Kunstig intelligens har stort potentiale i fødevareproduktionen
Stor AI konference på Teknologisk Institut afdækker muligheder og giver gode råd om effektiv udnyttelse og optimering for fødevareindustrien.
Det er ikke længere et spørgsmål om brug af kunstig intelligens vil gavne fødevareindustrien, men hvornår og hvordan. Men samtidig er det vigtigt, at de enkelte virksomheder gør sig overvejelser om hvordan den fremstormende teknologi kan hjælpe netop deres virksomhed.
Det er temaet for konferencen AI og digitalisering i fødevareindustrien – Nye veje og muligheder, som Teknologisk Institut afholder den 6. november i Taastrup.
I en tid hvor teknologisk innovation er afgørende, står fødevareindustrien over for en unik mulighed for at anvende AI til at forbedre effektiviteten og bæredygtigheden. Teknologisk Institut har længe rådgivet industrien om at udnytte AI's potentiale, og konferencen har til formål at samle aktører til at dele viden og erfaringer.
Optimere produktudvikling
- I løbet af de sidste 20 år har der været en massiv udvikling indenfor kunstig intelligens og med fremkomsten af sprogmodeller som ChatGPT er kunstig intelligens næsten blevet allemandseje. Mit bud på fremtiden er, at virksomhederne kommer til at bruge kunstig intelligens til at tage store skridt fremad inden for produktudvikling, produktion, kvalitetskontrol og salg for bare at nævne nogle eksempler, siger Thomas Terney.
Thomas Terney, som indleder konferencen, er en af Danmarks førende eksperter indenfor kunstig intelligens og digitalisering. Han har en ph.d. i kunstig intelligens og har arbejdet med nogle af Danmarks største virksomheder for at hjælpe dem med at navigere i en digital fremtid.
Terney fremhæver, at AI kan revolutionere produktionsprocesser ved at automatisere rutineopgaver, forbedre effektiviteten og skabe nye muligheder for innovation. Han påpeger også, at indførelsen af AI kræver en grundlæggende gentænkning af organisationsstrukturer og magtforhold i virksomhedsorganisationerne.
Fremtidsscenarier
Ved konferencen vil der også være oplæg om anvendelsen af modeller og AI til optimering af biologiske processer i fødevareindustrien fra Morten Arendt Rasmussen, som er professor i fødevaremikrobiologi ved KU Food. Et konkret eksempel på AI i produktionen vil blive fremlagt af Manager for Data & Innovation Martin Jørgensen fra Danish Crown. Nye trends i AI og hvordan de kan bruges i produktionen vil blive præsenteret af Roman Jurowetzki, Associate Professor i Innovation Studies og Applied Data Science ved Aarhus Universitet.
Desuden vil en række specialister i kunstig intelligens fra Teknologisk Institut fremlægge deres fremtidsscenarier indenfor kunstig intelligens. Blandt andet vil specialist i digital transformation, seniorkonsulent Cathrine Lippert, give gode råd om, hvordan man konkret kan komme i gang med brug af kunstig intelligens i en fødevarevirksomhed.
Med afsæt i konkrete usecases peger hun på tre afgørende elementer: Først bør man identificere de områder, hvor AI kan skabe mest værdi, såsom kvalitetskontrol eller produktudvikling. Desuden er det essentielt at have fokus på solidt datamanagement og sikkerhed, da AI-systemer er afhængige af pålidelige data. Endelig anbefaler hun virksomhederne at starte med mindre pilotprojekter for at høste erfaringer, før man implementerer AI i større skala.
- AI er ikke længere en fjern fremtidsteknologi, men en nutidig nødvendighed for fødevarevirksomheder, der ønsker at forblive konkurrencedygtige. De, som tager proaktive skridt nu, kan positionere sig på forkanten af den AI-drevne transformation af fødevareindustrien, siger Cathrine Lippert, Teknologisk Institut.
Konferencen er støttet af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen samt Svineafgiftsfonden og afholdes af Teknologisk Institut i samarbejde med Food & Bio Cluster Denmark og IDA Levnedsmiddelselskabet.
Læs mere om konferencen her:
https://www.teknologisk.dk/kurser/konference-om-ai-og-digitalisering-i-foedevareindustrien/k91571
Nøgleord
Kontakter
Pressekontakt: Chefkonsulent Niels Tradsfeldt, Kommunikation, Teknologisk Institut. Mobil 7220 2769, mail: ntt@teknologisk.dk
Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen. Se kontaktinfo her: www.teknologisk.dk/presse
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Mindre producenter af plantebaserede fødevarer får hjælp til at gro2.12.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Skræddersyede udviklingsforløb sætter skub i danske SMV’ers produktion af sikre, smagfulde og kommercielt levedygtige plantebaserede fødevarer.
Svampe producerer fremtidens fødevareprotein29.11.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Supermarkedets svampe kan omdanne spild fra marken til fødevareproteiner med lavere klimaaftryk. Med Teknologisk Institut i spidsen udforsker et EU-projekt potentialet for svampefermentering.
Ny samarbejdsaftale skal fremme industriens adgang til Big Science22.11.2024 12:20:59 CET | Pressemeddelelse
Ny samarbejdsaftale mellem Teknologisk Institut og ESS i Lund skal fremme danske virksomheders muligheder for at anvende verdensførende nyt neutronforskningsanlæg til at skabe industriel innovation
Sådan bliver biosolutions et dansk eksporteventyr21.11.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danske biosolutionsvirksomheder har potentialet til at blive blandt de førende i verden på området, men der er ikke en lige vej derhen. I en ny rapport fra Teknologisk Institut angiver de adspurgte danske biosolutionsvirksomheder flere afgørende barrierer, som skal overkommes, hvis ikke Danmark skal sakke bagud i den globale konkurrence – særligt manglende finansiering er en hæmsko i udviklingen af nye løsninger.
Nyt partnerskab skal arbejde med løsninger til velfærds- og sundhedsudfordringer15.11.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Teknologisk Institut og Health Tech Hub Copenhagen samler kræfterne i nyt partnerskab. Målet er at løse store velfærds- og sundhedsudfordringer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum