Ny analyse: I flere kommuner rykker ikke-vestlige indvandrermænd nu fra de danske mænd på arbejdsmarkedet

En ny analyse fra SMVdanmark sætter tal på, hvordan beskæftigelsen for personer med ikke-vestlig indvandrerbaggrund har udviklet sig over de seneste år. Analysen viser en markant positiv udvikling både på landsplan og på kommunalt niveau.  

Fremgangen kommer bl.a. til udtryk i, at der nu er otte kommuner, hvor flere mænd med ikke-vestlig indvandrerbaggrund end etnisk danske mænd er i job. Det drejer sig om Langeland, Lolland, Morsø, Rebild, Bornholm, Vordingborg, Vesthimmerland og Fanø. 

"Gruppen af ikke-vestlige indvandrere har desværre tidligere generelt haft en svag arbejdsmarkedstilknytning. Men de seneste år er der sket en ændring, hvor beskæftigelsen for denne gruppe er steget markant. Det er virkelig positivt. Udviklingen betyder også, at vi nu i en række kommuner som noget helt nyt kan se, at flere mænd med ikke-vestlig baggrund end danske mænd er i job," siger Thomas Gress, der er seniorøkonom i SMVdanmark.

Stor fremgang på nationalt niveau 

Generelt er beskæftigelsen steget i det danske samfund de seneste 10 år. SMVdanmarks analyse viser, at en stor del af den fremgang skyldes, at personer med ikke-vestligbaggrund kommer i job.  

Fra 2014 til 2024 er andelen af ikke-vestlige indvandrermænd, som er i job, steget fra knap 42 pct. til godt 59,1 pct. En fremgang på 17,1 procentpoint. For ikke-vestlige indvandrerkvinder har der været en udvikling i beskæftigelsen fra 33,4 pct.-point i 2014 til 48 pct. i 2024 - en stigning på 14,6 procentpoint.  

Ikke-vestlige indvandrere er således den befolkningsgruppe, der har haft den kraftigste beskæftigelsesfremgang. 

Ikke-vestlige indvandrere afgørende i udkantsområder 

Analysen viser også, at der er flere kommuner, hvor ikke-vestlige indvandrere har været med til at holde hånden under kommunernes økonomi og sikre virksomhederne arbejdskraft.  

Særligt i kommunerne Thisted, Vesthimmerland og Hjørring trækker ikke-vestlige indvandrere beskæftigelsen op i en tid, hvor folketal og beskæftigelse ellers samlet set går tilbage. For eksempel er beskæftigelsen i Hjørring faldet med 108 fuldtidspersoner fra 2014 til 2024, mens der er samtidig kommet 550 ikke-vestlige indvandrere i job i perioden.  

"Uden ikke-vestlig indvandring ville mange kommuner have stået overfor at skulle håndtere en voldsom tilbagegang i beskæftigelsen. Særligt i flere udkantsområder gør det sig gældende. Ikke-vestlig indvandring er i dag en helt afgørende forudsætning for vækst og udvikling i lokalsamfund uden for de større byer. Nu er der en vigtig opgave for kommunerne og for samfundet som helhed i at fastholde denne gruppe på arbejdsmarkedet og naturligvis gerne løfte beskæfigelsesgraden yderligere," siger Thomas Gress fra SMVdanmark.

Se hele analysen her.

Top 10 kommuner - mænd 

De 10 kommuner, hvor ikke-vestlige indvandrermænd klarer sig bedst ift. danske mænd målt ud fra lønmodtagerbeskæftigelsesfrekvensen i samme kommune (2. kvt. 2024)

Plads	Kommune	Forskel (pct.-point)
1	Fanø	9,6
2	Vordingborg	7,3
3	Langeland	4,3
4	Morsø	3,5
5	Lolland	2,4
6	Rebild	1,8
7	Vesthimmerlands	0,9
8	Bornholm	0,5
9	Gladsaxe	-0,3
10	Tønder	-0,7

Top 10 kommuner - kvinder

De 10 kommuner, hvor ikke-vestlige indvandrerkvinder klarer sig bedst ift. danske kvinder målt ud fra lønmodtagerbeskæftigelsesfrekvensen i samme kommune (2. kvt. 2024)

Plads	Kommune	Forskel (pct.-point)
1	Ærø	2,3
2	Samsø	-3,2
3	Ringkøbing-Skjern	-3,3
4	Billund	-3,5
5	Vejen	-5,2
6	Fanø	-5,5
7	Lemvig	-5,7
8	Langeland	-6,2
9	Morsø	-6,3
10	Læsø	-6,4