Evida

Evida styrker direktionen med ny økonomidirektør

Del

Pernille Engelund træder ind i Evidas direktion som økonomidirektør (CFO). Hun skal spille en central rolle i Evidas transformation fra at være gasdistributør til at bygge og drive infrastrukturen til fremtidens gasser som biogas, CO2 og brint.

Pernille Engelund, økonomidirektør i Evida
Pernille Engelund, økonomidirektør i Evida

Pernille Engelund kommer fra en stilling som Head of Financial and Facility Management ved JN Data A/S, hvor hun har været ansat siden 2020. Derudover har hun gennem 15 år bestridt en række ledende stillinger inden for finans i TDC.

Den solide erfaring tager hun med sig til et Evida, som er dybt involveret i den grønne omstilling af energisystemet, og som ønsker at bidrage markant til at opfylde de danske klimamål.

”Vi er meget glade for at kunne byde Pernille Engelund velkommen i Evida. Med Pernille får Evida en yderst kompetent og erfaren økonomidirektør, som har den helt rigtige profil til at styrke Evidas indsats i den grønne omstilling, hvor vi bevæger os på både regulerede og kommercielle markeder. Det stiller store krav til hele det finansielle og økonomiske setup i Evida-koncernen, og samtidig ser vi ligesom alle andre store virksomheder ind i øgede krav til rapportering på bæredygtighedsområdet, " siger Kim Søgård Bering Kristensen, CEO i Evida.

For Pernille Engelund er skiftet til Evida en mulighed for at koble finansiel og strategisk erfaring med et grønt tilsnit.

"Det er et særdeles spændende tidspunkt at blive en del af Evida, som befinder sig midt i en markant transformationsrejse og spiller en central rolle i den grønne omstilling. At træde ind i Evida som CFO er en unik mulighed for at gøre en forskel, og jeg ser frem til at arbejde tæt sammen med de dygtige medarbejdere i Evida om at sikre, at vores strategiske investeringer i den grønne infrastruktur bærer frugt," siger Evidas nye CFO, Pernille Engelund.

Kontakter

Billeder

Pernille Engelund, økonomidirektør i Evida
Pernille Engelund, økonomidirektør i Evida
Download

Om Evida:

Evida skaber forbindelse i den grønne omstilling. Vi er som Danmarks gasdistributionsselskab en del af den kritiske infrastruktur, hvor vi har ansvaret for det 18.000 km lange gassystem, der forgrener sig til det meste af landet. Evida overvåget gassystemet i døgndrift året rund for at sikre et sikkert, stabilt og effektivt system. Vi tilkobler biogasanlæg og forbereder os på fremtidens infrastruktur CO2 og brint, der alle er vigtige brikker i den grønne omstilling af energisystemet.

Følg pressemeddelelser fra Evida

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Evida

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye