E20 skal have ny asfalt ved Ringsted
Vejdirektoratet udskifter den slidte asfalt på E20 Vestmotorvejen ved Ringsted mellem den 16. september og 5. oktober. Arbejdet bliver udført i aften- og nattetimerne for at påvirke trafikken mindst muligt.

Mandag den 16. september går Vejdirektoratet i gang med at skifte asfalt på E20 Vestmotorvejen ved Ringsted, hvor den nuværende asfalt er nedslidt og trænger til at blive udskiftet.
Vejarbejdet bliver udført på en strækning fra tilkørsel 36 Ringsted N og cirka 11 kilometer vestpå i retning mod Sorø.
Vejdirektoratet forventer, at vejarbejdet kommer til at tage omkring tre uger. Hvis alt går vel, og efterårsvejret ikke er til for meget besvær, venter der trafikanterne et nyt og bedre køreunderlag lørdag den 5. oktober.
Sådan foregår arbejdet
Arbejdet starter med, at man fjerner den nuværende asfalt, så man kan komme ned til den underlæggende belægning, der trænger til at blive repareret. Når det er gjort, kan den nye asfalt rulles ud. Til slut bliver der påført nye vejstriber.
Resultatet kommer til at være til gavn for trafikanterne, der kan se frem til en mere jævn kørebane og dermed også en bedre køreoplevelse.
Information til trafikanterne
Arbejdet finder sted i aften- og nattetimerne, så det er til mindst mulig gene for trafikanterne.
På hverdage kommer vejarbejdet til at ligge i perioden mellem klokken 20.00 og 5.00, mens man på lørdage slutter klokken 7.30 om morgenen.
I alle perioder, hvor der bliver udført vejarbejde, vil trafikanterne blive ledt over i de modsatrettede spor, så der er ét spor farbart i begge køreretninger. Når der ikke bliver udført vejarbejde, er der åbent for trafikken i fuldt omfang. Dog kan man blive nødt til at køre på fræset eller uafstribet overflade, hvor der så vil blive skiltet med nedsat hastighed.
Tilkørselsrampe 36 Ringsted N i vestgående retning vil være spærret i perioder, når der arbejdes på den del af strækningen. Frakørselsrampe 36 vil være åben under hele arbejdet.
Rastepladsen Tuelsø Nord vil kunne benyttes det meste af tiden, hvor vejarbejdet står på, men den kan være kortvarigt afspærret om aftenen/natten, når asfalten skal udlægges forbi frakørslen til rastepladsen. Som alternativ kan Stop 39 ved Slagelse (frakørsel 39) benyttes, hvis man skulle opleve, at Tuelsø er spærret.
Vejdirektoratet gør opmærksom på, at vejarbejdet indebærer en øget risiko for kødannelser, ligesom vanskelige vejrforhold kan gøre det nødvendigt at udskyde arbejdet.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanterne.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Nøgleord
Kontakter
Felix PoulsenEntrepriselederVejdirektoratet
Tlf:72 44 33 31fpo2@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Vejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:20 61 26 64Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Midtjylland får et markant ladeboost18.12.2025 08:05:00 CET | Pressemeddelelse
Fra 1. januar 2026 kan elbilister i Midtjylland se frem til nemmere og hurtigere opladning. Vejdirektoratet åbner seks nye ladeparker ved rastepladserne Ejer Bavnehøj, Blankhøj/Pedersminde og Gudenå – alle placeret langs motorvejen, så elbilisterne slipper for besværlige omveje.
Stærkt løft til elbilister i Syd- og Sønderjylland18.12.2025 08:05:00 CET | Pressemeddelelse
I 2026 får både pendlere, turister og grænserejsende markant bedre muligheder for hurtig opladning – direkte ved motorvejen. Vejdirektoratet sætter strøm til otte nye ladeparker ved rastepladserne Frøslev, Ustrup, Harte og Skærup.
Nye ladeparker på Fynske Motorvej gør de lange ture lettere for elbilister18.12.2025 08:05:00 CET | Pressemeddelelse
Fra 2026 kan elbilister, der krydser Fyn, se frem til nemmere og hurtigere opladning. Vejdirektoratet åbner to store ladeparker ved Kildebjerg rastepladserne. De er begge placeret på Fynske Motorvej, så elbilisterne kan lade op uden besværlige omveje.
Nye lynladere på sjællandske motorveje giver elbilister færre omveje18.12.2025 08:05:00 CET | Pressemeddelelse
Fra 2026 kan elbilister på tværs af Sjælland se frem til nemmere og hurtigere opladning. Vejdirektoratet åbner nye ladeparker på rastepladserne Tuelsø og Karlslunde - og med en placering lige ved motorvejene, kan elbilister nu lade op uden unødige omveje.
Elbilister i Nordjylland får nemmere adgang til lynladning på motorvejen18.12.2025 08:05:00 CET | Pressemeddelelse
Fra 1. januar 2026 kan elbilister i Nordjylland se frem til nemmere og hurtigere opladning på de lange ture. Vejdirektoratet åbner to nye ladeparker langs den nordlige strækning på E45-motorvejen, så elbilisterne slipper for besværlige omveje.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum