Danske virksomheder skal erobre rummet
12.9.2024 08:00:00 CEST | Industriens Fond | Pressemeddelelse
Flere danske startups og SMV’er skal få øjnene op for det enorme kommercielle potentiale, der ligger i rumteknologi. Det globale marked er i rivende udvikling, og udforskning af rummet kan føre til nye materialer og teknologier, der kan styrke virksomheder og konkurrenceevne.

Det er afsættet for et nyt partnerskab mellem Uddannelses- og Forskningsministeriet (UFM), European Space Agency (ESA), universiteterne DTU, AAU, AU og SDU samt Industriens Fond, der nu skyder 24 mio. kr. i “Space Commercialisation Denmark” (SCDK), der skal hjælpe danske virksomheder med at høste fordele ved at anvende rumteknologi i forretningen eller ved udvikling af dele til fx satellitter, droner eller raketter. Den samlede ramme for projektet er knap 70 mio. kr over fire år. Partnerskabet er i overensstemmelse med regeringens ambitioner på rumområdet, herunder at der sker en styrket kommerciel anvendelse af rummet i Danmark.
Rumteknologi skal styrke dansk konkurrenceevne
Markedet for rumteknologi forventes tredoblet til knap 1800 mia. dollars inden 2035[1], og her er der enormt potentiale for danske SMV’er. Det kan bl.a. være ved anvendelse af data og signaler fra satellitter, fx GPS-teknologi, kommercialisering af teknologier, der oprindeligt er udviklet til brug i rummet, men som kan bruges i andre sektorer, eller udnyttelse af faciliteter på rumstationer, energiproduktion fra solcelleparker i kredsløb om Jorden eller udvinding af mineraler på Månen til grøn energi på jorden.
“Danske virksomheder skal få øjnene op for, at rumteknologi er en kæmpe innovationsdriver og dermed også relevant for dem. Ved at integrere teknologi fra rummet i forretningen, kan man skabe helt nye og mere præcise produkter og tjenester. Samtidig er det et felt, der er i eksplosiv vækst, og det skal dansk erhvervsliv naturligvis drage fordel af,” siger Thomas Hofman-Bang, adm. direktør i Industriens Fond.
”Der ligger et enormt potentiale i rumforskning og udvikling af rumteknologi. Ikke alene kan det bringe os tættere på løsninger, der styrker vores sikkerhed eller klimaindsats – rumteknologi kan også blive et dansk væksteventyr, hvis vi formår at understøtte og videreudvikle økosystemet for rumforskning og teknologiudvikling. Rummet er en klar prioritet for regeringen, og en styrket kommerciel anvendelse af rummet i Danmark er helt i tråd med den udvikling, vi meget gerne vil se mere af.” siger Christina Egelund, uddannelses- og forskningsminister.
"DTU har en lang og stærk tradition for at nyttiggøre rumteknologi sammen med blandt andre ESA og en række danske, højteknologiske virksomheder. Men vi ved, at potentialet er meget større. Med DTU’s stærke økosystem i ryggen glæder vi os til i samarbejde med AU, AAU og SDU at være drivkraft for dette nye partnerskab. Der er tale om et nybrud, som ikke alene kan accelerere kommercialisering af rumteknologi, men også medvirke til at gøre Danmark til en spydspids på området i Europa,” siger rektor ved DTU Anders Bjarklev.
Faktaboks
- Space Commercialisation Denmark (SCDK) er et offentligt-privat partnerskab, der skal sikre, at danske virksomheder får udbytte af den hastigt voksende, globale rumteknologi
- Som del af projektet skal mindst 500 danske virksomheder klædes på med viden om nye muligheder i rummet og heraf skal 100 virksomheder engageres i konkrete innovationsprojekter
- Projektet bliver gennemført af et konsortium af danske universiteter bestående af DTU, AAU, AU og SDU i samarbejde med offentlige og private samarbejdspartnere.
- Uddannelses- og Forskningsministeriet bidrager gennem ESA med finansiering af to af projektets hovedelementer, ESA Business Incubation Center Denmark, der støtter startups, og ESA Technology Broker, der støtter SMV’ere.
Kontakter
Anders BrandtoftPresse- og kommunikationschef
Tlf:31 12 27 43ab@industriensfond.dkIndustriens Fond
Industriens Fond er en privat uafhængig fond, som arbejder på at styrke dansk erhvervslivs konkurrenceevne.
Følg pressemeddelelser fra Industriens Fond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Industriens Fond
Industriens Fond ansætter ny udviklingsdirektør21.10.2026 12:40:28 CEST | Pressemeddelelse
Dorte Gram Nybroe bliver ny udviklingsdirektør i Industriens Fond. Hun kommer fra produktionsklyngen MADE og tiltræder stillingen den 1. december.
Danmark indtager 7. plads til EM i Cybersikkerhed16.10.2026 18:52:07 CEST | Pressemeddelelse
Efter intense kampdage indtager Danmarks cyberlandshold en 7. plads ved EM i Cybersikkerhed 2026, der blev afholdt i den tyske by Bochum.
Industriens Fond lancerer challenge - mere innovativ forsvarsindustri skal styrke Danmarks konkurrence- og forsvarskraft1.5.2026 09:43:24 CEST | Pressemeddelelse
Danmark og dansk erhvervsliv trues på mange fronter. Cyberangreb, hybridkrige, hastig teknologiudvikling og en verden i vild forandring gør hverdagen uforudsigelig. Med en challenge vil Industriens Fond sætte fart på innovationen inden for forsvar og sikkerhed.
Michael Svarer er ny næstformand i Industriens Fond31.3.2026 13:03:26 CEST | Pressemeddelelse
Michael Svarer, en markant stemme i dansk økonomi, er netop tiltrådt som næstformand i Industriens Fond.
2025 var rekordår for Industriens Fond - ny årsberetning på gaden27.3.2026 11:02:47 CET | Pressemeddelelse
Udfordringer hober sig op for dansk erhvervsliv. Både på kort og på langt sigt. Men den vanskelige virkelighed rummer også muligheder, der skal gribes. På det bagtæppe uddelte Industriens Fond sidste år 333 mio. kroner til indsatser, der styrker virksomhedernes konkurrenceevne og deres fremtidige modstandskraft og vækst. Aldrig før har Industriens Fond uddelt så meget på ét år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum