Svensk forsker sætter mytiske kongeslægter under lup på Lejre Museum
Gamla Uppsala i Sverige er – ligesom Lejre – hjemsted for et berømt sagnkongesæde med imposante haller, enestående grave og fornemt håndværk. I det andet af fire foredrag på Lejre Museum sammenligner seniorforsker og arkæolog ved Uppsala Universitet, John Ljungkvist, de to steder. Afsættet er forskningsprojektet ”Viking Dynasties”, som han er en del af.

To steder i Norden er kendt for deres mytiske herskerslægter: Gamla Uppsala i Sverige og Lejre i Danmark. I Uppsala har man fundet spor efter et kongesæde, som ligner Lejres fra yngre jernalder - med store halbygninger og imposante gravmonumenter. Tilmed har svenskerne her haft sagnkongeslægten Ynglingene - en pendant til Lejres Skjoldungerne.
I det fælles forskningsprojekt "Viking Dynasties" sammenholder danske og svenske forskere de to dynastier.
Lejre og Gamla Uppsala går hånd i hånd
Arkæolog og seniorforsker ved Uppsala Universitet, John Ljungkvist, er en af nøgleforskerne på det storstilede projekt. Onsdag den 18. september indtager han scenen på Lejre Museum med foredraget "Uppsala - Lejres svenske Modstykke."
Han karakteriserer Gamla Uppsala som ”Sveriges nærmeste ækvivalent til Lejre”:
”Her er tale om et kongesæde, der bliver grundlagt på omkring samme tid, eksisterer i mange hundrede år, og som tilmed har en fantastisk arkæologi. Lejre og Gamla Uppsala supplerer hinanden på så mange spændende måder,” siger seniorforskeren.
Steder var forbundet med guddommelighed
John Ljungkvist fremhæver en lighed mellem Gamla Uppsalas og Lejres kongesæder, som i særlig grad optager ham og hans forskningskolleger:
”Et af de mest fascinerende fællestræk ved de to steder er, at de begge står navngivet i de gamle skandinaviske myter. For vikingetidens mennesker er her tale om urgamle pladser, som var forbundet med guddommeligheder og beboet af fortidens herskere.”
En anden ting, forskeren hæfter sig ved, er arkæologien:
”Den fremstår med sine store halbygninger og grave og mange andre ting, fra dyr til håndværk, utroligt fascinerende,” siger John Ljungkvist.
Forskere inspirerer hinanden
Resultaterne af forskningsprojektet, der blev søsat i 2017, udkommer i storværket "Viking Dynasties." John Ljungkvist kalder værket ”banebrydende formidling”:
”Jeg tror, det er første gang, at to store skandinaviske steder beskrives og sammenlignes så nuanceret i ét og samme projekt. Det har været utroligt spændende at arbejde så intensivt sammen og lære af hinanden gennem de hele syv år, indsatsen strækker sig over.”
Forskere fører en fælles debat
De aktuelle forskningsresultater fra henholdsvis Uppsala og Lejre vil påvirke den fremtidige formidling af historien, der knytter sig til stederne og til menneskene, der boede der, betoner John Ljungkvist:
”Med denne bog får læseren et bredt overblik over de arkæologiske pladser og deres rolle i sagaer og middelaldertekster. Det er en bog, hvori vi forskere fører en fælles diskussion af pladsernes rolle og oprindelse. Vi ser på forskelle og ligheder mellem skandinaviske kongehuse og på dynastiernes placeringer. Både før og under vikingetiden.”
På Lejre Museum ser museumsinspektør Maja Kvamm frem til en spændende aften med den svenske forsker, hvis foredrag er det andet i en række på fire.
”Vi glæder os helt vildt til at byde John Ljungkvist velkommen og blive klogere på den nye viden, sammenligningen af kongesæderne i Lejre og Uppsala har ført med sig.”
Få overblik over foredragsserien
De i alt fire foredrag i efterårets række på Lejre Museum er programsat sådan her:
Onsdag 18. september:
Uppsala – Lejres svenske modstykke v/ John Ljungkvist, arkæolog og seniorforsker ved Uppsala Universitet.
NB: Kun få billetter
Torsdag 24. oktober:
Kongeslægter i Lejre og Uppsala – mellem arkæologi og (sagn)historie, v/ Tom Christensen, arkæolog og leder af forskningsprojektet Viking Dynasties.
NB: Foredraget er udsolgt.
Tirsdag 26. november
Fra Lejre til Uppsala i sagnkongernes kølvand, v/ Ole Kastholm, arkæolog og seniorforsker i ROMU.
NB: Foredraget er udsolgt.
Det første foredrag i rækken - Skibssætningerne i Lejre genfortalt, v/ Julie Nielsen, arkæologisk chef i ROMU - fandt sted onsdag den 4. september.
Fakta om ”Viking Dynasties”
Forskningsprojektet blev sat i gang i 2017.
Formålet er at undersøge sammenhænge mellem de mytiske og de faktiske kongesæder i Lejre og Uppsala.
Forskningsresultaterne bliver udgivet i storværket "Viking Dynasties – The Royal Families of Lejre and Uppsala between Archaeology and Text".
Forskningsprojektet er blevet til på initiativ af og er fuldt finansieret af Krogagerfonden.
Kontakter
Maja KvammLejre Museum, Tadre Mølle
Tlf:+45 21 51 73 21majakv@romu.dkJulie NielsenArkæologisk chefROMU
Tlf:46 31 65 20julien@romu.dkStine BlegvadRedaktørROMU
Kommunikation, presse, sociale medier
Billeder

Om ROMU
ROMU har som statsanerkendt museum det kulturhistoriske ansvar for Roskilde, Frederikssund, Lejre og Egedal kommuner. ROMU har til opgave at indsamle, registrere, bevare, forske i og formidle kulturarven og gøre den vedkommende for borgere og samfund. ROMU udspringer af Roskilde Museum, der blev etableret i 1929. I dag driver museumsorganisationen 10 museer og besøgssteder.
ROMU har ansvaret for daglig ledelse og drift af Fondsorganisationen bag kulturarven ved Roskilde Domkirke og står overordnet for realiseringen af Verdensarvscentret.
Følg pressemeddelelser fra ROMU
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROMU
Sophia Kalkau udstiller stort billedværk i Roskilde Domkirke2.9.2025 09:26:15 CEST | Pressemeddelelse
Billedkunstneren Sophia Kalkau udstiller fra 24. oktober værket ’24 flag fra æsken med forvandlinger’ i Roskilde Domkirke. Kirken har gennem århundreder været skueplads for skiftende perioders bedste kunst, der med tiden har givet kirken sit helt unikke udseende. Udstillingen tager tråden op og kobler kirken med samtidskunsten, og den er en del af et nyt initiativ, Forvandling & Verdensarv.
En hovedrengøring i museets wunderkammer28.8.2025 08:58:46 CEST | Pressemeddelelse
Hver dag kæmpes en skjult kamp på landets museer, hvor kulturarven trues af støv, skimmelsvamp og skægkræ. Gennem fire uger i august har ROMU intensiveret krigen mod utøj, og bevæbnet med pensel, klud og specialstøvsuger går et håndplukket team hver enkelt genstand nænsomt igennem. Propre magasiner er nemlig essentielt for at bevare vores værdifulde kulturarv.
Kom om bag kulissen hos de største musik-ikoner22.8.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Til efteråret bliver du ledt tættere på både 80-års fødselarerne Dolly Parton og Neil Young, firserhitmagerne i Tøsedrengene samt på to toneangivende udgivelser fra Fleetwood Mac og Skousen & Ingemann i foredragsrækken ‘Rockgiganter & Mikrobryg’ på Danmarks Rockmuseum i Roskilde.
Stor donation sikrer banebrydende forskning i Danmarks tidlige historie20.8.2025 08:25:18 CEST | Pressemeddelelse
KrogagerFonden har givet 2 millioner kroner til ROMU, som skal i gang med at kortlægge Lejres undergrund. Med moderne jordscanninger omkring det gamle kongesæde håber arkæologerne at kunne kvalificere områdets forskningsmæssige potentiale. Projektet har store perspektiver for at løfte Lejres sublime forhistorie frem i lyset.
Flotte bidrag baner vej for nyt tag til Tadre Mølle14.8.2025 09:36:12 CEST | Pressemeddelelse
Sensommeren og efteråret byder på en tiltrængt renovering af taget på Tadre Mølle ved Hvalsø. Stedet er fortsat åbent for besøgende, men selve vandmøllen er midlertidigt taget ud af drift, mens møllehuset får skiftet stråtaget og delvist ny tagkonstruktion.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum