Ny undersøgelse: Næsten hver anden boligejer tjekker sjældent eller aldrig elprisen
Mens energipriserne for et par år siden var et dagligt samtaleemne for mange, ser det ud til, at interessen for elpriserne er dalet. Det viser en ny undersøgelse.
Da energikrisen var på sit højeste, holdt mange af landets elkunder nøje øje med timeprisen på strøm for at se, hvornår det var billigst at sætte vaskemaskinen over eller lade elbilen. Men nye tal tyder på, at interessen for, hvad en kilowatt-time koster, er faldet betydeligt.
I en ny undersøgelse lavet af YouGov for NRGi og Gjensidige svarer 44 procent af de adspurgte boligejere, at de sjældent (22 procent) eller aldrig (22 procent) skænker elprisen en tanke.
Men det giver stadig god mening at holde et vågent øje med elpriserne. Sådan lyder rådet fra Bo Halm Andersen, der er byggesagkyndig og energikonsulent i NRGi.
”I løbet af efteråret og vinteren tilbringer vi væsentligt mere tid indenfor, og det betyder, at vores elforbrug typisk stiger. Ved at holde øje med, hvornår strømmen er billigst, kan man nemmere flytte sit forbrug til de tidspunkter, hvor elprisen er lav, hvis man har en elaftale, der følger timeprisen på strøm. Og her er det vigtigt at huske, at selv små ændringer kan have en stor effekt – både for din pengepung og for klimaet,” siger Bo Halm Andersen.
Hold fast i de gode vaner
Undersøgelsen viser også, at der alligevel er en god portion af de danske boligejere, der tjekker elprisen dagligt (18 procent). Det glæder Bo Halm Andersen, som opfordrer til, at man holder fast i de gode sparevaner og sparer på strømmen, hvor man kan.
”Det er altid positivt at se, at mange stadig følger strømprisen tæt og dermed er bevidste om deres elforbrug. Fordelen ved at spare på strømmen eller bruge den smartere er, at det ofte handler om små ændringer i hverdagen, der ikke kræver den store indsats eller betyder, at man skal gå på kompromis med komforten i hjemmet,” siger Bo Halm Andersen.
Han kommer med nogle simple, men konkrete forslag til, hvordan man kan spare på strømmen.
”Der er naturligvis nogle faste spareråd, som altid gælder. Du kan for eksempel slukke for apparater, der står på standby, bruge energieffektive pærer og vaske tøj ved lavere temperaturer eller på spareprogrammer – det gælder også opvaskemaskinen. Derudover kan du trække stikket på opladere, når de ikke er i brug, afrime fryseren regelmæssigt og udnytte sollyset mest muligt for at minimere brugen af elektrisk belysning. Det er blot nogle eksempler på sparetips, man kan få glæde af med det samme,” siger Bo Halm Andersen.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget blandt 492 repræsentativt udvalgte husejere over 18 år af YouGov for NRGi og Gjensidige i februar 2024.
Hvor ofte tjekker du elprisen? |
|
Flere gange om dagen |
6 % |
Én gang om dagen |
18 % |
Et par gange om ugen |
16 % |
Et par gange om måneden |
13 % |
Sjældnere |
22 % |
Aldrig |
22 % |
Ved ikke |
3 % |
Kontakter
Lars PedersenPR & Content Manager
lped@nrgi.dkBilleder
Om NRGi
NRGi er en landsdækkende energi- og rådgivningskoncern. Vi er også et forbrugerejet andelsselskab, der er ejet af 235.000 andelshavere, og består af 1.600 kompetente og engagerede medarbejdere, som med både hænder og viden bidrager til et grønnere og et mere velfungerende Danmark - på kort og på lang sigt.
Følg pressemeddelelser fra NRGi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra NRGi
Ny undersøgelse: Klimasikring er ikke på radaren hos flertal af danskerne trods vildere vejr21.11.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse viser, at hele 57 procent af de danske boligejere endnu ikke har overvejet at klimasikre deres hjem, selvom klimaforandringerne fører til mere ekstremt vejr. Ekspert opfordrer til, at man grundigt overvejer at sikre sig nu, inden skaderne opstår, og regningen løber op.
Julen er reddet i Aarhus: Stjernehimmel tændes alligevel i år25.10.2024 14:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Julefreden har sænket sig over Smilets By. Med et stort bidrag fra energi- og rådgivningsvirksomheden NRGi bliver den ikoniske julebelysning igen i år tændt over Strøget i Aarhus.
Nyt initiativ skal hjælpe 900.000 boligejere med at klimasikre deres boliger24.10.2024 10:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Sidste år blev det vådeste år i dansk vejrhistorie, og de massive mængder vand skabte store problemer for mange af landets husejere. Men nu vil Totalkredit og NRGi hjælpe boligejere med at sikre deres hjem mod de stigende vejrudfordringer.
PPA-aftaler bidrager til udviklingen af ny solcelle-park9.9.2024 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervslivet har i stigende grad fået øjnene op for PPA-aftaler, når strømforbruget skal dækkes. Det glæder NRGi Renewables og Energi Danmark, der opfordrer flere virksomheder til at overveje de langsigtede elaftaler.
54 procent af danske boligejere kender ikke til grønne lån27.8.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvis man som boligejer planlægger at renovere sit hjem, tilbyder flere banker lån, der er specielt målrettet energiforbedringer. Men meget få danskere benytter sig i dag af muligheden, viser nye tal.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum