Grønt flybrændstof kræver billig strøm og mindre tøven

Hvis man vil have konkurrencedygtige priser på grønt flybrændstof, så skal man have billig strøm, tilgængelig biomasse, god varmeintegration og langsigtede aftaler.

Det er blandt andre nogle af konklusionerne i en ny rapport fra Aalborg Universitet, hvor forskerne har undersøgt otte forskellige scenarier for e-SAF – altså bæredygtigt flybrændsel fremstillet med elektricitet.

”Det er helt tydeligt, at man med kløgtig varmeintegration, billig strøm og tilgængelig biomasse kan gøre grønt brændsel mere konkurrencedygtig på pris, men der er faktorer som aftalelængder, distributionsomkostninger og certificeringsprocesser, som også skal ændres, hvis man for alvor vil flyve grønnere,” siger Iva Ridjan Skov, der er lektor i energiplanlægning og fremtidens energi systemer på Aalborg Universitet.

Forskerne har undersøgt scenarier, hvor brændslet udvindes gennem to forskellige synteseprocesser (Fischer-Tropsch eller Methanol-to-jet) ved hjælp af elektrolyse og CO₂-kilden. CO₂ kan komme fra flere kilder; våd biomasse (dyremøg), tør biomasse (som træ og halm) eller direkte gennem CO₂ fra punktkilder eller fra luften.

Men uanset hvilket scenarie, man kigger på, så kræver det billig strøm. Analysen indikerer, at det er muligt for det grønne flybrændstof produceret via elektricitet fra dedikerede havvindmølleparker at blive pris-konkurrencedygtige med deres fossile modstykker, hvis den samlede levetidsomkostning for en MWh er på 30 euro, men der er vi altså ikke endnu.

”Som det ser ud nu, så er det klart billigst at blive ved med at hive olie op af jorden og lave brændstof af dét. Men det harmonerer rigtig dårligt med, at vi gerne vil have en grønnere fremtid. Derfor bliver vi nødt til at stoppe med at behandle e-SAF som en luksusvare – for det er jo ikke en luksus, vi har råd til at fravælge,” siger Iva Ridjan Skov.

e-SAF er branchens ’champagne’
Det grønne flybrændsel bliver for nuværende både fravalgt og behandlet som en luksusvare af flybranchen selv, fordi det bedre kan betale sig at betale bøder for manglende brug af grønt brændsel end faktisk at bruge grønt brændsel. Det betyder, at forbrugerne enten betaler for den dyre grønne brændsel eller for sort brændsel plus bøder.

”Forbrugerne kommer til at betale gennem billetprisen, uanset om der flyves med bæredygtige brændselsblandinger eller udelukkende fossilt brændsel. Bøderne er ikke store nok til at det modsvarer omkostningerne ved at investere i teknologien til e-SAF. Det gør grønt flybrændstof til en slags champagne. Vi skal et sted hen, hvor f.eks. flybrændstof på methanol ikke længere er som champagne, men mere bredt og økonomisk tilgængeligt som cava eller prosecco.  Derfor skal vi acceptere, at vi et godt styk af vejen bliver nødt til at betale for ’champagnen’ lige nu,” siger Iva Ridjan Skov.

Hele Danmarks behov kan dækkes
Selv om prisen er høj pt, så ser fremtiden for det grønne flybrændsel ikke så sort ud, som man skulle tro. Iva Ridjan Skov peger bl.a. på, at Arcadia eFuels har annonceret produktionen af 66.000 MT e-jet i Vordingborg i 2026, hvilket er mere, end hvad der er nødvendigt for at dække det danske indenlandske grønne luftfartsmandat i 2030.

Så kommer der dog udfordringer i form af manglende godkendelser og en uhensigtsmæssig tradition for korte kontrakter til producenterne af det bæredygtige brændsel. Det skal der gøres op med, hvis man vil have et endnu større potentiale.

”Vi kan jo se at teknologien er der, men for nuværende så er der for lang ventetid på certificeringer og godkendelser, ligesom aftaleperioderne med flyselskaberne generelt er for korte. Det kræver, at man har længerevarende aftaler om at producere og levere e-SAF, fordi det simpelthen er for omkostningstungt at komme i gang,” siger Iva Ridjan Skov.

Du kan få tilsendt rapporten ved at kontakte AAU Kommunikation og Public Affairs.