TDC Erhverv indgår aftale med Danmarks største bilaktør
12.9.2024 06:17:00 CEST | TDC Erhverv | Pressemeddelelse
TDC Erhverv indgår stor aftale med Semler Gruppen om drift og fremtidssikring af deres netværk, så de i stedet kan fokusere fuldt ud på deres kunder og kerneforretning. Koncernen repræsenterer stærke brands som VW, Audi, Skoda, Porsche & John Deere.

Sikkert og stabilt netværk er vigtigere end nogensinde før. For hele 80 pct. af danske virksomheder er det ligefrem forretningskritisk, viser ny undersøgelse blandt IT-ledere, som er foretaget af TDC Erhverv.
Men som følge af mere komplekse it-miljøer og cybertrusler, står mange virksomheder over for en udfordring med at sikre den nødvendige stabilitet, skalerbarhed og sikkerhed. Samtidig erkender halvdelen af danske virksomheder, at det er meget svært at finde kompetente netværksarkitekter.
Derfor er flere virksomheder begyndt at kigge på Managed Service leverandører, der kan overtage ansvaret og driften for specifikke it-funktioner, herunder netværk.
En af dem er VP Infrastructure & Operations i Semler Gruppen, Morten Rye Christensen, som med den nye aftale lader TDC Erhverv overtage deres netværksdrift, hvilket frigiver tid og ressourcer, som de i stedet kan bruge på deres kerneforretning:
”Vi er rigtig glade for at have indgået denne aftale med TDC Erhverv. Som Danmarks største bilaktør, hvor hver fjerde nye bil på de danske veje kommer fra Semler Gruppen, er det afgørende for os at have en it-infrastruktur, der er både stabil og fremtidssikret. Med TDC Erhverv som netværkspartner kan vi nu fokusere endnu mere på at levere fremragende mobilitetsløsninger til vores kunder og sikre, at vi er klar til at imødekomme fremtidens teknologiske krav.”
En lang række fordele
Outsourcing af netværksdrift er en tendens, som flere virksomheder i stigende grad overvejer, viser undersøgelsen blandt IT-ledere. Det giver virksomhederne en række fordele som øget effektivitet, forbedret sikkerhed og økonomisk optimering samt adgang til specialiseret ekspertise og avancerede sikkerhedsløsninger.
”Vi oplever et stigende behov for specialiseret ekspertise inden for netværksstyring, hvor digitalisering og sikkerhed spiller en voksende rolle i virksomhedernes strategi. Her er en stabil og sikker it-infrastruktur blevet både en teknologisk nødvendighed og en økonomisk forsikring. Små forstyrrelser i IT-driften såsom nedetid eller sikkerhedsudfordringer kan nemlig få store konsekvenser for en virksomhed, og derfor kan det hurtig betale sig at outsource sit netværk til en ekstern leverandør og specialist,” siger John Henriksen, CEO i TDC Erhverv, og fortsætter:
”Vi er rigtig glade for aftalen med Semler Gruppen, som har set mulighederne og fordele ved at outsource deres netværk. Nu slipper de for at bekymre sig om nedetid og andre uforudsete hændelser og kan i stedet fokusere fuldt ud på deres kerneforretning. Vi ser frem til et stærkt samarbejde, der vil understøtte Semler Gruppens ambitioner og it-strategi.”
Nøgleord
Kontakter
Mikkel PoulsenKommunikationschef
Tlf:+45 41 16 92 86mikpo@tdc.dkBilleder
Om Semler Gruppen
Semler Gruppen er Danmarks største mobilitetsleverandør og er med til at drive udviklingen inden for både persontransport og landbruget. Koncernen varetager import og detailsalg af Volkswagen, Audi, Seat, Cupra, Škoda, Porsche, Lamborghini, Bentley og Ducati i Danmark og har desuden aktiviteter i Sverige, Estland, Letland og Litauen. Udover at være landets største bilaktør er koncernen med Semler Equipment landbrugets foretrukne samarbejdspartner med mærker som John Deere og Väderstad og leverandør af entreprenørmaskiner fra bl.a. Hitachi. Semler Gruppen driver desuden finansiering, udlejning, abonnementsløsninger, opbygning samt rådgivning i kraft af selskaberne Volkswagen Semler Finans Danmark, Enterprise Rent-A-Car, Dribe, RTT, Holo og Connected Cars. Semler Gruppen er en familieejet virksomhed med ca. 3.000 medarbejdere og omsatte i 2023 for 23,9 mia. kr.
Om TDC Erhverv
TDC Erhverv tilbyder en bred portefølje af løsninger inden for kommunikationsteknologi, digitalt samarbejde og it-sikkerhed. Med end-to-end løsninger, der dækker virksomheders behov uanset størrelse og kompleksitet, forbinder TDC Erhverv kunder, medarbejdere og omverden. Også når de digitale behov ændrer sig i takt med udviklingen og ambitionerne, giver TDC Erhverv virksomheder, store som små, friheden til at se fremad.
Følg pressemeddelelser fra TDC Erhverv
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TDC Erhverv
TDC Erhverv modtager international pris fra Cisco29.10.2026 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
TDC Erhverv er som den første virksomhed i Ciscos Northern Region kåret som Global Marketing Partner of the Year ved Cisco Partner Summit i Vancouver. Prisen anerkender virksomhedens samarbejde med Cisco og arbejdet med at udvide TDC Erhvervs rolle fra teleudbyder til teknologi- og sikkerhedspartner.
TDC Erhverv styrker virksomheders og myndigheders beredskab med europæisk satellitkommunikation22.10.2026 06:06:00 CEST | Pressemeddelelse
TDC Erhverv bliver den første danske teleoperatør til at integrere europæiske satellitforbindelser i en samlet netværksløsning til virksomheder og offentlige myndigheder. Det sker i samarbejde med Eutelsat, en af verdens førende satellitoperatører, og skal styrke robustheden og holde kritisk kommunikation i gang, hvis fiber- og mobilnet svigter.
Ny sikkerhedsrapport: Medarbejdernes jagt på AI-værktøjer åbner nye døre for cyberkriminelle7.10.2026 09:52:48 CEST | Pressemeddelelse
Jagten på AI-værktøjer bliver i stigende grad udnyttet af cyberkriminelle. Samtidig kan kompromitterede virksomheder blive brugt som digital mellemstation for nye angreb. Det viser seneste Sikkerhedsrapport fra TDC Erhverv.
Hver anden danske virksomhed prioriterer ikke AI-træning af medarbejdere3.9.2026 08:40:59 CEST | Pressemeddelelse
AI står højt på dagsordenen, men udvikling af medarbejdernes AI-kompetencer gør ikke. Halvdelen af danske virksomheder prioriterer ikke AI-træning, på trods af at manglende kompetencer peges på som en af de væsentligste barrierer for digital transformation. Det viser seneste rapport om fremtidens arbejdsplads fra TDC Erhverv.
Hele rigsfællesskabet går sammen om at styrke cyberberedskabet1.9.2026 09:21:10 CEST | Pressemeddelelse
Grønland og Færøerne deltager for første gang i den årlige, nationale beredskabsøvelse Hele Danmark Øver. Dermed samles hele rigsfællesskabet om at styrke den digitale modstandskraft i en tid med stigende geopoliske spændinger og komplekse sikkerhedspolitiske spørgsmål.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

