2025 IIHF Ishockey VM: Verdensmestre og tilskuere er fans af Herning
De tjekkiske verdensmestre har netop været på visit i Herning for at tjekke forholdene ud forud for det kommende 2025 IIHF Ishockey VM, som afvikles til maj næste år. Fans stiller sig i billetkø, mens arrangørerne arbejder på at skabe verdensklasseforhold for alle. Med lidt over et halvt år til VM er forberedelserne således i fuld gang. Billedet er lige nu, at Herning har masser af fans.

Herning og Stockholm er værter for 2025 IIHF Ishockey VM i maj. Herning er vært for gruppe B med blandt andre de tjekkiske verdensmestre og Danmark. I denne uge har verdensmestrene været på besøg for at tjekke forholdene ud, og de er fans.
- Det er meget spaciøst her i Herning. Og det oplever vi meget sjældent ved de store mesterskaber. Hele set-uppet har store potentialer og de små udfordringer, vi har set - dem er jeg helt sikker på, vi får løst. Jeg tænker for eksempel på de lange strækninger, som spillerne kommer til at gå. Men som sagt, vi er meget tidligt i forberedelserne, og der er en udtrakt vilje til at løse tingene. Det værdsætter jeg, siger Milan Hnilicka efter besøget. Hnilicka er sportsmanager for det tjekkiske landshold. Og han har noget at have det i. Han er ikke en ”hvilken-som-helst”. 51-årige Milan Hnilicka (tidl. målmand) har bl.a. som aktiv spiller vundet 3 x VM, 1 x OL for Tjekkiet og spillet flere end 120 kampe i verdens bedste liga, NHL.
- Vi har netop vist faciliteterne frem til den tjekkiske sportschef. Han virker meget begejstret og nævnte, at omklædningsrummene er meget rummelige og store, modsat hvad han normalt kommer rundt og ser. Det glæder os alle, at erfaringerne fra VM 2018 kan bæres med over til mesterskabet i 2025. Erfaringer vi bruger i det daglige praktiske arbejde, siger Astrid Andreassen Weyergang, eventkoordinator i Jyske Bank Boxen.
Som verdensmestre har tjekkerne som højest rangerede nation også 1. valg på det hele. Dvs. omklædningsrum, hoteller osv. Efter at have tjekket forholdene ud skal de nu hjem og beslutte sig for, på hvilket hotel, de gerne vil drømme om medaljer. Som vært har det danske landshold også stor indflydelse på, hvor de gerne bo.
Det faktum, at både de tjekkiske verdensmestre men også USA spiller i Herning betyder, at der allerede nu er kø ved den digitale billetluge. Flere end 23.000 har skrevet sig om til at blive Verified Fan, inden billetsalget starter.
-Det er virkelig imponerende og flot, at der allerede nu er over 23.000, der har tilmeldt som ”Verified Fan”, inden billetsalget er startet. Der er enorm efterspørgsel fra både Tjekkiet, Tyskland, USA, ja nærmest hele vejen rundt, for at blive en del af hockeyfesten til maj i Herning. De danske fans virker også meget opsatte på, at vi skal have en rød/hvid fest igen, så vi kan se frem til lige så flot opbakning til Danmarks kampe som i 2018, fortæller Ulrik Larsen, direktør for VM2025 i Herning, som afvikler for Danmarks Ishockey Union i samarbejde med Herning Kommune og Sport Event Denmark.
Fakta om
2025 IIHF Ishockey VM
Herning bliver centrum for de danske VM-festligheder, mens Stockholm bliver vært for den anden pulje, slutkampene og den traditionelle IIHF-kongres. 30 indledende kampe, heraf syv danske gruppekampe, spilles i Jyske Bank Boxen.
Gruppe A (34 kampe)
Canada, Finland, Sverige, Slovakiet, Letland, Østrig, Frankrig og Slovenien.
Gruppe B (30 kampe)
Tjekkiet, Schweiz, USA, Tyskland, Danmark, Norge, Kasakhstan og Ungarn.
Billetsalg
Der er allerede nu flere end 23.000 personer – fra hele verdenen, der har tilmeldt sig som ”Verified Fan” og vist interesse for kampene og billetterne til Herning. Som Verified Fan får man mulighed for at købe billetter allerede onsdag den 18. september forud for det officielle billetsalg, som starter 3. oktober. Målsætningen er 150.000 solgte billetter i Herning.
Fanzone
18.000 m² store fanzone, hvor store som små kan boltre sig blandt aktiviteter, konkurrencer, merchandise og mad. I 2018 lagde flere end 200.000 gæster fra ind- og udland vejen forbi den gratis fanzone. Fanzonen er udvidet denne gang både arealmæssigt og aktivitetsmæssigt – og er igen både udendørs og indendørs.
Historisk: VM 2018
IIHF Ishockey VM 2018 blev afholdt i Danmark, hvor Jyske Bank Boxen i Herning og Royal Arena i København lagde is til de 64 kampe. Eventen blev afholdt fra den 4. til den 20. maj 2018 med deltagelse af de 16 bedste ishockeynationer i verden. Danmark har siden 2003 hvert år været kvalificeret til at spille med i A-VM. Et rekordstort antal billetter blev solgt til kampene i Danmark: 353.000 billetter.
Partnerskabskredsen
Danmarks Ishockey Union arrangerer verdensmesterskabet gennem projektselskabet 2025 IIHF Ishockey VM for den internationale ishockeyunion, IIHF. VM-projektet støttes af Sport Event Denmark, Herning Kommune og Region Midtjylland. Yderligere danske partnere er Dansk Metal, Scandic, Ticketmaster. Kampene afvikles i Jyske Bank Boxen.
Kontaktpersoner
Ulrik Larsen, direktør for VM2025 i Herning. Mobil 20469541
Henrik Bach Nielsen, formand, Danmarks Ishockey Union. Mobil 40464785
Nøgleord
Kontakter
Eline AndersenSenior kommunikationskonsulent
Tlf:+45 51 22 53 85ea@sporteventdenmark.comOm Sport Event Denmark
Sport Event Denmark arbejder for at tiltrække, organisere og udvikle store internationale tilskuer- og deltagerevents. Det er Sport Event Denmarks ambition, at disse internationale sportevents skal involvere og begejstre danskerne, skabe stolthed, udvikle idrætten, skabe vækst og turismeomsætning samt markedsføre Danmark internationalt.
Sport Event Denmark finansieres via udlodningsmidlerne.
Følg pressemeddelelser fra Sport Event Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sport Event Denmark
2025 UEC Trials European Championships: Spektakulært EM Bike Trial i Aarhus8.9.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang nogensinde havde Danmark æren af at være vært for Europamesterskabet i Bike Trial. Mesterskabet i den spektakulære ekstremsportsdisciplin foregik på Aarhus Ø og bød på sport i verdensklasse og stor opbakning fra et imponeret, internationalt publikum.
International basketballfest og byliv i verdensklasse: EM i 3x3 basketball samlede København og Europa7.9.2025 20:06:26 CEST | Pressemeddelelse
FIBA 3x3 Europe Cup 2025 blev i weekenden den 5.-7. september en farverig og intens afslutning på sommeren i København. Med bolden i centrum og byen som kulisse blev Ofelia Plads forvandlet til et internationalt sports- og kultursamlingspunkt, hvor EM 3x3 basketball som en del af CPH Street Days blev en uforglemmelig oplevelse for både deltagere og publikum.
2025 UEC Trials European Championships: Cykelsportens bjerggeder kommer til Aarhus Ø2.9.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang nogensinde er Danmark vært for Europamesterskabet i bike trial – en spektakulær ekstremsportsdisciplin, hvor verdens bedste ryttere kæmper om titlen i hjertet af Aarhus.
Nordic Fencing Festival er tilbage på dansk jord29.8.2025 09:30:03 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har netop budt Europa velkommen til Nordic Fencing Festival - en international fægtebegivenhed, der samler nogle af kontinentets dygtigste fægtere. Festivalen er blevet overtaget med kort varsel fra Letland, men takket være Danmarks mangeårige erfaring med afvikling af internationale sportsevents er fundamentet stærkt.
Akkreditering til FIBA 3x3 basketball Europe Cup 202521.8.2025 10:21:41 CEST | Pressemeddelelse
FIBA 3x3 basketball Europe Cup (EM 3x3 basketball) afvikles på Ofelias Plads i København fra den 5.-7. september 2025. Det er nu muligt for medier at akkreditere sig.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum