i 2000. Vi arbejder for, at dyr skal respekteres, ikke mishandles. Dette gælder uanset om det handler om kæledyr, landbrugsdyr, pelsdyr, forsøgsdyr eller dyr i underholdning.
Anima sætter ind, hvor der er et behov og vi arbejder målrettet for at opnå konkrete resultater for dyrene. Vi har fokus på at påvirke både politikere, virksomheder og forbrugere. Animas fornemmeste opgave er at være en stemme for dyrene, da de ikke kan tale for sig selv.
Følg pressemeddelelser fra Anima
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Anima
Anima jubler over ministers udmelding: Vil forbyde turbokyllinger28.10.2026 09:07:42 CET | Pressemeddelelse
Minister for Dyrevelfærd, Christian Rabjerg Madsen (S), vil arbejde for et nationalt forbud mod turbokyllinger. Dermed har den samlede regering samt Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet meldt ud, at turbokyllinger skal være fortid. Dyreværnsorganisationen Anima jubler.
Anima roser partier for stærke udmeldinger: Vil forbyde turbokyllinger27.10.2026 15:37:02 CET | Pressemeddelelse
Syv partier, heriblandt tre regeringspartier, har netop meddelt, at de er klar til at forbyde turbokyllinger. Anima roser partierne for at melde sig fuldtonet ind i kyllingekampen.
Halvdelen af Region Midtjylland har droppet turbokylling26.10.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Viborg Kommune har i sit budget for 2027 afsat midler til at gennemføre et stop for indkøb af turbokyllingen Ross 308. Viborg er den 9. kommune i Region Midtjylland, der tager skridtet.
Anima jubler over endegyldigt forbud mod minkavl i Danmark!23.10.2026 06:19:54 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har netop meldt ud, at den ikke vil søge om en særlig tilladelse til at fortsætte minkavl i Danmark, når et EU-forbud træder i kraft næste år. Beslutningen begrundes med hensyn til dyrevelfærd og sætter et endegyldigt punktum for minkavl i Danmark. Dyreværnsorganisationen Anima, som har kæmpet for minkene i 26 år, jubler.
REMA 1000 i top og Salling Group i bund i ny rangering af kyllingevelfærden i de danske supermarkedskæder20.10.2026 08:00:47 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse af dyreværnsorganisationen Anima viser såvel fremgang som behov for forbedring af kyllingevelfærden i den danske detailhandel. Over 40 % af kyllingerne i kølediskene er nu langsommere voksende racer i stedet for de udskældte turbokyllinger. Mens REMA 1000 og nemlig.com fører an i udfasningen, sakker Dagrofa, Lidl og Coop bagud. Salling Group hænger i bremsen og indtager sidstepladsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



