Tønder Kommune

Grøn omstilling kan skabe nye muligheder på tværs af grænsen

Del

Tønder Kommune arbejder målrettet på at udbygge det grænseoverskridende samarbejde med Nordtyskland og spille en aktiv rolle i udviklingen af grøn energi og bæredygtig vækst i regionen. Med fokus på projekter inden for den grønne omstilling, skal samarbejdet ikke kun fremme produktionen af vedvarende energi, men også sikre afledte effekter i form af vækst, nye arbejdspladser og liv i de lokalsamfund, hvor energien produceres.

Sammen med initiativtageren Siegfried Matlok besøgte borgmester Jørgen Popp Petersen og kommunaldirektør Lars Møldrup for nylig Heide, 100 km syd for Tønder. Gennem besøget hos naboen over grænsen blev det tydeligt, hvordan regionen står over for en stor udviklingsmulighed inden for vedvarende energi. Borgmester Oliver Schmidt-Gutzat fortalte, hvordan investeringen fra Northvolt på 4,5 milliarder euro vil skabe 3.000 direkte arbejdspladser i Heide. Med paralleller til Northvolts søsterfabrik i Sverige og Tesla-fabrikken i Berlin forventes det, at investeringerne samlet vil føre til op mod 10.000 nye arbejdspladser og tiltrække omkring 15.500 nye borgere til området.

Katalysator for vækst på tværs af grænsen

Borgmester Jørgen Popp Petersen siger: “Det er inspirerende at se, hvordan vores naboer i Heide formår at tiltrække store investeringer, der skaber tusindvis af arbejdspladser og nye muligheder for befolkningen. For Tønder Kommune er det afgørende at udnytte vores strategiske placering og grænseoverskridende samarbejder til at fremme lignende vækst og udvikling i vores eget område. Vi arbejder aktivt for, at Tønder kan blive et vigtigt knudepunkt og brohoved for den grønne omstilling i regionen.”

Infrastruktur og sammenhæng

For at understøtte den grønne vækst er det nødvendigt at investere i den infrastruktur, der forbinder Tønder og Vestkysten med større energimetropoler som Esbjerg og Nordvesttyskland. Forbindelsen mellem Heide og Esbjerg er essentiel, da den binder produktionsstederne af grøn energi sammen og sikrer, at energien kan distribueres effektivt i hele regionen.

“Vi ser en stor mulighed for at positionere Tønder som et centralt bindeled i denne udvikling. Ved at sikre en stærk infrastruktur kan vi understøtte vækst og mobilitet på tværs af grænsen, og dermed skabe et solidt fundament for fremtidige investeringer og jobskabelse,” siger Jørgen Popp Petersen.

Grøn omstilling med Tønder i front

Med Tønder Kommunes klare vision om at være en aktiv spiller i den grænseoverskridende udvikling, arbejdes der målrettet på at tiltrække investeringer og samarbejdspartnere, der kan bringe konkrete fordele til kommunen og dens borgere. Den grønne omstilling skal ikke kun resultere i bæredygtig energi, men også være en katalysator for vækst, liv og arbejdspladser på tværs af grænsen.

Kontakter

Billeder

Følg pressemeddelelser fra Tønder Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune

Erhvervslivet blev fejret i Schweizerhalle20.11.2024 15:41:31 CET | Pressemeddelelse

Schweizerhalle i Tønder dannede den perfekte ramme for årets store fejring af det lokale erhvervsliv, da Erhvervslivets Prisuddeling 2024 løb af stablen. Arrangementet, som har været en årlig tradition siden 2017, bringer fællesskabet og glæden ved de lokale erhvervsdrivendes indsats i centrum. God mad, inspirerende oplæg og netværk skabte den helt rette stemning. 240 gæster fyldte salen og var med til at gøre aftenen til noget særligt. De blev forkælet med lækker lokal mad og drikke og en spændende præsentation fra adjunkt Jesper Autzen fra IBA Erhvervsakademi i Kolding. Som teknologi-ekspert med speciale i kunstig intelligens gav Jesper Autzen publikum et fascinerende indblik i, hvordan AI allerede nu påvirker erhvervslivet – og hvordan det kan bruges som en styrke i fremtiden. Borgmesterens ord om fællesskab og vækst Borgmester Jørgen Popp Petersen satte stemningen med sin tale: ”Når Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd samarbejder om en prisuddeling som denne, er det fordi, vi ved,

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye