Data fra Danske Spil viser: Hver fjerde dansker tror mest på denne Vild med dans-deltager
13.9.2024 08:45:00 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Om en uge starter ti par i Vild med dans, men kun ét kan stå tilbage. Danske Spils kunder har allerede valgt deres favorit.

Der er særligt ét par, der skiller sig ud blandt de ti deltagende danse-duoer, som den 20. september skal skyde 2024-sæsonen af Vild med dans i gang.
”Allerede en uge inden danseskoene overhovedet er kommet på fødderne, kan vi se i data, at næsten hver fjerde dansker tror på, at Kamal Hassan med Mie Moltke ender øverst på skamlen. Det er bemærkelsesværdigt, at et par så tidligt i forløbet skiller sig positivt ud med hele 24% af gættene. Det vidner om stor opbakning og tiltro fra Danske Spils kunder, og der er et godt stykke ned til danskernes nummer to og tre, som er Philip May med 17% og May Lifschitz med 13%,” siger Mathias Reimer Larsen, der er oddssætter hos Danske Spil.
Det er altså meget tydeligt, at danskerne har fundet deres yndling i dette års konkurrence, og hos Danske Spils ekspert kan man godt forstå, hvorfor valget er faldet på netop Kamal Hassan.
”Vi har i Danske Spil også Kamal Hassan og Mie Moltke som favoritter i konkurrencen. Tidligere var May Lifschitz vores foretrukne, men vi vurderer, at Kamal Hassan er ekstremt populær blandt især det yngre segment, han har en bred folkelig appel, og er altid smilende og glad. Han virker som en mand med et stort gå-på-mod og vi tror, at hans positive sind og charme kan bringe ham langt i konkurrencen. Nu skal det blive spændende at få taget hul på Vild med dans og få syn for sagen for, hvad deltagerne kan og ikke kan på et dansegulv. Vi kan ikke vente med at opleve de ti par folde sig ud med salsa, rumba og flotte kostumer,” siger Mathias Reimer Larsen.
Vild med dans 2024 starter den 20. september og kan ses på TV2.
Nøgleord
Kontakter
PresseafdelingenKontakt vores presseafdeling
Ring til vores pressetelefon for mere information eller flere kommentarer på tlf.: 3085 1785
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Dansker vinder knap 19 millioner kroner i Eurojackpot14.10.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom førstepræmien gik til Tyskland efter tirsdagens Eurojackpot trækning, var der også god grund til at juble i Danmark. En dansker var nemlig én af syv europæere, der løb med en ganske udemærket andenpræmie.
Eurojackpot - 750 millioner og evig efterårsferie13.10.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er efterårsferie, og man kan endelig slappe lidt af. Og måske drømme lidt om de 750.000.000 kroner i Eurojackpots førstepræmiepulje, som ville kunne forlænge ferien i det uendelige?
Her landede weekendens millioner: Tjek din kupon12.10.2026 12:07:52 CEST | Pressemeddelelse
Selvom førstepræmierne udeblev i weekendens trækninger, gjorde milliongevinsterne ikke. Hele fem blev det til, nemlig tre danske tredjepræmier i Eurojackpot og to vindere af Millionærchancen i Lotto. Se her, hvordan millionerne fordeler sig.
Folk spørger stadig: ’Var det ikke her, der blev vundet i Eurojackpot?’9.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarkshistoriens største gevinst blev vundet i Eurojackpot i Trianglen på Østerbro – og det er stadig noget, kunderne snakker om, når de kommer for at spille Eurojackpot eller Lotto.
Danske Spil deler millioner ud: Har du været på tanken i Nuuk? Eller er du fra Næstved?7.10.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
To meget heldige Danske Spil-kunder vandt tirsdag aften et stort millionbeløb i Eurojackpot. Danske Spil kender kun identiteten på den ene. Den anden kunde har købt sin kupon i Nuuk. Måske er det dig?
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum