Hudplejeprodukter til små børn kan føre til fødevareallergi
Hudplejeprodukter med fødevareingredienser kan føre til fødevareallergi hos små børn. Det viser en ny rapport fra Miljøstyrelsen. Astma-Allergi Danmark anbefaler derfor, at man bruger produkter med allergimærket Asthma Allergy Nordic, der ikke tillader de allergifremkaldende fødevareproteiner.

Ingredienser fra mælk, soja og mandler findes i mange populære hudplejeprodukter til små børn. Men nu viser en ny rapport fra Miljøstyrelsen, at proteiner fra fødevareingredienser i cremer, olier og sæber kan bidrage til udvikling af fødevareallergi hos børnene, hvis de ikke tidligere har indtaget fødevarerne. Miljøstyrelsen konkluderer derfor, at man bør undlade at udsætte børns hud for denne type produkter.
”Vi har holdt øje med området i længere tid og tillader ikke fødevareproteiner i produkter med allergimærket Asthma Allergy Nordic. Det er derfor vigtigt, at Miljøstyrelsen nu bakker op bag denne vurdering. Hvis man trygt vil pleje sit barns hud, skal man derfor bruge produkter med Asthma Allergy Nordic”, siger Rikke Bille, der er chef for Astma-Allergi Danmarks allergimærke, Asthma Allergy Nordic.
”Man kan ikke læse på en produktdeklaration, om produktet indeholder fødevareallergener. Det gør det umuligt for forbrugerne at beskytte sig mod de allergifremkaldende proteiner. Den eneste måde at undgå dem på, er at bruge vores allergimærke som et trygt pejlemærke”, forklarer Rikke Bille.
Særligt små børn i risikogruppen
Det er særligt små børn, der kan udvikle allergi over for fødevareproteiner i hudplejeprodukter. Det skyldes, at de endnu ikke er blevet udsat for forskellige fødevarer og derfor ikke har nået at opbygge en tolerance i immunforsvaret, der reducerer risikoen for, at fødevareallergi opstår, hvis proteinerne senere kommer i kontakt med huden via et plejeprodukt.
”Det er problematisk, fordi mange af disse produkter smøres på små børns hud. Vi står bag allergimærket Asthma Allergy Nordic, fordi vi netop vil passe på børn og voksne, så de ikke udvikler livslang allergi". siger Anne Holm Hansen, direktør for Astma-Allergi Danmark.
Rapporten fastslår, at flere af de undersøgte hudplejeprodukter indeholder fødevareproteiner, der kan føre til udvikling af fødevareallergi.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information, kontakt:
Andreas Westergaard, kommunikationschef, tlf.: 53 59 32 80
Astma-Allergi Danmark er en landsdækkende patientforening, som arbejder for, at alle der er berørt af allergi, høfeber, astma og eksem får en bedre hverdag.
Følg pressemeddelelser fra Astma-Allergi Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Astma-Allergi Danmark
Få et allergivenligt hjem19.5.2025 08:31:00 CEST | Pressemeddelelse
1 million danskere udvikler hudallerallergi overfor produkter, der ofte findes i hjemmet – men vidste du, at hudallergiallergi kan forebygges? Ny digital tjeneste fra Astma-Allergi Danmark hjælper dig og din familie til en hverdag med færre allergifremkaldende stoffer.
Nu starter græspollen-sæsonen15.5.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Græspollenniveauet i Danmark er nu så højt, at Astma-Allergi Danmark skyder sæsonen for landets største pollenplage i gang. Sæsonen er blevet længere og mere intens, og det kalder på klare retningslinjer for vedligehold af allergifremkaldende beplantning i kommunernes by- og boligområder.
78 procent af landets pollenallergikere er mere trætte i pollensæsonen30.4.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I en ny spørgeundersøgelse, lavet af Astma-Allergi Danmark, fremgår det, at 78 procent af de adspurgte danskere med allergi er mere trætte i pollensæsonen. For mange medfører den udtalte træthed både koncentrationsbesvær og lavere produktivitet.
Nu er sæsonen for birkepollen i gang7.4.2025 08:03:47 CEST | Pressemeddelelse
Nu begynder en af årets værste pollenplager: birkepollensæsonen. Sæsonen starter tidligere og er blevet mere intens med årene. Den kommende tids vejr bliver afgørende for, hvor slem sæsonen bliver for landets 500.000 danskere med birkepollenallergi.
Nu er pollensæsonen for elm i gang20.3.2025 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Det lune vejr sætter skub i blomstringen af elmetræers blomster, og derfor skyder Astma-Allergi Danmark pollensæsonen for elm i gang og udsender fra i dag Dagens Pollental og Dagens Pollenvarsling for elm.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum