Forsia Forsikring A/S

Forsia Forsikring støtter frivillige brandmænds sikkerhed

Del

De Sønderjyske Frivillige Brandværn modtog i fredags samlet set 125.000 kr. i støtte fra Forsia Forsikring. Støtte, som er øremærket til at forbedre brandmændenes sikkerhed, så de kan rykke sikkert og hurtigt ud.

Skadechef Kim Heise overrækker støtten til de udvalgte frivillige brandværn.
Skadechef Kim Heise overrækker støtten til de udvalgte frivillige brandværn.

De frivillige brandmænd spiller en vigtig rolle i lokalsamfundet, for de bruger deres fritid på at stå klar og rykke ud, når alarmen går med formålet om at beskytte borgerne. Det er derfor vigtigt, at brandmændene har sikkerheden i orden, da støvler og beskyttelsesudstyr løbende skal fornyes. For at sikre, at brandmændene kan udføre deres opgave sikkert under de krævende forhold, støtter Forsia Forsikring igen i år De Frivillige Brandværn.

Forsia Forsikring – tidligere kendt som Sønderjysk Forsikring

I maj 2024 skiftede Sønderjysk Forsikring navn til Forsia Forsikring, som led i strategien om at tilbyde forsikringer til hele Danmark. Selvom navnet er nyt, fortsætter Forsia Forsikring med at støtte lokale initiativer, som bidrager til tryghed og sikkerhed.

Tilskudspulje fra Forsia Forsikring

Hvert år kan De Frivillige Brandværn søge om økonomisk tilskud hos Forsia Forsikring. Beløbene varierer fra 5.000 – 25.000 kr. og uddeles primært til beklædning og udstyr, som styrker brandmændenes sikkerhed.

Forsia Forsikring støtter igen i år De Frivillige Brandværn, og det er vi stolte af. Når alarmen går, er det afgørende, at der reageres hurtigt. Brandmændene er til rådighed døgnet rundt. Det kræver, at de har det nødvendige sikkerhedsudstyr til at beskytte sig selv, når de skal redde andre. Det fortsætter vi selvfølgelig med at bakke op omkring”, fortæller skadechef Kim Heise.

Overrækkelse af tilskud til årsmødet

Tilskuddene blev overrakt af skadechef Kim Heise ved det årlige Sønderjyske Stævne for De Frivillige Brandværn, som blev afholdt i fredags i Skodborg. Modtagerne er:

Egernsund Frivillige Brandværn              Beskyttelsesudstyr                    20.000

Løgumkloster Frivillige Brandværn         Sikkerhedshjelme                      25.000

Tyrstrup Frivillige Brandværn                 Termisk kamera                         15.000

Broager Frivillige Brandværn                  Sikkerhedshjelme                      25.000

Ravsted Frivillige Brandværn                 Hjelme med radioudstyr             25.000

Hørup Frivillige Brandværn                    Arbejdshjelme og udstyr             15.000

Nøgleord

Kontakter

Billeder

De Frivillige Brandværn samlet til Årsmøde i Skodborg den 6. september 2024.
De Frivillige Brandværn samlet til Årsmøde i Skodborg den 6. september 2024.
Download

Links

Forsia Forsikring – tidligere Sønderjysk Forsikring

Forsia Forsikring er forsikring for alle, i hele landet, hele livet. I mere end 165 år har vi håndteret forsikringer på den rigtige måde med personlig og nærværende rådgivning, der giver dig tryghed til at leve dit liv, som du ønsker det.

I en verden i konstant forandring hjælper vi med, at du har præcis den forsikring, du har brug for – ikke mere, ikke mindre. Vi tilbyder de mest relevante forsikringsløsninger til fornuftige priser, skadeforebyggende rådgivning og effektiv skadebehandling – formidlet af mennesker til mennesker.

Ingen skal stå alene, når uheldet er ude. Derfor vægter vi den optimale balance mellem hurtig personlig kontakt og fleksible digitale løsninger – og derfor besvares vores telefon altid af engagerede medarbejdere, samtidig med at vi investerer i digitale løsninger, der forstærker vores tilgængelighed og reaktionstid. Det er med til at sikre, at du får den hjælp, du har brug for. 

Hos Forsia Forsikring er vi ca. 180 medarbejdere, der arbejder ud fra 4 afdelinger i Aabenraa, Odense, Esbjerg og København.

Følg pressemeddelelser fra Forsia Forsikring A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Forsia Forsikring A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye