Lemvigh-Müller får gennembrud på jordbaserede solcelleanlæg
11.9.2024 07:49:29 CEST | Lemvigh-Müller A/S | Pressemeddelelse
Fra årsskiftet kan elforbrugere på Djursland glæde sig over lokalt produceret energi i stikkontakterne. Den klimavenlige elektricitet vil komme fra godt 25.000 solpaneler leveret af Danmarks største stål- og teknikgrossist, Lemvigh-Müller.

Leverancen er et gennembrud for Lemvigh-Müller. Det konstaterer Michael Kongsløv, senior salgskonsulent og ansvarlig for salg af solenergianlæg til industrikunder.
”Vi har rigtig godt fat i markedet for tagmonterede solpaneler i kraft af et meget gennemarbejdet koncept og et bredt produktprogram. Nu har vi demonstreret, at vi Lemvigh-Müller også kan være med, når det handler om store, jordbaserede anlæg,” siger han.
Projektet kommer på et ideelt tidspunkt for Lemvigh-Müller, mener Michael Kongsløv.
”Vi har opbygget et meget stærkt set up med et bredt og dybt produktprogram, et kompetent specialist-team og effektiv logistik, bl.a. i form af et dedikeret solcellelager. Det betyder, at vi er et ideelt sted i forhold til at bidrage til at realisere de politiske ambitioner inden for klimavenlig energiproduktion, og nu kan vi vise omverdenen, at Lemvigh-Müller har musklerne til at også at løfte store solenergiprojekter,” siger han.
Tillid er afgørende
Solenergiparken Mesballe Energipark bliver opført på et 14 hektar stort areal i et såkaldt teknisk landskab præget af transformerstationer og højspændingsledninger. Det ligger ved landsbyen Mesballe mellem Randers og Grenå, og nærheden til en eksisterende transformatorstation gør det let at distribuere energiparkens produktion, som svarer til ca. 3600 husstandes forbrug.
Bag projektet står selskabet Energicenter Nord, der udvikler, projekterer og driver vedvarende energianlæg, heriblandt aktuelt 40 producerende vindmøller.
For Energicenter Nords direktør, Martin Romvig, er tillid mellem samarbejdspartnere afgørende. Derfor lægger han vægt på at etablere langtidsholdbare relationer til aktører med en dokumenteret track record.
”Det er forpligtende at arbejde indenfor energisektoren. Vi lægger projektplaner for at overholde dem. Det, der er aftalt, er det der skal ske. Når det er sagt, kan der altid opstå udfordringer. Derfor er tillid vigtigt. Vi lægger især vægt på velfungerende logistik og på vide, at vores materiel-leverandører er på samme side af bordet som os. Det oplever vi med Lemvigh-Müller,” siger Martin Romvig.
Energicenter Nord har gennemgået en vækstrejse fra lokalt forankret vindmøllelaug til professionaliseret udviklings- og driftsselskab med en ambition om at fremme bæredygtig energiproduktion gennem løsninger, der gavner både samfundet og miljøet. Martin Romvig forventer, at solenergianlæg bliver et væsentligt aktivitetsområde for Energicenter Nord i de kommende år.
Mesballe Energipark forventes idriftsat i slutningen af året.
Kontakter
Maria NoelChef for Kommunikation & Events
Tlf:30231015mano@lemu.dkOm Lemvigh-Müller A/S
Som Danmarks største stål- og teknikgrossist sørger Lemvigh-Müller hver dag for, at varer fra tusindvis af producenter bliver samlet, pakket og leveret til installatører, industrivirksomheder, forsyningsselskaber og byggepladser i hele Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Lemvigh-Müller A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lemvigh-Müller A/S
Lemvigh-Müller rykker tættere på håndværkerne i Østjylland24.9.2026 08:58:47 CEST | Pressemeddelelse
Lemvigh-Müller har netop fejret åbningen af to nye butikker i hhv. Aarhus Nord og Skanderborg, som giver lokale håndværkervirksomheder adgang til et endnu bredere sortiment og flere services inden for el, vvs og værktøj.
Lemvigh-Müller oplever markant vækst i salget af energiløsninger21.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efterspørgslen på solceller, invertere og batterier vokser kraftigt. Hos Lemvigh-Müller er nettoomsætningen på energiløsninger steget markant i 2026, og udviklingen peger samtidig på en ændret rolle for el-installatøren.
Carlsberg forlænger og udvider aftale med Lemvigh-Müller14.9.2026 08:01:53 CEST | Pressemeddelelse
Carlsberg forlænger samarbejdet med Lemvigh-Müller om levering af personlige værnemidler og udvalgte relaterede produkter. Den nye treårige aftale omfatter 22 lande i Vesteuropa og skal gøre forsyningen mere ensartet og effektiv på tværs af Carlsbergs produktionsfaciliteter.
Skræddersyet armeringsnet sparer tid på byggepladsen og reducerer spild8.9.2026 08:47:21 CEST | Pressemeddelelse
Færre tunge manuelle løft, højere effektivitet og mindre spild. Det er de helt konkrete fordele ved de specialtilpassede armeringsnet fra Lemvigh-Müller, fortæller LM Byg.
Fra solpanel til genanvendelse: Lemvigh-Müller tager ansvar hele vejen1.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med leverancen af 88.000 solpaneler til Søby Energipark har Lemvigh-Müller ikke blot bidraget til 54 MW ny solkapacitet, men også taget producentansvar for panelerne, når energiparken en dag skal tages ned.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum