Statsbesøg fra Island til Danmark den 8.-9. oktober 2024
11.9.2024 15:00:00 CEST | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
D.M. Kongen og Dronningen modtager Islands Præsident Halla Tómasdóttir og ægtefælle hr. Björn Skúlason på statsbesøg i Danmark. Det er det første indgående statsbesøg for Kongeparret og det første statsbesøg for den nyvalgte islandske præsident. Det islandske Præsidentpar ledsages af en erhvervsdelegation.
Statsbesøget fra Island markerer de historiske bånd og det nære forhold mellem Danmark og Island. Vi har gode forudsætninger for samarbejde og styrkelse af hinanden ift. nye grønne løsninger og teknologiske løsninger. Vi deler mange fælles værdier og høje ambitioner på den brede bæredygtighedsdagsorden. Og så er vi allierede i NATO og har et styrket sikkerhedspolitisk samarbejde i nordisk regi.
Teknologierne til den digitale og grønne omstilling danner grundlaget for en bæredygtig udvikling i de kommende år, og de vil således være et tværgående tema i statsbesøget. Det tætte samarbejde om den grønne omstilling tog fart, da den daværende Kronprins sammen med en delegation af danske virksomheder og organisationer besøgte Islands hovedstad Reykjavik i oktober 2021. Danmark og Island kan i fællesskab bidrage til at opfylde den fællesnordiske vision om, at Norden bliver verdens mest integrerede og bæredygtige region inden 2030.
Island er Danmarks 35. største eksportmarked, og der er potentiale for vækst. Udviklingen i den islandske energisektor og i den arktiske region følges med stor interesse af danske virksomheder, der ser muligheder i afsættelsen af deres teknologier i og omkring Island. Ikke mindst i lyset af den danske klimaaftale og regeringens klimahandlingsplan, der netop prioriterer udvikling af innovative grønne teknologier såsom Power-to-X og CO2fangst.
Det endelige program offentliggøres senere, men nogle af programelementer vil være en officiel modtagelse af Præsidentparret, et Gallataffel med Kongeparret som værter samt en erhvervskonference. Ansøgning om akkreditering for pressen offentliggøres først senere.
Kontaktinfo:
Udenrigsministeriet: Janina Graae, mobil 40 83 89 37, e-mail jangra@um.dk
Kongehuset: Kommunikationschef Lene Balleby, tlf.nr.: 33 40 39 00, e-mail kom@kongehuset.dk.
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Danmark giver 85 millioner kroner i ny humanitær støtte til Palæstina og Libanon13.7.2026 08:24:50 CEST | Pressemeddelelse
Den humanitære situation i Gaza og på Vestbredden er fortsat kritisk, mens de seneste måneders eskalering af konflikten i Libanon har forværret en allerede alvorlig humanitær krise.
Udenrigsministeren besøger Montenegro for at støtte landets EU-kandidatur8.7.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I forlængelse af NATO-topmødet i Ankara rejser udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen til Montenegro.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn30.6.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde tirsdag den 30. juni kl. 14.00.
Danmark og Nefco støtter nye kommunale projekter i Mykolaiv-regionen i Ukraine26.6.2026 09:20:57 CEST | Pressemeddelelse
En ny række investeringer støttet af Danmark skal genoprette kritisk infrastruktur og forbedre kommunale ydelser i lokalsamfund i Mykolaiv-regionen i det sydlige Ukraine. Initiativerne bidrager også til en grøn og robust genopbygning af Ukraine.
Ny evaluering: Særlig type bistand kan styrke det multilaterale system og fremme nordiske værdier23.6.2026 13:30:45 CEST | Nyhed
I en tid, hvor verden er i opbrud, og det multilaterale system og udviklingssamarbejdet er under pres, er bistand til trustfonde et godt værktøj, konkluderer ny fællesnordisk evaluering, der dog anbefaler, at bistanden til de mange trustfonde prioriteres og koordineres bedre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum