Færre afgange gav flere passagerer
August 2024 blev en rigtig færgemåned. Det dejlige sensommervejr lokkede danskerne på vandet i en grad, så Molslinjen trods en færge mindre og færre afgange oplevede en august klart bedre end sidste år.

Efter en lidt skuffende juli valgte august at stemple ind med skønt sensommervejr – og det sendte for alvor danskerne ud på vandet og på Molslinjens færgeruter. På nær en enkelt rute oplevede alle ruterne flere august-gæster i 2024 end året før.
August 2024 gav fremgang på Kattegat, på Øresundslinjen, Samsølinjen, Langelandslinjen, Fanølinjen og på Bornholmslinjen. Undtagelsen er Alslinjen, hvor en ombygning af havnen i Fynshav har betydet indsættelsen af en noget mindre færge end sædvanligt.
På Kattegat sejler der tre hurtigfærger – altså en mindre end 2023, hvor også hurtigfærgen Max ekstraordinært indgik i sejlplanerne.
”Så selv om vi sejler 129 færre afgange, har vi i august i år fået plads til 331.473 passagerer på de resterende tre færger – en stigning på næsten fire procent i forhold til august 2023”, siger Molslinjens kommercielle direktør, Jesper Skovgaard.
Mens antallet af erhvervskunder ligger ret stabilt, så er det de fritidsrejsende, som har trukket fremgangen i august.
”Mange danskere har holdt ferie i udlandet denne sommer, så der har nok været en opsparet lyst til at komme rundt i Danmark og besøge sommerhuset, venner og familie hen over sensommeren”, gætter Jesper Skovgaard.
Kontakter
Jesper MaackPR & Communication Manager
Tlf:+4520196215jma@molslinjen.dkOm Molslinjen
Molslinjen er Danmarks største indenrigs færgeselskab med en flåde på 21 skibe, som årligt transporterer mere end 15 millioner gæster. Med 19 overfarter fordelt på Alslinjen, Bornholmslinjen, Fanølinjen, Langelandslinjen, Molslinjen, Samsølinjen og Øresundslinjen forbinder færgerne Danmark, Sverige og Tyskland.
Bornholmslinjen og Molslinjen betjenes af nogle af verdens største katamaran-færger, og det gør Molslinjen til et af verdens største hurtigfærge-rederier.
I samarbejde med Herning Turist driver Molslinjen busruten Kombardo Expressen. Den kører direkte til København fra Aarhus, Randers, Aalborg, Viborg, Herning, Silkeborg og Rønne samt en række andre jyske byer.
Molslinjen beskæftiger i dag mere end 1800 medarbejdere.
Mere info: www.molslinjen.dk
Følg pressemeddelelser fra Molslinjen A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Molslinjen A/S
Öresundslinjen har fler passagerare3.7.2025 10:15:13 CEST | Pressemeddelelse
Öresundslinjens färjor mellan Helsingborg och Helsingör har haft ett bra och hektiskt första halvår i 2025. Fler resenärer innebär att det totala antalet passagerare fortsätter att växa på Öresundsfärjorna.
Øresundslinjen får flere passagerer3.7.2025 10:15:13 CEST | Pressemeddelelse
Øresundslinjens færger mellem Helsingør og Helsingborg har haft et godt og travlt første halvår af 2025. Flere rejsende betyder fortsat vækst i det samlede passagertal på Øresundsfærgerne.
Molslinjen kan nu sende besætninger på kursus i eget friluftsbassin1.7.2025 09:11:46 CEST | Pressemeddelelse
Molslinjen har netop sendt de allerførste interne kursister igennem sikkerhedskursus – og det i det samme vand, som færgerne sejler i på deres tur ind til Odden Færgehavn. Rederiet har lavet et øvelsesbassin i et hjørne af havnen.
Ny færgesang til Bornholmslinjen27.6.2025 10:02:27 CEST | Pressemeddelelse
Det skabte stor opstandelse, da Molslinjens rute på Kattegat for nylig erstattede den gamle, klassiske Kombardo-sang med en ny. Nu kommer den nye sang til Bornholmslinjen i en særlig bornholmerudgave.
Rekordmange med færgerne i ugen med Folkemøde på Bornholm24.6.2025 14:06:26 CEST | Pressemeddelelse
Ugen med Folkemødet trak rekordmange passagerer med Bornholmslinjens færger. Det viser rederiets opgørelse over biler og passagerer på Rønne-Ystad og Rønne-Køge for hele uge 24 i år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum