Nu inviteres de første borgere til vaccination
10.9.2024 13:00:00 CEST | Region Sjælland | Pressemeddelelse
Borgere på +85 år inviteres som de første til at booke tid til vaccination mod covid-19 og influenza. I løbet af september får resten af målgruppen mulighed for at booke tid.

De første invitationer til at booke tid til vaccination sendes nu ud. Det betyder, at borgere på 85 år eller derover nu kan booke tid til covid-19- og influenzavaccine.
I årets sæsonvaccination er det alle borgere på 65 år og derover samt borgere under 65 år med risiko for alvorligt sygdomsforløb, som tilbydes en gratis vaccine mod covid-19 og influenza.
Resten af målgruppen for vaccination mod covid-19 eller influenza vil i løbet af september få mulighed for at booke tid.
- Borgere mellem 74 og 84 år: 16.-17. september
- Borgere mellem 65 og 74 år: 23.-25. september
Det er først muligt at booke tid, når man har modtaget en invitation, eller fra den dag man står til at modtage en invitation.
Borgere under 65 år med risiko for alvorligt sygdomsforløb vil ikke få en invitation, men kan fra 26. september selv booke tid.
Book tid på vacciner.dk eller på telefon
Borgerne kan booke tid til vaccination på vacciner.dk eller ved at ringe til Region Sjællands vaccinebooking på 70 20 42 33.
Det vil være muligt at vælge mellem en række forskellige vaccinationssteder rundt omkring i regionen. Der vil være mindst et vaccinationssted i alle de 17 kommuner i regionen.
Alle vaccinationssteder kan ses på vacciner.dk, i forbindelse med at man booker tid. Der kan frem mod 1. oktober blive tilføjet flere steder og tider til vaccination.
Når man booker tid, vil det være muligt at se ledige tider otte uger frem i tiden.
Forskningsprojektet DanFlu
Ligesom sidste år vil et forskningsprojekt køre sideløbende med det offentlige vaccinationstilbud. En del borgere har modtaget et brev med invitation til at deltage i forskningsprojektet DanFlu-2.
Det er valgfrit, om man ønsker at være en del af forskningsprojektet eller ej, og det har ingen betydning for, om det er muligt at blive vaccineret.
Alle, der booker tid via vacciner.dk, deltager ikke i forskningsprojektet DanFlu-2. Ved deltagelse i forskningsprojektet skal i stedet bookes tid på en anden måde, som fremgår af brevet.
Fakta
- Vaccinationssæsonen løber fra 1. oktober til 20. december.
- Foruden vaccination på de steder, det er muligt at se på vacciner.dk, vil der også være en øvrig vaccinationsindsats i Region Sjælland:
- Vaccination på plejehjem
- Vaccination i borgernes eget hjem: Sker efter aftale med borgerens hjemkommune, og hvis en række betingelser er opfyldt
- Særlig vaccinationsindsats på småøerne i perioden 15.-26. oktober
- Børneafdelingerne på regionens sygehuse vil stå for at vaccinere de mest sårbare børn
- Det er også muligt at se et kort over vaccinationssteder på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: Her kan du blive vaccineret mod covid-19 og influenza - Sundhedsstyrelsen
- Det er muligt at finde flere informationer på Region Sjællands hjemmeside: Vaccination - Region Sjælland - Vi er til for dig (regionsjaelland.dk)
Kontakter
Pressetelefon, Region Sjælland
Pressetelefonen omstilles til pressevagten. Der kan ikke sendes sms.
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Region Sjælland investerer 10 millioner i fremtidens uddannelser13.10.2026 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire uddannelsesprojekter får tilsammen 10 mio. kr. fra Region Sjælland. Projekterne skal udvikle nye undervisningsformer, skabe bedre overgange mellem uddannelser og bidrage til, at unge og voksne fortsat har adgang til relevante uddannelsestilbud.
26 patienter er flyttet ind på det nye Sjællands Universitetshospital4.10.2026 12:35:06 CEST | Pressemeddelelse
Efterårets store flyttedag på Sjællands Universitetshospital er veloverstået. I løbet af søndagen er i alt 26 indlagte kræftpatienter flyttet ind på de nye, moderne enestuer i Køge.
Nu starter efterårets vaccination mod influenza og covid-191.10.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag kan udvalgte grupper af borgere blive vaccineret mod covid-19 og influenza. I Region Sjælland er der vaccinationssteder i alle 17 kommuner, så borgerne nemt kan blive vaccineret tæt på deres bopæl.
Nyt, specialiseret tilbud til børn og unge med funktionelle lidelser28.9.2026 15:02:38 CEST | Pressemeddelelse
Børn og unge med funktionelle lidelser kan fremover få specialiseret hjælp på Holbæk Sygehus.
Særlig indsats sikrer 91 læger og 47 sygeplejersker til Region Sjællands hospitaler17.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En målrettet indsats for at rekruttere flere læger og sygeplejersker har givet gode resultater på Region Sjællands hospitaler. De nye medarbejdere skal styrke de faglige miljøer, mindske behovet for dyre vikarløsninger og give patienterne bedre mulighed for at få behandling tættere på hjemmet. Indsatserne bliver nu ført videre i Region Østdanmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum