Et folkesagn i Operaen
13.9.2024 06:00:00 CEST | Det Kongelige Teater | Pressemeddelelse
Den Kongelige Ballets gigantiske, anmelderroste "Et folkesagn" vender tilbage til Operaen.

Balletten Et Folkesagn bringer dansk natur og magi ind på Operaens store scene. Denne eventyrlige ballet, skabt af August Bournonville i 1854, er en hjørnesten i dansk ballet og fortæller et helt klassisk eventyr -men med et twist.
"Folkesagnet er en af de ikoniske balletter, Den Kongelige Ballet er berømt for," siger midlertidigt konstitueret balletmester Amy Watson. "Sammen med den romantiske Sylfiden, og den festlige Napoli udgør den hjertet i vores storslåede Bournonville-tradition. Disse værker er ikke bare balletter, men levende kulturarv, der forbinder os med fortiden og samtidig puster nyt liv i den klassiske danske balletkunst."
Bournonvilles balletter er kendt for deres harmoni og fred, men under overfladen i Et Folkesagn lurer en anden kraft. Her syder og bobler det af spænding, og naturens mystiske kræfter kribler og krabler i baggrunden.
Historien om Junker Ove, der er fanget mellem to verdener – en mystisk, dæmonisk underverden og den lysere, menneskelige verden – udfolder sig på klassisk guldaldermanér. Med elverpiger, troldehøje og en kamp for ægte kærlighed tager Et Folkesagn publikum med på en rejse gennem den danske natur og folketro.
Nikolaj Hübbe og Sorella Englund har sammen med scenograf Mia Stensgaard genfortolket Bournonvilles klassiker. Sammen har de skabt en forestilling, der med hundredevis af kostumer og en overdådig scenografi, spænder fra hammershøisk skønhed til en intens, troldenat fyldt med magi. Med alt fra elverpiger til hovedløse kæmper bliver Et Folkesagn en uforglemmelig oplevelse for hele familien.
Forestillingen har premiere i Operaen den 21. september kl. 20 og spiller frem til 2. november.
Anbefalet fra 8 år.
Kontakter
Anna-Katarina GravgaardPR- og presseansvarlig, ballet
Tlf:+45 61 70 84 94akgr@kglteater.dkBilleder

Links
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
World Premiere at the Royal Danish Theatre9.4.2026 12:00:00 CEST | Press release
Star choreographer Akram Khan creates his first full-length ballet for the Royal Danish Ballet
Verdenspremiere i Det Kongelige Teater9.4.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Stjernekoreografen Akram Khan skaber sin første helaftensballet til Den Kongelige Ballet
Yerma er ingens kære mor9.4.2026 07:45:08 CEST | Pressemeddelelse
Hvor langt vil du gå for dine drømme? Lorcas klassiker moderniseres i et gribende drama om en kvindes altopslugende længsel efter at få et barn og konsekvenserne for relationerne omkring hende.
Kirsten Olesen-portræt af Peter Martensen overdraget til Det Kongelige Teater31.3.2026 10:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Peter Martensens portræt af Kirsten Olesen er blevet afsløret på Gamle Scene, og bliver en del af Det Kongelige Teaters permanente kunstsamling.
Det Kongelige Teater opnår det bedste billetsalg i teatrets historie27.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Publikum strømmer som aldrig før til Det Kongelige Teaters forestillinger. 545.243 tilskuere til teatrets egne forestillinger på egne scener, og samtidig er det lykkedes at øge antallet af turnéaktiviteter i hele landet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum