Børsens brand på Københavns Museum – se spiret
Børsen i 400 år: I september sætter Københavns Museum spot på Børsbygningens historie og på sporene fra den voldsomme brand, der ramte det ikoniske bygningsværk i april 2024. ”Månedens fund” på museet er et ornament fra facaden, mærket af branden. Et nyt storværk om Børsens historie lanceres i museets smukke sal den 19. september. Og fra den 16. september og året ud kan du i museets faste udstilling komme tæt på den øverste del af Børsens spir, der mirakuløst overlevede branden.

”16. april 2024 er en af de dage, der har brændt sig ind i den kollektive, danske hukommelse. En af vores konservatorer var på vej til museet, men hoppede af cyklen ved Børsen, da hun så røgen. Hun var en af de mange, der reagerede instinktivt og var med til at redde kunstskatte ud af den brændende bygning. 2024 skulle have være et festår for Børsen i 400-året for dens opførelse. Som en cadeau til Børsen og den historie, den repræsenterede og stadig repræsenterer er det glædeligt at kunne lancere den længe planlagte jubilæumsudgivelse på Københavns Museum. Her viser vi samtidigt to fantastiske og ikoniske genstande fra Børsen”, udtaler Louise Jacobsen, Museumschef på Københavns Museum.
Reddet fra ruinerne – se den øverste del af spiret
Indtil 31. december i rummet ”Børsen” på Københavns Museum
16. april ødelagde en voldsom brand en stor del af på Børsen inklusive det ikoniske spir. Det oprindelige spir fra 1625 blev i 1775-77 erstattet med en ny konstruktion og herpå blev der sat tre forgyldte kugler og kroner. Den øverste del blev fundet i ruinerne og skal op igen, når Børsen over de kommende år bliver genopført. Den øverste del af spiret bærer præg af brandens varmegrader, men er ellers forbløffende intakt. Frem til nytår kan du se den i Københavns Museums permanente udstillinger i rummet, der har fået navn efter Børsen.
GRATIS ADGANG: Bogreception for BØRSEN af Anders Ravn Sørensen
Torsdag 19. september kl. 16
Kom med til bogreception på det nye pragtværk om Børsen, hvor forfatter og ph.d. i historie, Anders Ravn Sørensen, fortæller om sit arbejde med udgivelsen. Bogen giver et indblik i danmarkshistorien gennem 400 år og kæder personer og begivenheder sammen i en fortælling om brande, byldepest og ballade. Om gullaschbaroner, finanskrak og besættelse. Og om dragerne, der var Børsens ansigt udadtil og beskyttede mod ild og fjender. Lige indtil den skæbnesvangre morgen i 2024, hvor Børsen stod i flammer.
Ingen tilmelding, blot mød op. Få 20% rabat på BØRSEN på denne dag i museumsbutikken. Bogen udkommer på Gads Forlag.
Månedens fund: Ornament fra Børsens facade
Indtil mandag 30. september
I forbindelse med Børsbranden blev tusindvis af kunstgenstande og andre værdier reddet ud. En del af de bjergede mursten og jerndele bliver genanvendt, når Børsen bliver genopbygget. Men enkelte dele, fx et spiralformet ornament i sandsten (en volut) fra Børsens nordlige kvistfacade, er så medtagne, at de ikke kan genbruges. Ornamentet stammer formentlig fra den oprindelige børsbygning, opført 1618-24. Måneden ud kan du se det fine sandstensornament i Københavns Museums sal.
Besøg rummet ”Børsen” på Københavns Museum Børsen er skabt af Christian 4. – Danmarks virkelystne renæssancekonge. Videnskab, kunst, krig og købmandskab er vigtige temaer i tiden, og de afspejles alle i kongens planer for hovedstaden. Gennem byplanlægningen viser herskeren sin magt og storhed. 1600-tallet er også en tid med mange krige og konflikter. Christian 4. bygger derfor et nyt forsvar rundt om byen med voldgrav, store jordvolde og fremskudte bastioner. I løbet af hans regeringstid vokser København til dobbelt størrelse. Få mere at vide om København på Christian 4.s tid i rummet ”Børsen” på Københavns Museum. |
Bag om Børsen Børsen blev opført i 1618-24 efter nederlandsk forbillede med kanaler på begge sider, hvor skibene kunne lægge til og en børsrampe, der førte varerne op på første sal. I de første mange år var Børsen et varehus, hvor københavnerne kunne købe luksusvarer som krydderier og te, men også bøger, tekstiler og madvarer fra hele verden. I 1800-tallet skiftede Børsen funktion fra varehus til centrum for handlen med aktier og værdipapirer. De seneste år har bygningen rummet kontorer og repræsentationslokaler for Dansk Erhverv. |
Københavns Museum blev i 2024 kåret som Byens Bedste Museum
Nøgleord
Kontakter
Jakob Ingemann Parbyph.d.
Tlf:2382 0931jakobp@kk.dkJane Jark ClausenLeder, formidling, samlinger, forskning og undervisning
Tlf:2688 0774janejj@kk.dkJesper Thomas MøllerKommunikations- og presseansvarlig
Tlf:+45 40 19 74 85d64b@kk.dkBilleder




Om Københavns Museum:
Besøg Københavns Museum og bliv klogere på hovedstadens historie. Fra de første istidsjægere til de ældste spor af byen fra vikingetiden. Over pest og brande til nutidens Christiania. Se det 600 år gamle skibsvrag, et skelet af en kriger fra middelalderen og den kæmpe nøgle til Vesterport. Få overblik over byen på den nye interaktive bymodel.
Stormgade 18
1555 København V
Åbent alle dage:
Mandag-onsdag kl. 10-17
Torsdag kl. 10-20
Fredag kl. 10-17
Lørdag-søndag kl. 11-17
Følg pressemeddelelser fra Københavns Museum
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Museum
I morgen (16/5) åbner udstillingen LYDEN AF KØBENHAVN på Københavns Museum - gratis adgang fra 15 til 1815.5.2025 10:58:43 CEST | Pressemeddelelse
16. maj 2025 åbner Københavns Museum særudstillingen LYDEN AF KØBENHAVN – Støj, Stemmer og Stilhed og i den anledning, er der velkomstreception og gratis adgang til udstillingen fra 15 til 18. Denne sanselige udstilling sætter lyd og lytning i centrum for udstillingsoplevelsen med særlig vægt på 1800-tallets København – en periode i byens historie, hvor byen forvandlede sig fra en sammentrængt fæstningsby til en moderne, industrialiseret og pulserende metropol. København mere end firdoblede sin størrelse og blev både mere larmende og præget af voksende støjfølsomhed. Der opstod nye idealer om retten til ro og om hjemmet som rum for rekreation og familiesamvær. I begyndelsen af århundredet klagede borgerne over larmen fra gadeskrål, vognrummel, kirkeklokker og kuskenes piskesmæld. Med industrialiseringen blev byen mere støjende end nogensinde, og nye lyde fra fabriksfløjter og sporvognsklokker skar igennem byens rum. Industri og byudvikling gav bylivet en anden klang og skabte en ny for
Invitation til åbningen af Københavns Museums særudstilling ”LYDEN AF KØBENHAVN” 16. maj7.5.2025 14:50:04 CEST | Presseinvitation
Vi fejrer åbningen af vores næste særudstilling ”LYDEN AF KØBENHAVN - Støj, Stemmer og Stilhed” den 16. maj – og du er inviteret med!
Ny særudstilling på Københavns Museum: LYDEN AF KØBENHAVN – Støj, Stemmer og Stilhed5.5.2025 14:31:14 CEST | Pressemeddelelse
2025 bliver et Lydens år på Københavns Museum. I årets løb kulminerer museets flerårige satsning på lydkunst og lydhistorie med en særudstilling, flere bogudgivelser, et lydkunstværk og et omfattende aktivitetsprogram, der gennem foredrag, koncerter, workshops og pop-up-udstillinger udforsker københavnernes forhold til lyd og lytning i fortid og nutid. Centralt i årets program står særudstillingen LYDEN AF KØBENHAVN – Støj, Stemmer og Stilhed.
Ny podcastserie om Københavns lydlandskaber – et samarbejde mellem Københavns Museum og Third Ear7.3.2025 13:41:51 CET | Pressemeddelelse
Hvad er lyden af København? Og hvordan har vores opfattelse af lyd, støj og stemmer udviklet sig igennem historien? Det kan du nu blive klogere på i en podcastserie udviklet i et samarbejde mellem Third Ear og Københavns Museum i forbindelse med forsknings- og udstillingsprojektet Lyden af Hovedstaden
Nyt lydkunstværk på Københavns Museum forbinder fortid og nutid16.1.2025 14:02:09 CET | Pressemeddelelse
2025 står i lydens tegn på Københavns Museum. Til maj åbner den store særudstilling ”Lyden af København – Støj, Stemmer og stilhed. Men allerede til februar indvies museets nyerhvervede lydværk Naufragium af lydkunstneren Jacob Kirkegaard.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum