Charlotte Riparbelli har valgt at forlade Aller Media Denmark, der nu bliver til Aller Media Nordic
Som den første kvinde i Aller Media Denmarks historie overtog Charlotte Riparbelli i marts 2020 posten som administrerende direktør efter en periode som konstitueret direktør. Nu, efter næsten fem år i direktørstolen, har Charlotte Riparbelli besluttet at fratræde sin stilling som administrerende direktør i Aller Media Denmark. Det sker i forbindelse med, at Aller Media Nordic fuldt ud bliver til "One Company" ved at gå fra fire landeorganisationer til en fælles organisationsstruktur, der er baseret på integrerede funktioner. Den nye organisationsstruktur træder i kraft den 1. oktober 2024

I marts 2020 blev Charlotte Riparbelli endeligt udnævnt som ny, administrerende direktør i Aller Media Denmark. Det gjorde hun på baggrund af sit arbejde som udgiverdirektør, hvor hun blandt andet stod i spidsen for at omorganisere det redaktionelle arbejde mod en mere tværgående og fokuseret struktur med fokus på højere fleksibilitet og effektivitet i indholdsproduktionen.
Med rødder i den redaktionelle organisations indhold siden 1995 – med fem års undtagelse – blev særligt hendes indgående kendskab til husets DNA og visioner for forretningen fremhævet ved udnævnelsen.
Efter et år med Charlotte Riparbelli ved roret offentliggjorde Aller Media Denmark i 2022 det bedste regnskabsresultat siden 2015/2016, og dermed vendte en årrække præget af underskud. Aller Media Denmark har dog også - lige som alle andre mediehuse - været påvirket af ændrede markedsvilkår, en afmatning på annoncemarkedet og tab af Facebook-trafik, hvilket også har ført til lukning af brands og større omorganiseringer i Charlotte Riparbellis tid som administrerende direktør.
Charlotte Riparbelli har særligt stået i spidsen for medieforretningens digitale transformation og vækst, med fokus på at skabe en levedygtig forretning i fremtiden. Mediehuset har i dag opnået stærke digitale positioner i markedet og samlet set vækstet deres trafikniveau markant siden 2020 og dermed sikret sig en topposition målt på trafik.
Derudover har mediehuset under Charlotte Riparbellis tid for første gang nogensinde sikret sig mediestøtte, der gik til Heartbeats.dk, samt vundet udbuddet af det nye lydunivers til børn ”HULiGENNEM”.
Nu har Charlotte Riparbelli besluttet, at tiden er rigtig for hende til at søge nye veje.
”Det er selvfølgelig meget vemodigt at stoppe i Aller Media Denmark, men det er også med stor taknemmelighed, at jeg nu tager hul på 3. halvleg. Jeg skylder min Bestyrelse og familien Aller en kæmpe tak for 22 fantastiske år, hvor de har troet på mig, udfordret mig og udviklet mig. Jeg har nydt hver eneste dag, jeg holder uendelig meget af vores brands og den forskel de gør for danskerne. Ikke mindst holder jeg af alle vores dygtige og dedikerede medarbejdere, som har kæmpet og stået sammen – også i hårde tider. Uden dem havde Aller Media Denmark ikke opnået den position, vi har i dag. Nu skal vores nye, nordiske direktør Dag Sørsdahl tage det hele til nye højder og med min alder taget i betragtning er jeg nået til den konklusion, at jeg skal bruge min energi på min store familie, min passion for Bornholm og alt det andet, der ikke har været tid til. Jeg ønsker Dag al mulig held og lykke med Aller Media Nordic og vil helt sikkert heppe på sidelinjen”, siger Charlotte Riparbelli.
Charlotte Riparbelli fratræder sin stilling ved udgangen af september. Fra den 1. oktober får Dag Sørsdahl også ansvaret for den danske virksomhed som administrerende direktør i Aller Media Nordic A/S.
"Charlotte er journalist i hjerte og sjæl, og jeg er svært taknemmelig for, hvordan hun har udviklet den danske forretning de seneste år. Charlotte brænder for vores brands og forholdet til vores kære læsere derude. Charlotte har på det seneste truffet flere svære beslutninger, og hun har været en stabil leder selv gennem store forandringer. Nu ønsker jeg Charlotte held og lykke med det næste skridt i livet og med fokus på hendes familie, venner og de gode ting i livet," siger Dag Sørsdahl.
For mere information kontakt venligst:
Dag Sørsdahl, koncernchef Aller Media Nordic A/S
dag.sorsdahl@aller.com, +47 924 03 319
Nøgleord
Kontakter
Camilla JauchKommunikationskonsulent
Tlf:+45 60 14 59 29camilla.jauch@aller.comAller Media Nordic
Med 150 års historie sætter Aller Media en ære i at levere stærke fortællinger og oplevelser på tværs af platforme, publikationer og events til deres nordiske brugere. Med visionen om at berige kvinders liv når Aller Media ud til næsten halvdelen af alle nordiske kvinder (5,1 millioner kvinder ugentligt) gennem deres næsten 60 kvalitetsbrands. Aller Media Nordic har 1200 medarbejdere. Sammen skaber de bred og nichepræget journalistik og indhold inden for nyheder, underholdning, kendisser og livsstil.
Følg pressemeddelelser fra Aller Media
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aller Media
Børnene har taget nyt lydunivers til sig – HULiGENNEM har nået målet1.7.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
HULiGENNEM havde i deres udbudsansøgning selv sat som mål at nå 34.000 app-downloads på 18 måneder. Det mål er allerede nået – og overgået – efter blot syv måneder. Det beviser, at målgruppen er der og værdsætter kvalitet, mener chefredaktør.
Heartbeats overtager Allers native-afdeling26.6.2025 10:32:39 CEST | Pressemeddelelse
Tidligere har produktionen af native-indhold været udliciteret, men nu har Aller taget det hjem til deres eget selskab Heartbeats.
Her er prismodtagerne ved Det Vi Elsker Prisen 20254.6.2025 22:04:27 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 4. juni var en bred vifte af morgendagens stjerner og garvede kræfter samlet i Store VEGA for at hylde fortællingerne, der samler os ved Det Vi Elsker Prisen 2025. Med 11 kategorier fordelt på tværs af film, serier, tv, bøger og teater afspejlede aftenens nominerede og prismodtagere ligeledes den alsidige kultur, der har inspireret og underholdt os det forgangne år. Holdene på og bag Pigen med nålen og Fuld af kærlighed kunne skåle en ekstra gang, da de hver modtog to priser ved Det Vi Elsker Prisen 2025.
femina bliver revet væk: Nu kommer magasinet i nyt oplag22.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tidligere på måneden kom femina tilbage som trykt magasin efter at have været væk i et år. Og det er blevet taget rigtig godt imod. I sådan en grad, at Aller nu trykker et nyt oplag for at imødekomme efterspørgslen.
Aller Media Nordic investerer i Aniara for at hjælpe forfattere ud over sprogbarrierer21.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aller Media Nordic har købt en minoritetsandel i Aniara, det svenske forlagsselskab, der hjælper forfattere med at nå nye læsere på tværs af sprogbarrierer. Investeringen på over 500.000 euro markerer begyndelsen på et partnerskab med potentiale for strategisk samarbejde, hvor forlagsarv møder innovation – med det fælles mål at gøre internationale bogmarkeder mere tilgængelige for forfattere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum